Fem minutter med... Elsebet Thye Faurchou

”Vi kommer til at overtage flere af lægernes opgaver med behandling og diagnosticering. Det kan være spændende, men vi er også truede på vores oprindelige funktioner. Risikoen er, at vi kommer til at glemme det menneske, vi sidder overfor, fordi vi skal behandle så meget, som vi skal.”

Elsebet Thye FaurschouHvorfor valgte du at blive sygeplejerske?
”Egentlig ville jeg gerne have læst filosofi eller til psykolog, men i 1982 kunne man stadig få løn under uddannelsen, så fornuften var medvirkende til, at jeg blev sygeplejerske.” 

Hvad var dit første job?
”Jeg var vikar på en tropemedicinsk afdeling på Odense Sygehus.”

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for psykiatrien?
”Allerede under min elevtid fandt jeg ud af, at jeg godt kunne lide den tværfaglige arbejdsmåde. Men også selve specialet fandt jeg interessant. At få en indsigt i, hvorfor nogle mennesker fik psykiske sygdomme – og at finde en løsning på deres problemer.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?
”Jeg har selvfølgelig mødt rigtig mange dygtige kolleger, men jeg synes klart, jeg har lært mest af patienterne. Jeg har lært utrolig meget ved at høre deres historier og erfaringer i livet.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
”Gang på gang at høre patienternes historier. Som sygeplejerske får man meget ofte patienternes ufiltrerede tillid, og det er en gave at mærke dem betro sig. K.E. Løgstrup sagde engang: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Det, synes jeg, er rigtigt. Vi er en faggruppe med høj troværdighed, og den skal vi selvfølgelig også leve op til.”

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?
”At man reflekterer og er ægte nysgerrig. At man holder fokus på det faglige. Og selvfølgelig at man er empatisk.”

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?
”Husk at lægge mærke til, om du kan lide faget og er interesseret i det. Du skal være ægte over for patienterne, det er det vigtigste i sygeplejegerningen. Patienterne spotter lynhurtigt, hvis man ikke er ægte i sin relation.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”Det mest udfordrende er at rette ind efter alle de retningslinjer for pakkeforløb i Danmark, der er kommet. At presse de her forløb ind på meget kort tid. Det giver nogle udfordringer i kommunikationen og i engagementet, og f.eks. passer den måde at køre pakkeforløb på ikke altid til uforudsigelige psykiske lidelser.”   

Hvad kan holde dig vågen om natten?
”Jeg synes ikke rigtig, der længere er noget, der kan holde mig vågen.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”Jeg er stolt af, at jeg fik valgt det rigtige speciale – at jeg fulgte mit hjerte. Jeg blev allerede i min elevtid interesseret i psykiatrien og afsluttede min uddannelse i psykiatrien, og jeg er blevet ved med at brænde for det. Jeg kan ikke forestille mig at være andre steder end i psykiatrien, og selv om jeg har været i samme speciale i mange år, udvikler jeg mig stadigvæk i det.”

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?
”Der er enormt langt fra os på gulvet til dem i toppen. Det er svært at få toplederne i tale og at tro på, at de ved, hvad der foregår i felten. Det ville jeg gerne ændre på. Da jeg her i maj startede nyt job i Grønland, blev jeg ringet op af chefsygeplejersken vedrørende en patient – det har jeg aldrig prøvet før!”

Hvor ser du dig selv om fem år?
”Jeg er helt sikkert et eller andet sted i den ambulante psykiatri, og jeg er tilbage i Danmark, hvor jeg har min familie.”  

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?
”Vi kommer til at overtage flere af lægernes opgaver med behandling og diagnosticering. Det kan være spændende, men vi er også truede på vores oprindelige funktioner. Risikoen er, at vi kommer til at glemme det menneske, vi sidder overfor, fordi vi skal behandle så meget, som vi skal.” 


Elsebet Thye Faurchou er 58 år, ledende distriktssygeplejerske, Psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk.