Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Undersøgelse giver uventet sidegevinst

Et Spirekasse-støttet projekt er afsluttet med en klar konklusion efter en undersøgelse af patientens lejring under behandling for hjerteflimren.

Sygeplejersken 2017 nr. 7, s. 52-53

Af:

Michael Bech, journalist

2017-7-changeday-2

Et projekt anført af en sygeplejerske skaber nu klarhed over patienters oplevelse af en lang procedure. Men den sætter også fokus på patientens behov for en opfølgning på operationen.

Projektet spirede frem i 2015 blandt tre faggrupper på hjertemedicinsk operationsklinik ved Gentofte Hospital, som var blevet uenige om lejringen af patienten i fuld anæstesi under behandlingen med radiofrekvensablation (RFA) for atrieflimren (hjerteflimren). 

Der var nemlig mistanke om, at patienterne fik gener i form af ømhed samt smerter i knæ, ryg og hæle efter at have ligget helt stille i samme position under operationen, som tager fra to og helt op til syv timer.

De tre involverede parter, kardiologerne, anæstesien og sygeplejerskerne, gik derfor sammen i et projekt for at finde ud af, om praksis med lejring af patienten skulle ændres – og hvordan den eventuelt kunne gøres bedre under behandlingen.

Kun to havde ømhed

Og med klinisk sygeplejerske Anne Boesgaard som primus motor er undersøgelsen nu kommet frem til en klar konklusion. Så godt som ingen af de fulgte patienter har således haft negative eftervirkninger af lejringen de mange timer i fuld bedøvelse. Så der er ingen grund til at ændre på procedurerne.

”Vi spurgte meget specifikt alle patienter, om de havde oplevet ”gener i bevægeapparat, hud eller væv efter procedure”. Og ingen af de 32 ud af 34 adspurgte oplevede gener i bevægeapparatet, så det er en påfaldende og tydelig konklusion. Hvis halvdelen – eller bare en tredjedel af de undersøgte – havde oplevet gener, skulle vi have ledt videre og i gang med at undersøge en større gruppe. Men her var der ingen tydelige tegn på, at patienterne havde fået lejringskomplikationer, så de eksisterende regler og foranstaltninger er i orden,” siger Anne Boesgaard.

Læs også: Dansk Sygeplejeråd tænker nyt

Af 40 fulgte patienter gik de 34 med til at svare på udførlige spørgeskemaer i hele forløbet – og blev et stykke tid efter endt operation kontaktet telefonisk for en opfølgende samtale. Kun to havde ømhed i mave og ryg. Men i de to tilfælde kunne ømheden skyldes, at de begge havde et meget højt BMI – og den ene havde været gennem en syv timer lang procedure. 

”Vi har været en gruppe af læger, anæstesi og sygeplejersker, der har diskuteret RFA-behandlingen. Vi var uenige om lejringen af patienterne, men det er nu faldet på plads med konklusionen efter undersøgelsen. Projektet har som en bonus også givet et bedre samarbejde, da vi er fælles om at lejre patienterne,” siger Anne Boesgaard.

Behov for omsorgstjek

En anden sidebonus ved projektet er, at Anne Boesgaard og de andre 12 sygeplejersker på afdelingen er blevet opmærksomme på værdien af at tage kontakt med patienterne, når de er kommet tilbage i hjemmet efter operationen.

”Projektet gav os også en uventet sidegevinst. For nu er vi blevet meget mere orienteret mod at ringe patienter op efter behandlingen. Alle, vi ringede op, tog virkelig vores henvendelse positivt op og opfattede den som god service. Vores indgangsspørgsmål var alle gange ”hvordan har du det?” og det var tydeligvis et behov hos patienterne at blive spurgt til netop det efter operationen. Ingen følte sig forstyrret, og de fleste syntes, det var fantastisk og en slags omsorgstjek,” siger Anne Boesgaard.

Projektet gav endda også grobund for idéen til det næste projekt. 

”Det er venesiden, vi arbejder i, når vi udfører RFA-behandlingen. Men når vi undersøger kransårerne, går vi ind fra arteriesiden. Dette foregår enten fra håndleddet eller fra lysken. Måske skal vi i næste projekt se på, hvordan patienterne oplever forskellen på at blive stukket i håndled eller i lysken. Det ville være interessant at undersøge, hvilken metode patienterne foretrækker,” siger Anne Boesgaard om idéen til næste projekt.

De tre faggrupper har undervejs i projektet arbejdet sammen om undersøgelsen. Men projektet har ikke modtaget støtte andre steder fra, før Dansk Sygeplejeråd via Spirekassen i januar donerede 10.000 kr.

”Det er dejligt, at kollegerne er med på en superpositiv måde. Og det var en stor anerkendelse samt et tegn på, at andre synes, lejringsproblemer er værd at undersøge, da Spirekassen hjalp os videre. Ellers har jeg levet fint med det ekstra arbejde, projektet førte med sig, for andre fik jo gavn af undersøgelsen,” siger Anne Boesgaard.