Vores idé skal give patienterne frihed

Den unge danske sygeplejerske Katrine Fridthjof modtog en flot innovationspris for projektet med en kemorygsæk til hjemmebehandling ved ICN’s verdenskongres for sygeplejersker.
”Jeg har stået for design, udvikling og implementering af kemorygsækken. Men jeg har udført projektet sammen med sygeplejersker på afdelingen, patienter og med masser af støtte fra ledelsen på Rigshospitalet,” siger Katrine Fridthjof.
Foto: Michael Bech

Katrine Fridthjofs smil er allerede smittende, mens hun sidder på første række og venter på at komme på scenen ved ICN’s uddeling af de helt store internationale sygeplejerskepriser.

Den unge danske sygeplejerske har nemlig udviklet en specielt designet rygsæk, så kræftsyge har mulighed for at blive kemobehandlet i hjemmet. Dermed har hun gjort sig fortjent til andenpladsen ved uddelingen af innovationsprisen Kim Mo In Award 2017.

”Det er stort for mig, at kemorygsækken bliver anerkendt med Kim Mo In-hæderen. Først og fremmest fordi det er kolleger, som har lagt mærke til vores projekt. For vi sygeplejersker vil altid fokusere på patientens bedste og kvalitet i behandlingen,” siger en stadigt smilende Katrine Fridthjof, da hyldesten fra en sal med omkring 8.000 sygeplejersker ved den internationale sygeplejerskeorganisation ICN’s verdenskongres er klinget af dagen efter.

Målet var fra starten af projektet for Katrine Fridthjof at forbedre livskvaliteten for den enkelte kræftramte patient under de lange behandlingsforløb.

”Livskvalitet er svært at definere for andre, men for rigtig mange patienter handler det om tid. Vi vil gerne give patienterne frihed til at gøre noget, de holder af og er trygge ved, mens de behandles,” siger Katrine Fridthjof.

Sygeplejerskerne på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling kunne tidligt i projektet registrere, at patienterne i forhold til kemobehandling på sygehuset bevæger sig mere, sover bedre og får færre infektioner, når de er under behandling med en rygsæk i hjemmet.

”Man kan sige, at vi tilpasser systemet til patienten og ikke patienten til systemet,” siger Katrine Fridthjof.

Den største barriere er sygeplejerskens utryghed

Den første feedback fra de kræftramte patienter var en spontan overraskelse over, at de ikke længere følte sig som patienter.

”Det er ikke meningen, at patienterne skal gå direkte tilbage på arbejde, men omvendt er det vigtigt, at de har muligheden for at gøre det i et begrænset omfang. På den måde opretholder mennesker under behandling deres identitet og selvværd, selv om de er lige så syge hjemme, som de er på hospitalet,” siger den danske sygeplejerske.

Der er løbende kontrol og kontakt med patienterne under hjemmebehandlingen. Men det har været vigtigt for de involverede i projektet at tilbyde patienterne muligheden for at kunne være ude og føle sig fri i et kendt og trygt hjemmemiljø.

”Den største barriere i at sende patienter hjem med en rygsæk på ryggen har ligget hos mig selv. Vi skal som sygeplejersker give slip, men hvad hvis der nu sker patienten noget? Vi er dog blevet bedre til at stole på, at de ringer, hvis der er det mindste problem. Vi kan også mærke, at de kræftramte har fået meget mere indsigt og er klar til selv at foretage kemobehandlingen.”

”Kemorygsækken må ikke blive en spareøvelse”

Der har været støtte til kemorygsækken fra øverste politiske sted i form af den tidligere danske sundhedsminister. Og rygsækken er i brug over det meste af Danmark nu.

Katrine Fridthjof er bevidst om, at rygsækken i den sidste ende også medfører effektiviseringer. For selv om innovationen bag projektet har kostet meget, så har hjemmebehandlingen sparet utallige dyre sengepladser.

”Der er et fornuftigt potentiale i at udvide princippet med kemorygsækken til andre behandlinger. Vi kan gøre det samme med f.eks. langvarig medicinering med antibiotika. Ved betændelse på hjerteklappen tager behandlingen på sygehus seks uger – og der kan hjemmebehandling potentielt skære fire uger af hospitalsopholdet væk,” siger Katrine Fridthjof.

Interesse for rygsækken i Kina

Den 31-årige kvinde har intet patent på rygsækken eller projektet bag idéen. Hun vil hellere stille sig til rådighed, så andre kan bruge princippet til fordel for patienter.

”Jeg har lige været i norsk tv, fordi kemorygsækken er blevet indført i Kristiansand – og der er også interesse fra Sverige, Belgien og på det seneste fra Kina. Vi er klar til at hjælpe alle, der vil vide noget om behandlingen i hjemmet,” siger Katrine Fridthjof.

Det har været en løbende tilpasning af både metoder og udstyr, siden den danske sygeplejerske foreslog kemorygsækken for ”Idériget” på Rigshospitalet i 2014. Dengang fik Katrine Fridthjof seks måneder til at udvikle projektet.

”Jeg afprøvede selv pumpen derhjemme, når jeg sov og gik i bad. Så jeg lærte mest muligt om kemorygsækken og pumpen, inden jeg stillede mig til rådighed for andre sygeplejersker, der ville vide noget om projektet.”

I efteråret 2014 fremlagde hun det foreløbige projekt for hospitalets ”innovation board” og var en af de to vindere. Derefter gik det stærkt.

Katrine Fridthjof har arbejdet fuld tid med kemorygsækken og selvmedicinering i hjemmet siden 2015. Nu er hun ved at færdiggøre en kandidatuddannelse og vil bagefter forske videre for at opnå en ph.d.-titel om emnet. 

Læs mere fra ICN-konferencen: 

Kræver fokus på migration 

”Migration er ikke et problem, der skal løses. Det er en menneskelig virkelighed, der skal styres.”

Det var hovedbudskabet fra direktør for den internationale organisation for migration, IOM, William Swing, da han i Barcelona talte til en forsamling af repræsentanter fra verdens sygeplejerskeorganisationer, CNR.

CNR, som er det styrende organ for den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN, fokuserede på den humanitære katastrofe under en paneldiskussion mellem ledende sygeplejersker fra verdenssundhedsorganisationen WHO, Internationalt Røde Kors og IOM i optakten til ICN’s verdenskongres i Barcelona.

I en passioneret debat blev det åbenbart, hvor svære arbejdsbetingelser sygeplejersker i f.eks. Grækenland, Libanon og DR Congo i øjeblikket har, mens der er et stort og fortvivlende pres på mennesker, bosteder og livsbetingelser. Et pres, der kan mærkes langt ind i den vestlige del af en urolig verden.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, hæfter sig ved, at de mange fordrevne og flygtninge bliver kaldt ”illegale” i den offentlige og politiske debat.

”De er netop ikke illegale. Der er nemlig ikke tale om et lovbrud, når man flygter fra forfærdelige forhold. Her er tale om mennesker, som udsætter sig selv for voldsomme farer undervejs for at komme i sikkerhed med familien. Vi må derfor være med til at presse regeringer til at finde en løsning på de oprindelige problemer,” siger Grete Christensen.