Barnet har også en mening - om sig selv

Børnesygeplejersker er bedst til at tale med børn og unge og se dem som hele mennesker. Den ros får sygeplejerskerne i en ny undersøgelse "Jeg er ikke min sygdom – børn og unge fortæller om deres møde med det somatiske system" fra Børnerådet. Undersøgelsen kalder på eftertanke og handling, siger Conni Andersen, som er formand for "Fagligt Selskab for Sygeplejersker, der arbejder med børn og unge".

"Undersøgelsen dokumenterer, hvor komplekst et område børnesygeplejen er, og det er helt på sin plads, at Børnerådet efterlyser, at der kommer en specialuddannelse i børnesygepleje på masterniveau. Det har vi arbejdet for i mange år," siger Conni Andersen, der er klinisk sygeplejespecialist på Børne og Ungeafdelingen på Herlev Hospital.

Undersøgelsen tegner et billede af, at børn og unge i høj grad observerer og danner sig meninger om det, der foregår med dem på hospitalet. De er dybt loyale over for forældre, søskende og et travlt personale, men mange af dem kunne godt tænke sig at blive lyttet lidt mere til.

"Jeg ved godt, jeg ikke er gammel endnu, men jeg er jo gammel nok til at forstå det," siger en 14-årig som kritik af, at dialogen mest foregår med hendes forældre. En jævnaldrende siger: "De kan jo ikke vide, hvordan jeg har det, så jeg vil gerne kunne tale lidt mere selv."

Kommunikation er et "issue"

Ifølge undersøgelsen er kommunikationen præget af travlhed, særligt lægerne har travlt, og nogle gange taler personalet hen over hovedet på børn og unge. Kun omkring en tredjedel af de medvirkende siger, at der bliver talt mest til barnet. Ét emne, døden, tales der ikke rigtig om, selv om nogle har behov.

Men forstår børnene så, hvad der tales om? Jo, næsten ni ud af 10 forstår i høj eller nogen grad lægerne og sygeplejerskerne.

"Vi kan ikke se bort fra, at der er plads til forbedring. Der er travlt ude i klinikken, og alle vil patienten det bedste. Men arbejdssituationen kan gøre, at man ikke altid får talt og vejledt godt nok. Samtidig er det ret nyt, at vi har både helt små børn, skolebørn og unge på afdelingerne, som vi skal kommunikere forskelligt med. At vi skal blive bedre til dialog, gælder jo sådan set hele hospitalet, for børn og unge hører hjemme hos os, men de kommer også på andre afdelinger," siger Conni Andersen.

Børnesygeplejersker har en vigtig rolle som børn og unges støtte, f.eks. når de har brug for en "timeout". Conni Andersen fremhæver et eksempel fra undersøgelsen, hvor en 14-årig "erfaren" patient er "prøvekanin", når medicinstuderende øver sig på at stikke – og så stikker de alle forkert. Det viser, at det er vigtigt, at patienten har reel mulighed for at sige nej. Hospitalerne skal overholde Børnekonventionens kapitel 12, der siger, at børn har ret til at udtrykke deres mening og blive inddraget i beslutninger om deres liv.

Hvert femte barn oplever tvang

Alligevel er hvert femte barn blevet tvunget til at gøre noget mod sin vilje. Blandt de langvarigt indlagte gælder det næsten fire ud af 10, viser undersøgelsen.

"Tvang og ufrivillig fastholdelse er "no go". Det er en utopi at nå frem til 0 pct. Men hvert femte barn er mange, så vi skal have præget nogle holdninger og udbrede viden om, hvordan man i stedet kan handle. Hvis det kan hjælpe at lovgive om tvang, som Børnerådet foreslår, så lad os gøre det," siger Conni Andersen.

Få unge kender ifølge undersøgelsen de patientrettigheder, der træder i kraft på 15-års fødselsdagen. Det er hospitalerne ifølge Conni Andersen i gang med at rette op på med informationsmateriale. Men den metode duer ikke til de mindre børn, der også bør kende deres rettigheder. De gøres bedst bekendt med rettighederne gennem personalets måde at omgås dem på:

"Børn skal opleve, at vi lytter og anerkender dem. De skal opleve, at de selv kan mestre også de svære situationer, når de f.eks. skal stikkes. Vi skal gøre det tydeligt, at det er vigtigt for dem, at det bliver gjort. Men samtidig skal vi give dem valgmuligheder, så de selv er med til at bestemme."

Til Børnerådets konklusion om, at mange oplever smerter – særligt ved stik, siger Conni Andersen: "Det er jeg ikke stolt af. Det kan vi gøre meget bedre."

Hun var for nylig med til at afdække, at hvert fjerde barn i Region Hovedstaden har oplevet moderate eller svære smerter i forbindelse med hospitalsophold. Ligesom Børnerådet opfordrer hun flere til at læse vejledningen "De 4 obligatoriske" til at undgå fastholdelse på Rigshospitalets hjemmeside.

Børnerådets undersøgelse findes her: www.boerneraadet.dk