Studerende i praksis: "Sekundet efter mærker jeg to varme hænder på min arm, som begynder at snurre ... "

Jeg møder ind i min aftenvagt, hvor jeg i dag skal være fast vagt hos en patient, der er i fare for at udvikle delir. Da jeg møder, er patienten heldigvis ved sine fulde fem, men fast vagt er jeg alligevel, og mit job er at bistå patienten med alle hans gøremål.

Han er en ældre, udenlandsk herre, der ser meget forslået ud, og han kan ikke bevæge sig rundt på egen hånd, så jeg bliver hans hjælper. I løbet af vagten taler vi en del sammen, da jeg jo sidder ved hans side i mange timer. Jeg spørger ind til hans liv, hvorfor han har valgt at bosætte sig i Danmark og om hans tid i hjemlandet.

Han fortæller om sit lange liv og om, hvad han har fået dagene til at gå med som ung. Han fortæller om dengang, han tjente lommepenge ved at læse folks fremtid via tarotkort. Jeg spørger interesseret ind til det, hans øjne lyser op, og han fortæller historier på stribe.

Samtalen går herefter på, om der findes andre kræfter i universet, han fortæller, at han også kan se folks aura, men at han ikke kan se min. Han mener, at jeg ikke passer godt nok på mig selv i øjeblikket, og jeg må nok desværre give ham ret. Jeg har for mange planer og for lidt tid at udføre dem i, synes jeg.

Han spørger, om jeg har mod på, at han prøver noget på mig. Jeg er selvfølgelig en anelse skeptisk, da jeg rykker stolen tættere på ham og lægger min blottede arm op på armlænet mod ham. Sekundet efter mærker jeg to varme hænder på min arm, som begynder at snurre. Snart rumler min mave og bliver helt varm. Jeg har lukkede øjne, og på forunderlig vis er det, som om jeg fyldes med energi.

Da jeg åbner øjnene, fortæller han mig, at han forsøgte at heale mig, og at han kunne mærke, at min krop tog rigtig godt imod det. Herefter gik samtalen på healing, alternativ medicin og i det hele taget på, om der findes nogle kræfter, vi ikke kender til. Han har fanget min opmærksomhed.

Mødet med patienten gjorde stort indtryk på mig. Gennem sygeplejestudiet oplæres vi i den naturvidenskabelige tilgang til sundhed. En mere eller mindre sort-hvid tilgang. Vi lærer, at den pleje og behandling, vi udfører, skal være evidensbaseret.

Som ansatte på et sygehus ser vi ofte skævt til patienter, som supplerer deres medicinske behandling med akupunktur, kraniosakralterapi og andre alternative behandlingsformer. Men hvorfor egentlig? Nogle mener, at det er noget hokus pokus, andre, at det forstyrrer den egentlige behandling og giver et falsk håb. Og hvad så? Hvis patienten kan mærke, at det er dét, der virker for ham? Hvis det er det, der gør, at patienten bliver opmærksom på kroppens signaler og efterfølgende giver sig tid til at trække vejret lidt dybere, pga. et nyfundet håb for fremtiden?

Ikke alle sygdomme kan kureres med en pille. Og nogle gange er det ikke mere hokus pokus, der skal til, end en venlig hånd på din blottede arm, før du mærker efter i dig selv og tager et skridt i den rigtige retning for dit helbred og for dig selv.

Hvornår har du sidst lagt en hånd på din medstuderendes arm og spurgt, om alt var vel?

Renée Raijmaekers Kristensen er sygeplejestuderende på modul 8, PH Metropol.