Et sygeplejerskeliv i en kuvert

Regina Jensine Jensen. Navnet slår store buer og krøller henover et kraftigt gulnet eksamensbevis, som har været lukket og forseglet. Det er dateret den 9. april 1924 og er underskrevet, da den 24-årige nyuddannede sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital fik sit bevis for at have bestået prøverne i forbindelse med sit treårige kursus i praktisk og teoretisk sygepleje.

"Hun var kusine til min far. Hun voksede op i Svendborg, men flyttede til København for at blive uddannet som sygeplejerske. I brevene mellem hende og hendes forældre spørger de til, hvordan "lille stumpe" klarer sig, for det kaldte de hende," fortæller Bodil Lund, som har taget turen ind til Dansk Sygeplejeråd i Kvæsthuset for at aflevere en stor kuvert med gamle papirer fra sin grandkusine.

Efter uddannelsen blev Regina Jensine Jensen viceforstander på Bispebjerg Hospital, hvor forstanderinden Charlotte Munck havde en amerikansk sygeplejerskeuddannelse og netop var i gang med at ensrette sygeplejerskeuddannelsen i Danmark. Udover eksamenspapirer gemmer mappen på ansættelsesbreve og identitetspapirer.

"Regina Jensine Jensen helligede sig sygeplejerskehvervet og fik aldrig mand eller børn. I stedet flyttede hendes forældre ind til hende på femte sal i Ryesgade, hvor de fik soveværelset, mens hun selv havde en sovesofa i den store stue," fortæller Bodil Lund, som understreger, at grandkusinen var en dygtig sygeplejerske, som senere var med til at opbygge den kommunale hjemmesygepleje i Ahlefeldtsgade i København, hvor hun var forstanderinde.

"Hun modtog bl.a. Florence Nightingale-prisen i England i forbindelse med et jubilæum for hjemmesygeplejen i England," fortæller Bodil Lund og hiver et lille blåt kort op af kuverten. Det er en invitation til 100-års jubilæet for den engelske hjemmesygepleje i 1959 på Buckingham Palace, hvor den engelske dronning Elizabeth I også deltog.

Regina Jensine Jensen, født i 1899, døde i 1974.

Skriftlige erindringer i høj kurs

Det sker ikke så ofte, at sygeplejersker kommer forbi Kvæsthuset med gamle papirer. Men på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding findes en stor samling af netop eksamenspapirer og ansættelsesbreve.

Ifølge specialkonsulent i sygeplejehistorie, Gunilla Svensmark, er Regina Jensine Jensens papirer meget typiske.

"Det er interessant netop på grund af det helt typiske, for det sætter normen for de fleste sygeplejersker i deres generation."

Ifølge Gunilla Svensmark er museet særligt interesseret i skriftlige erindringer og beretninger.

"Meget gerne garneret med deres oplevelser undervejs. Karriereforløb og mennesker, de har mødt. Hvis vi i tilgift kan få uddannelsespapirer, notater fra uddannelsen og ansættelsespapirer, så er det rigtig godt."

Museet modtager også en del gamle fotoalbum, men for at kunne bruge dem, er det vigtigt, at billederne er forsynet med forklaringer om årstal, og hvad de forestiller.

På museet bliver det hele registreret og beskrevet, så det er søgbart til senere brug. Papirer bliver pakket i syrefrit papir og arkiveret. Genstande bliver fotograferet.

"Et eksempel på, hvad det kan bruges til, er den bog om sygepleje under besættelsen, som jeg arbejder på. F.eks. fandt jeg et meget detaljeret brev fra en sygeplejerske med en fortælling om Folkestrejken i 1944 set fra Frederiksberg Hospital. Helt fantastisk historie," fortæller Gunilla Svensmark.