Sygeplejersker bag spansk donorrekord

Sygeplejersker har en stor del af æren for, at Spanien for 24. år i træk kan kalde sig verdensmester i organdonation og transplantation. Som koordinatorer på hospitalerne er de med til at spotte donorer, og i de fleste tilfælde er det sygeplejersker, der fører samtaler med familierne, hvor der bedes om patientens organer.

"Sygeplejersker spiller en afgørende rolle både på hospitalerne og i ONT (den spanske nationale organ- og transplantationsorganisation, red.). Faktisk oprettede jeg ONT i 1989 sammen med seks sygeplejersker," oplyser direktøren og lægen Rafael Matesanz.

ONT, Organización Nacional de Trasplantes, blev hurtigt en succes, og tre år senere indtog Spanien den førsteplads, som landet har bevaret siden. Men hvad kan Spanien, som andre lande ikke kan?

"Holdningen i Danmark og Nordeuropa er, at sundhedspersonalet af etiske hensyn skal forholde sig passivt og ikke forsøge at overtale familien til at donere patientens organer. For os er det derimod uetisk ikke at gøre noget for de mennesker, der står på venteliste til at få en lever eller et hjerte," siger Rafael Matesanz.

Han tilføjer, at koordinatorerne ikke lægger pres på familierne, men at de griber samtalen anderledes an end f.eks. i Danmark.
 

Presser ikke familierne

Paquita Merino Gómez er én af de 440 organkoordinatorer i Spanien. Hun har i 12 år arbejdet på hospitalet La Paz i Madrid, hvor der foretages transplantationer af lever, nyrer og lunger.

"Nogle samtaler er sværere end andre. Og det påvirker mig, især hvis der er tale om en familie, der har mistet sit barn. Jeg presser ikke familierne. Men jeg siger nogle gange til dem, at de bør sætte sig i den afdødes sted og gøre, hvad han/hun ville have gjort. Når de får tid til at tænke det igennem, siger de fleste ja."

I Spanien siger kun 15,3 pct. nej til donation, mens der i Nordeuropa er mere end dobbelt så mange negative svar.

"Mange spaniere ville sikkert også sige nej, hvis spørgsmålet blev stillet uden en forklaring om, hvorfor det er vigtigt at opnå organer. 8 pct. af donorerne i Spanien er udlændinge, især tyskere og englændere. Og de er langt mere villige til at donere deres organer her end i deres hjemlande. Det beviser for mig, at det ikke er et spørgsmål om kultur eller mentalitet, men om, hvordan samtalen med familien gribes an," siger ONT’s direktør Rafael Matesanz.
 

Risiko for at brænde ud

"Vores primære opgave er at støtte familien i sorgen. Ofte er det svært at forstå, at patienten er død, fordi hjertet bliver holdt i gang. Så det skal vi først forklare. Men vores opgave er også at redde liv, og familien har ret til at vide, at den kan hjælpe andre mennesker ved at donere patientens organer," siger Itziar Martínez, som er chefsygeplejerske i ONT.

Hun er én af de fire sygeplejersker, som underviser i at kommunikere dårlige nyheder i kritiske situationer. Og både de nye og erfarne koordinatorer kommer på kurser i ONT.

"På kurserne, der varer ni timer, bruger vi praktiske eksempler og cases til at lære koordinatorerne at identificere og kontrollere deres følelser, så de undgår stress. Det er normalt, at familien græder over tabet. Forstår man det som koordinator, bliver man ikke stresset over det," forklarer Itziar Martínez.

Men nogle sygeplejersker har det svært med det store ansvar for at skaffe organer.

"Vi ser eksempler på, at det psykologiske pres fører til, at koordinatorerne bliver udbrændte, det såkaldte burnout-syndrom," siger Victor Aznar Marcen, der er formand for den største spanske fagforening af sygeplejersker, SATSE.

Læs mere om organdonation i Danmark på www.organdonation.dk. Her kan man bl.a. søge efter "Best practice for organdonation" og "Guideline for kommunikation med pårørende om hjernedød og organdonation".

Læs også: "Donation kan lindre sorg"