Sygeplejersken
Vi kunne gøre det endnu bedre
Onkologisk Klinik på Rigshospitalet mente, de gjorde meget for at inddrage pårørende. Men en undersøgelse blandt pårørende til kræftpatienter fik sygeplejerskerne til at indse, at noget kunne gøres bedre. De systematiserede de igangværende indsatser og udarbejdede en tværfaglig handlingsplan.
Sygeplejersken 2016 nr. 6, s. 40-41
Af:
Birgit Brunsted, Journalist
Pårørendeinddragelse er et buzzword i sundhedsvæsenet med en stribe projekter, undersøgelser og rapporter, som alle lægger vægt på de pårørende som en uundværlig ressource for både patient og personale. At omsætte de fine ord til virkelighed er dog en krævende opgave, som betyder, at man skal arbejde tværfagligt og ændre på afdelingens kultur og vante praksis.
Det er erfaringen på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, som har arbejdet med patient- og pårørendeinddragelse i flere år med en støt stigende tilfredshed fra de pårørendes side til følge.
"Det går helt tilbage til udviklingsplanen "Hverdagsliv med kræft", 2010-2013, hvor et af indsatsområderne var pårørende," fortæller projektkoordinator og udviklingssygeplejerske Lena Ankersen.
- Fra starten af forløbetskal man sikre tværfaglige drøftelser af, hvad pårørendeinddragelse er.
- Systematisér det, der allerede fungerer.
- Keep it simple – og inddrag de pårørende i beslutningsprocesserne. Der er gode råd at hente.
Brug for systematik
I samme periode kom der en stor mængde data fra en spørgeskemaundersøgelse "At være pårørende til en kræftpatient" fra Forskningsenheden ved Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, der omfattede 157 pårørende.
Læs også artiklen: Brug de pårørendes viden
"I tallene fra Bispebjerg-undersøgelsen lå der en række anbefalinger, og vi kunne se, at der var noget, vi kunne gøre bedre, selv om vi oplevede, at vi allerede gjorde meget. Spørgsmålet var, om det i virkeligheden kunne systematiseres og udvikles, og det var vores afsæt for projektet," siger oversygeplejerske Jytte Ørsted, Onkologisk Klinik.
"Der er brug for systematik, så alt det gode bliver brugt. Hver gang og ved hver patient. Vi var f.eks. meget optagede af, hvordan vi inviterer de pårørende til et samarbejde, ser dem i øjnene og viser dem, at de er vigtige. Det var en god start," siger Jytte Ørsted.
"Det er vigtigt at få skabt den bevidsthed hos hele personalet," siger Lena Ankersen, "for nogle falder det helt naturligt, for andre er det ikke lige så naturligt, så vi arbejder med, hvad man konkret kan sige i situationen."
Tværfagligt forankret
Hvad var udfordringen?'
At arbejde med pårørendeinddragelse er et kulturprojekt baseret på holdninger, værdier og relationsarbejde, og det er nødvendigt at give plads til drøftelser i personalegruppen. Det kan være svært at finde tid, da der er mange andre konkurrerende krav.
Hvad var det sværeste?
At nå frem til en fælles forståelse blandt læger og sygeplejersker for, hvor vigtigt pårørendeinddragelse er. En tilbagevendende kommentar har været "jamen, det gør vi da allerede". Den har været oppe at vende mange gange.
Hvad er I stolte af?
At projektet er blevet et tværfagligt indsatsområde, som personalet i alle teams har fokus på, og at de pårørende er direkte involveret i vores udviklingsarbejde.
"Vi har været en bredt sammensat projektgruppe af sygeplejersker, læger og en pårørende. Også sekretærerne har en vigtig rolle," siger Jytte Ørsted.
"For at sikre tværfaglighed i arbejdet har vi udarbejdet en politik for pårørendeinddragelse, som nu er ved at blive implementeret. Vi lægger vægt på, at vi ønsker en kultur, hvor nære pårørende indgår som en naturlig part i behandlings- og plejeforløbet."
Lige nu er afdelingen i gang med en spørgeskemaundersøgelse blandt personale og pårørende for at se, om politikken bliver efterlevet og ikke bare havner i en skuffe.
"Vores mål er, at der efter sommerferien udarbejdes lokale handlingsplaner i hvert af de seks integrerede teams i klinikken. Når resultaterne foreligger i juni, går ledelsen ud med, hvad personalet har bidraget med af idéer, og vil så udarbejde et idékatalog, der kan give inspiration til klinikkens forskellige teams," fortæller Lena Ankersen.
Feedback fra pårørende
Som et led i processen inviterede klinikken ni pårørende til et feedback-møde med deltagelse af klinikledelsen, ledende sygeplejersker og ledende læger. Mødet blev gennemført med hjælp fra Enheden for Evaluering og Brugerinddragelse, som er et videncenter for patientoplevet kvalitet i Region Hovedstaden.
"Vi stiller spørgsmålene, men sidder som ledere og lytter på, hvordan de pårørende oplever klinikken. Der var megen tilfredshed, men de pegede også på forskellige problemer, det er nødvendigt at arbejde videre med. Eksempelvis præcis og tilpasset information, et stort behov for tættere kontakt til faste kontaktpersoner og et ønske om, at det var den samme læge, man mødte ved lægesamtalerne," siger Jytte Ørsted og tilføjer:
"Der var en meget positiv stemning på det møde, og folk oplevede, at de blev set og hørt. Det er også vigtigt, at personalet får at vide, de gør det godt. Det er motiverende."
Dilemmaer ved inddragelse
Onkologisk Klinik på Rigshospitalet har været meget optaget af, hvordan de kan støtte de pårørende, fortæller Jytte Ørsted.
"Arbejdet med pårørendeinddragelse rummer en række dilemmaer, som kan være vanskelige at håndtere. F.eks. har en pårørende nogle gange behov for mere information end patienten. Og her kan personalet blive fanget i, at patienten skal give samtykke til, hvor meget den pårørende må vide. Eller vi står med en patient, der vil hjem, hvor den pårørende er bange for ikke at kunne klare det," siger hun og bliver suppleret af Lena Ankersen:
"Alle disse dilemmaer kræver opmærksomhed og kundskaber om god kommunikation hos personalet. Der balancerer vi nogle gange på en knivsæg, når vi skal tage hensyn til både patientens og den pårørendes behov og ønsker."