Har sygeplejersker glemt at prioritere?

Sygeplejersker udviser voksende interesse for behandleropgaver. Min bekymring går på, om vi i de bestræbelser glemmer et af sygeplejens kerneområder: den grundlæggende sygepleje.

I min praksis på intensivt afsnit har tekniske og behandlende opgaver stort fokus, idet patienten skal overleve. De senere år har vi bl.a. fået kompetence til respiratoraftrapning, dialysebehandling og smertebehandling. Vi søger viden indenfor naturvidenskaben, ikke i omsorgsteorien, som mange opfatter som gammeldags.

Den Danske Kvalitetsmodel og Patientsikkert Sygehus satte fokus på vigtigheden af grundlæggende sygepleje i det danske sundhedsvæsen. Frekvensen af tryksår, kateterrelaterede infektioner, underernæring og intensivt delir er for høj. Desuden viser undersøgelser, at patienterne efterspørger omsorg og relation. Men burde dette fokus ikke netop komme fra os selv som faggruppe?

Evidens viser, at grundlæggende sygeplejeinterventioner mindsker hyppigheden og graden af mange af ovenstående komplikationer. Florence Nightingale pointerede vigtigheden af ro, renlighed, regelmæssighed, rigtig kost og adspredelse. Nutidigt har Alison Kitson forsket i grundlæggende sygepleje fra netop Florence Nightingale, over Virginia Henderson og frem til i dag, med henblik på, at finde en fælles definition. 

Har vi overladt grundlæggende sygepleje til andre faggrupper?

I de senere år oplever vi, at andre faggrupper udfylder det tomrum, vi efterlader. Fysio- og ergoterapeuter taler om det hele menneske. Læger uddannes i kommunikation og relationer. Social- og sundhedsassistenter arbejder med grundlæggende sygepleje.

Skal vi lade andre faggrupper overtage det, vi altid har defineret som vores domæne? Skal vi ændre vores paradigme og finde en ny måde at være sygeplejersker på?

Eller skal vi genopdage omsorgsteoretikerne og definere dem ind i vores nutidige verden, til patientens bedste?

Maria Pindstrup Søndergaard er intensiv sygeplejerske på Aalborg Universitetshospital.