Sygeplejersken
Pia vil ikke bare acceptere forholdene i sygeplejen
Hjemmesygeplejerske Pia Lüders Røge har modtaget Kirsten Stallknecht Prisen 2017 for sin beskrivelse af arbejdsvilkårene i Odense Kommune. Hun fik sat ord på de etiske dilemmaer, hun, kollegaer, patienter og pårørende befinder sig i, når normeringen er lav og tempoet højt.
Sygeplejersken 2017 nr. 6, s. 36-37
Af:
Britt Lindemann, journalist
”Jeg har været på arbejde i 10 timer og har endelig fri. Jeg har ikke nået at dokumentere på alle borgerne. Jeg havde fem timers besøgstid i dag. Det har jeg nøjagtigt brugt. Jeg har brugt 45 min. på køretid, fire timer på administration og dokumentation, opfølgning og telefonsamtaler og 15 min. på min vejlederfunktion, 0 min. pause.”
Sådan var slutningen på den beretning, Pia Lüders Røge skrev (læs Sygeplejersken nr. 2/2017, red.) for at gøre opmærksom på, hvordan arbejdsvilkårene var for hende en tilfældig dag i Odense, der har et af landets laveste antal sygeplejersker ansat pr. indbygger. Beretningen har netop ført til tildeling af Kirsten Stallknecht Prisen 2017.
”Kirsten Stallknecht Prisen 2017 tildeles sygeplejerske Pia Lüders Røge for hendes klare og forståelige dokumentation af hjemmesygeplejens betrængte vilkår. Hun tydeliggør de etiske dilemmaer, der optræder gennem en lang arbejdsdag, så enhver kan følge med, og bruger sig selv på en ikke egofikseret måde, der gør opmærksom på konsekvenserne af meget tidlige udskrivelser af svært syge mennesker,” lyder det fra bedømmelseskomitéen. Den bestod af sygeplejerske og tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd Kirsten Stallknecht, advokat Steen Bech, journalist Jette Hvidtfeldt, sygeplejerske Lisbeth Wium-Andersen og fagredaktør Jette Bagh.
”At modtage Kirsten Stallknecht Prisen betyder, at det ikke bare er endnu et suk, men at der bliver sat fokus på mængden af overarbejde. Rådmanden og direktøren har været med ude i vores grupper og har lyttet til os. Og der har vi med prisen i ryggen kunnet sige, at vi skal have flere kollegaer!” fastslår Pia Lüders Røge.
Konsekvenserne af for få faste hænder rammer bredt på både kontinuitet og kvalitet, og hun er ikke i tvivl om, at kampen for flere kollegaer er værd at tage op. Og det står hun heldigvis ikke alene med.
”Da jeg viste beskrivelsen til mine kollegaer, skrev de straks under, så vi samlet kunne sende budskabet videre til ledelsen. Senere har vores fællestillidsmand taget den med på møder som et håndgribeligt bevis på situationen,” fortæller Pia Lüders Røge.
Opbakningen fra kollegaer og Dansk Sygeplejeråd har betydet meget for hende, ligesom det har at modtage prisen.
”Jeg overvejede kort, om jeg skulle være anonym, men det var en lettelse og forløsning, at det, som jeg har skrevet og stået ved, fik den anerkendelse,” siger hun
Vil ikke acceptere vilkårene
At problemet ikke er enestående for Odense Kommune, vidner Pia Lüders Røges indbakke om. Her har hun modtaget tilkendegivelser fra hjemmesygeplejersker fra hele landet, som roser, hvordan beskrivelsen har været med til at belyse udfordringerne i arbejdet. Hun er dog særligt påvirket af én bestemt slags reaktion:
”Når jeg hører, at ”det er vi jo alle sammen ude for, det er ikke noget særligt”, så påvirker det mig meget stærkt, for hvad dækker det over? Skal vi så bare acceptere vilkårene?” spørger Pia Lüders Røge retorisk.
Hun vil nemlig ikke bare stille sig tilfreds med tingenes tilstand, selvom der er dage, hvor arbejdspresset gør hende mismodig og frustreret. At være sygeplejerske betyder også at kæmpe for bedre vilkår.
”Jeg ved ikke, om det er realistisk, at min beretning resulterer i, at der bliver ansat flere sygeplejersker, men jeg tror stadig på, at det gør en forskel at gøre opmærksom på problemerne,” insisterer Pia Lüders Røge.
Hun er glad for at have nået så mange både i og udenfor sygeplejefaget. Alligevel vil hun nødig indtage hovedrollen:
”Hvem som helst kunne have skrevet det samme, nu blev det bare mig. Jeg modtager derfor prisen ydmygt og på vegne af alle mine kollegaer over hele landet,” siger hun.
På trods af lange arbejdsdage, overarbejde, for få pauser og for få kollegaer bevarer Pia Lüders Røge alligevel sin grundlæggende optimisme, og det gør hun ikke på trods af sit job. Det kommer nemlig stadig på førstepladsen, hvilket hun ikke var sen til at nævne i sin tale ved modtagelsen af prisen:
”Jeg har verdens bedste job!”