Sympatisk læge engageret i fag og mennesker

Hvad driver en ung læge til at sætte livet på spil i modstandsbevægelsen for kort efter at forlade familien på hospitalsskibet Jutlandias første togt under Koreakrigen i 1951? Det får man lidt af svaret på i datteren Nina Movins bog med fars og mors breve gennem hans år i Korea. 

Vi har her at gøre med et dybt sympatisk menneske, engageret i sit fag og i mennesker. Da Jutlandia til sidst ikke rigtig har nogen funktion i Korea og derfor bliver sendt hjem, går Rasmus Movin i land for at behandle koreanerne og uddanne de lokale læger og sygeplejersker.

Det er også fortællingen om en mand og hans hustrus lange adskillelse og hendes kamp for at få hjemmefronten og sig selv til at hænge sammen. Tilbage står, at man som læser tænker: Den mand ville jeg godt have arbejdet sammen med! Sygeplejehistorisk giver det et ret anderledes indblik i Jutlandia-eventyret, og specielt slår det en, hvor unikt og respektfuldt det tværfaglige samarbejde var derude. Rasmus Movin skriver om holdet på en måde, der er speciel for en tid, hvor hospitalshierarkiet herhjemme blomstrede. 

Et lille hjertesuk. Bogen havde fortjent en mere grundig redigering, men bortset fra det så bør den læses af alle sygeplejersker og læger med en drøm om at deltage i nødhjælpsarbejde.

Af Gunilla Svensmark, sygeplejerske MPA, MI, faglig leder, Dansk Sygeplejehistorisk Museum.