Jeg svigtede de mennesker, jeg havde ansvar for

Det skete ofte, at 34-årige Line Sørensen gik hjem fra arbejde med en dårlig samvittighed knugende i maven.

"Flere af de nye sygeplejersker, der skulle læres op i specialet, var ofte også nye i sygeplejefaget. Det kunne være barskt, og transformationen fra studerende til professionel blev ikke givet den fortjente tid og opmærksomhed, og menneskeligt var det svært," fortæller hun.

Som koordinerende klinisk vejleder på Rigshospitalet havde hun 1-2 kontordage om måneden i sin fuldtidsstilling som operationssygeplejerske. De skulle bruges til at koordinere oplæringen af nyansatte sygeplejersker og få dem godt ind i afdelingen og specialet. Hun brændte for sin opgave, ville udføre den bedst muligt og syntes, den var "supervigtig".

Problemet var bare, at ledelsen på afdelingen ikke prioriterede opgaven lige så højt. For på trods af de afsatte kontordage blev Line Sørensen, som blev færdig som sygeplejerske i 2012, alligevel ofte trukket ind i det daglige produktionsprogram, hvis der var sygdom eller manglede afløsere.

"Jo flere nye medarbejdere, der kom, jo større var mine opgaver som vejleder, men desværre oplevede jeg aldrig, at de blev prioriteret til fordel for driften. Det er jo også svært at måle min indsats, mens en aflyst operation er til at tage og føle på. Min leder og jeg så meget forskelligt på, hvad der var vigtigt, og det skabte en dyb konflikt i mig," siger hun.

Konflikten eskalerede i Line Sørensen og fik hende til at trække sig fra funktionen som koordinerende klinisk vejleder. Men heller ikke det var holdbart, og i dag har hun valgt at sige sin stilling op, fordi hun "ikke kan stå inde for forholdene."

"Jeg fandt ud af, at det for mig ikke var løsningen at frasige mig ansvaret, for det var bestemt ikke lettere at stå ved siden af og iagttage, hvordan opgaven blev løst," siger Line Sørensen.

Uoverensstemmelsen mellem hendes værdier og de faktiske handlemuligheder fik hende til at føle sig forkert og utilstrækkelig. Hun begyndte at tvivle på sig selv, og måske værst af alt følte hun, at hun svigtede de mennesker, hun havde et ansvar for. Det udløste en følelse af skam.

"Jeg ville meget mere, end min leder forventede, men det fik jeg ikke mulighed for. Jeg gik rundt og følte, at jeg svigtede de mennesker, jeg havde et ansvar overfor. Samtidig følte jeg ikke, jeg kunne kommunikere det til min leder, fordi vi grundlæggende så så forskelligt på det."

Læs også: Moralske dilemmaer avler skam og stress

Navnet er opdigtet. Kildens rigtige navn er redaktionen bekendt.