Tendentiøst: Små tallerkener skal få folk til at spise mindre

Overskrider sundhedsvæsenet en grænse, når f.eks. sygeplejersker opsøger mænd på genbrugspladser for at tilbyde helbredstjek, eller hvis man serverer tilbuddet om screening for brystkræft til raske kvinder med henblik på at få en høj deltagerprocent? 

Når raske borgere nødes eller puffes til sundhed, kaldes det med et moderne udtryk for ”nudging”. 

Eksempler kan udover større folkesundhedsinterventioner være fodspor på gulvet, der viser vej hen til skranken, eller at man bruger små tallerkener for at få folk til at spise mindre.

Speciallæge i almen medicin og forskningskonsulent på Københavns Universitet, Lotte Hvas, mener, at nudging i værste fald kan være formynderi. 

”Nudging kan være positivt, men man skal være varsom, for hele grundtanken er, at ”vi ved, hvad der er bedst for dig,” siger Lotte Hvas.

Hun er ikke modstander af nudging, men hun mener, at åbenhed og respekt er vigtige værdier.

”Når man forsøger at påvirke mennesker til at ændre livsstil, er det meget vigtigt, at man gør det synligt, hvilke værdier det baserer sig på, så man ikke bare sidder i det politisk-administrative system og udtænker, hvordan man bør leve, fordi det måske er mest samfundsøkonomisk,” siger Lotte Hvas.

Nudging bygger på psykologisk indsigt i, hvad der kan puffe folk i en bestemt retning ved at gøre det rigtige valg nemt. Nudging kan dermed bruges til at manipulere, og Sundhedsstyrelsen har selv erkendt, at man gik over grænsen i forbindelse med en invitation til screening for tarmkræft.

I materialet skrev Sundhedsstyrelsen, at man kunne reducere risikoen for at få tarmkræft med 25 pct. ved at deltage i screeningen.

”Vi har begået en fejl i forhold til den relative risiko,” sagde direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på en konference om nudging, som Det Etiske Råd afholdt i maj. 

For ifølge etikprofessor ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, Thomas Ploug, så svarede den reducerede risiko for tarmkræft for de screenede i absolutte tal til en beskeden reduktion fra 0,5 til 0,375 ud af 100.

”De absolutte tal gør ikke samme indtryk, og det påvirker ikke valget i samme grad. Er det så rimeligt, at man bruger et større tal, som man ved påvirker folk rigtig meget, og hvor der ikke er nogen garanti for, at det kommer den enkelte til gode, og hvor der rent faktisk er en risiko for, at man kommer til skade ved det? Er det ikke vigtigere, at man i sådanne situationer sikrer sig, at patienten er godt informeret, og at man arbejder med patientens forståelse i både absolutte og relative tal? Det overvejer vi i Det Etiske Råd,” siger Thomas Ploug.

Det Etiske Råd vil i det tidlige efterår komme med anbefalinger og en politik for, hvor grænsen går for anvendelse af nudging-teknikker i sundhedsvæsenet og specielt i rekruttering til folkesundhedsintervention.