Afgørende måneder for sundhedsvæsenet

Tirsdag den 4. oktober gennemfører Folketinget sin traditionelle åbning. Det bliver samtidig startskuddet til nogle måneder, der får afgørende konsekvenser for sundhedsvæsenet, fordi det politiske efterår har flere store sundhedspolitiske aftaler på dagsordenen. 

I baggrunden lurer den helt store joker i efterårets politiske diskussioner: regeringens bebudede 2025-plan, der lægger sporet ud for samfundsøkonomien mange år frem. Dens indhold er endnu ukendt, men de foreløbige meldinger fra bl.a. finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) tyder på, at den vil åbne diskussionen om skattelettelser og velfærdsprioriteringer.

Alt i alt venter der Danmark et varmt politisk efterår, som bliver afgørende for dagligdagen for sygeplejersker i alle sektorer.

Vold i psykiatrien

Det politiske arbejde begynder, allerede før Folketinget åbner den 4. oktober. Inden udgangen af august skal regeringen nemlig præsentere nye forslag til at forebygge vold og trusler mod de ansatte i psykiatrien.

Henover det seneste halve år har medierne flere gange kunnet fortælle voldsomme historier om beboere på psykiatriske bosteder, der har angrebet personalet. En lang række episoder kulminerede i marts, hvor en 57-årig kvinde blev stukket ihjel, da hun var på arbejde på Center Lindegården i Roskilde. 

Både Dansk Sygeplejeråd og FOA har stærk fokus på emnet, og de brutale hændelser har også fået politikernes øjne op for problemstillingen. Flere partier har krævet, at der sættes hurtigt ind, så personalet kan være trygt på jobbet. 

Dansk Sygeplejeråd har gennem længere tid fokuseret på emnet og bl.a. skrevet til sundhedsministeren. Sammen med FOA foreslår Dansk Sygeplejeråd, at der fokuseres på at indsamle mere systematisk viden om patienterne og deres baggrund, samt at normeringerne bør forbedres, da de beviseligt spiller en vigtig rolle for personalets sikkerhed. 

Demenshandlingsplan

I løbet af efteråret præsenterer Sundhedsministeriet et forslag til en ny, landsdækkende handlingsplan mod demens. 

Alle partierne på Christiansborg er enige om, at der er behov for en styrket indsats. Derfor er der nu afsat en halv milliard kroner fra SATS-puljen, der skal fordeles mellem alt fra aflastning af pårørende til kompetenceløft hos sundhedspersonalet. 

Spørgsmålet er nu, hvilke indsatser der skal have flest penge. Demensalliancen, som Dansk Sygeplejeråd er en del af, anbefaler f.eks., at udredningskapaciteten styrkes, at der kommer mere fokus på hjælp og støtte til demenspatienter og pårørende, ligesom der skal sikres løbende, relevant efteruddannelse til alle personalegrupper, der arbejder med personer med demens.

Kræftplan IV

Efterårets helt store emne i sundhedspolitikken bliver Kræftplan IV. Hvor de tidligere kræftplaner har fokuseret meget på struktur og behandlingsgaranti, så kaldes den nye pakke for ”Patientens kræftplan”. Det er altså de kræftramte, der skal i fokus.

Sundhedsstyrelsen præsenterede i starten af juli sine anbefalinger til planen. De tæller bl.a. et meget større fokus på forebyggelse, fordi det vurderes, at hvert andet tilfælde af kræft kan forebygges. De tæller også mere sammenhængende patientforløb samt bedre screening og udredning.

I forslaget bliver der især slået hårdt ned på rygning. Sundhedsstyrelsen foreslår bl.a. en national målsætning for kraftig reduktion – eller ligefrem en udfasning – af tobak. Målet kunne være, at ingen børn og unge ryger i 2030, og at kun 5 pct. af alle voksne gør. 

Dansk Sygeplejeråd ser meget positivt på Sundhedsstyrelsens forslag om forebyggelse og røgfri ungdomsårgange samt mere sammenhængende patientforløb.

Men der bliver formentlig politisk slagsmål om styrelsens anbefaling af højere priser på tobak, hårdere regler for køb af alkohol for unge samt en generel begrænsning af adgangen til sukkersødede drikkevarer. Det helt åbne spørgsmål er, om politikerne tør gå hårdere mod tobak.

Finanslov

I slutningen af august fremlægger Løkke-regeringen sit finanslovsforslag for 2017. Selvom der kan komme forbedringer for sundhedsvæsenet, som f.eks. med Kræftplan IV, så bliver der formentlig ikke meget at juble over, for regeringen varmer op til en stram finanslov.

Regionerne er ekstremt pressede på pengepungen efter en stram økonomiaftale før sommerferien, og de mangler flere penge til bl.a. at sikre nok ressourcer til opgaverne på landets sygehuse. Et tilsvarende pres oplever kommunerne, hvor både sygeplejersker og andet personale skal løbe stærkere og stærkere. Men regeringen har ikke sat dem flere penge i udsigt på finansloven.