Man stiller ikke uforberedt op til 50 unge

Sygeplejerske Ellen Bye Jensen underviser i ældreområdet og sociologi på VIA University College i Holstebro. For hende betyder det grænseløse arbejde bl.a., at hun, selvom hun er en rutineret sygeplejerske og underviser, ofte bruger sine friaftener, weekender og ferier på at læse op på den nyeste viden.

"Når man er ambitiøs og gerne vil gøre det godt, så stiller man ikke bare uforberedt op til 50 unge mennesker. Det nye sort er at være innovativ. "Work smarter, not harder", men en bog tager nu den tid, den tager at læse," forklarer hun.

"Tidligere var der sat tid af til fordybelse og ny viden. Vi havde tættere kontakt til sygeplejerskerne i klinikken og kunne følge de studerende, når de løste deres opgaver," husker Ellen Bye Jensen.

I dag er arbejdstidsbestemmelsen afskaffet, så underviserne selv bestemmer, hvor meget tid de bruger på de enkelte opgaver. Selvledelsen giver en høj grad af frihed og ansvar, men også meget uklare tidsmæssige, faglige og ledelsesmæssige grænser, mener hun.

Trækker ressourcer ud af privatlivet

FTF, hovedorganisation for bl.a. sygeplejerskers, pædagogers og socialrådgiveres fagforbund, har netop for første gang gjort op, hvad det grænseløse arbejde betyder for de ansattes arbejdsmiljø. Hver femte FTF’er oplever, at arbejdet konstant trækker ressourcer ud af privatlivet, og for mange faggrupper er arbejdsopgaverne umulige at nå i arbejdstiden, så de reelt arbejder gratis.

Det gælder især jobgrupper som sygeplejersker, socialrådgivere, politi og pædagoger, der har direkte kontakt med patienter og borgere.

Sygeplejersker er den FTF-jobgruppe, der oftest får uforudsete opgaver, som sætter dem under tidsmæssigt pres. Hele 53,5 pct. af sygeplejerskerne oplever, at de ofte eller altid eksempelvis ikke når dokumentation i arbejdstiden på grund af uventede opgaver. Landsgennemsnittet er på 38,9 pct.

Brug for en faglig leder tæt på

Et andet udbredt problem er den organisatoriske grænseløshed, hvor man flytter mere ledelsesansvar over på medarbejderen. Det giver fleksibilitet, men ofte uden beføjelser, kvalifikationer eller tid til at løse opgaverne. Ifølge rapporten oplever flere end hver fjerde FTF’er, at de får arbejdsopgaver, som de ikke har de nødvendige ressourcer til at udføre. Kun hver femte oplever, at der ofte eller altid er fastlagt klare mål for deres arbejde.

Denne problematik genkender Ellen Bye Jensen, der mener, at det grænseløse arbejde gør det så meget desto vigtigere at have en faglig leder, der er tæt på i hverdagen. Hun har dårlige erfaringer med, at ledere sidder langt væk eller ikke er relevante fagpersoner.

"Vi bruger vores nærmeste leder rigtig meget til at aftale, hvordan opgaverne skal løses. Hvor mange bachelorprojekter skal hver kollega tage, hvem tager hvad? Havde vi ikke vores leder, ville det let blive alles kamp mod alle, hvor man både forsøger at lede sig selv og hinanden," siger Ellen Bye Jensen.

Selvom selve tiden til undervisning er formindsket, er der ifølge hende kommet betydelig flere opgaver rundt om. Bl.a. en langt større interaktion fra de studerendes side, som kræver mere vejledning og evaluering. Logistikken med eksaminer og de kliniske vejlederes seminarer skal de også selv finde tid til at lave. Det mest krævende er dog kravet om løbende at søge midler til udviklings- og forskningsprojekter, som de skal udføre. Alternativt skal de sælge deres tid til efteruddannelser af eksempelvis kliniske vejledere for VIA.

"Det tager lang tid at søge fonde om midler, og hvis man ikke får dem, er tiden bare tabt. Det betyder, at man så må starte forfra og arbejde gratis for at klare sin forberedelse og undervisning. I organisationen kalder de det "interessetid", og det er et udbredt fænomen. Det er et konstant pres for at få det til at hænge sammen," siger Ellen Bye Jensen.

”Det nye sort er at være innovativ; ”work smarter, not harder”, men en bog tager nu den tid, den tager at læse,” siger sygeplejerske og underviser Ellen Bye Jensen.

Foto: Michael Drost-Hansen

Det er »helt uacceptabelt«

Ifølge Dorte Steenberg, næstformand i DSR, er rapportens konklusioner "helt uacceptable." De stigende krav til fleksibilitet betyder ifølge hende, at mange sygeplejersker tvinges ind på fagområder, som ikke er deres egne, og hvor de føler sig fagligt utrygge. Fleksibilitet er blevet en slags tvang, der kun går den ene vej, mener hun og efterlyser klarere prioritering fra politikernes side.

"Det kræver tid og rum selv at træffe vigtige beslutninger. Det kan have uoverskuelige konsekvenser både for patientsikkerheden, pårørende og de ansattes faglighed og psykiske sundhed med så mange både tidsmæssige og ledelsesmæssige fleksible arbejdsformer. På den lange bane kan det slet ikke svare sig, hverken økonomisk eller menneskeligt, når så mange af vores medlemmer sygemeldes," siger Dorte Steenberg.

Både hun og kredsformanden for Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh, mener, at det grænseløse arbejde kalder på et stærkt fagligt lederskab med støtte og inddragelse af de ansatte, hvis det skal være forsvarligt. Ifølge Vibeke Westh eksisterer faglig sparring "nærmest ikke" i øjeblikket, og grænsen for arbejdspresset er nået, siger hun.

"Det er ikke o.k. at have kronisk dårlig samvittighed, fordi man simpelthen ikke når sine kerneopgaver. Sygeplejersker er i forvejen i et meget intenst forløb med patienter, der skal hurtigt hjem igen. Man bør måle på reelt fagligt arbejde og helbredelse i stedet for på "flow" med hurtigt ind og ud," siger Vibeke Westh.