Historien skal sikre den faglige identitet

Nogle gange er det sundt at bevæge sig baglæns for at finde vejen frem. Og med historien i baghovedet er det lettere at finde sin faglige identitet, så man kan tilpasse den nutiden. Det gælder i høj grad for de danske sygeplejersker, hvis profession betragtet i et forholdsvis kort historisk vingeslag har gennemgået en enorm udvikling.

Netop derfor virker det underligt, at uddannelsen som sygeplejerske ikke længere har sygeplejens historie på skemaet, mener fire undervisere på Professionshøjskolen Metropol i København, som nu vil gøre noget ved det.

”Vi er enige om, at sygeplejerskernes faglighed forsvinder mere og mere og bliver afløst af fokus på tværprofessionelle kompetencer. Og det skyldes i høj grad mangel på historisk viden om fagets udvikling,” forklarer Trine Louise Stougaard Madsen, underviser på Metropol.

Læs også: Sygeplejens mangfoldige historie

Sammen med kollegerne Lis Suhr, Inger Minnasdatter og Lotte Evron gik hun derfor i gang med et projekt, der skulle få sygeplejens historie tilbage i de studerendes bevidsthed. Og den idé blev støttet af Dansk Sygeplejeråds ”Spirekassen”.

”Sygeplejens historie fortæller os, hvad vi kommer fra, og hvad vi er i dag. De kulturelle dyder og værdier har ændret sig over år, og det er fagligt relevant at vide for studerende, hvordan den udvikling har været,” påpeger Trine Louise Stougaard Madsen.

Vi er i færd med at miste vores klare identitet

De fire undervisere har registreret, at sygeplejersker, som blev uddannet i 1960’erne og 70’erne, har historien og værdierne med sig, men den del af faget er ”fadet ud” for de nyere sygeplejersker.

”Men hvorfor er det vigtigt at have værdierne med? Det er det, fordi der nu er andre ting på spil i sundhedsvæsenet. Og vi har brug for et fælles fundament, hvis vi skal forandre, profilere og videreføre vores profession i en moderne sundhedssektor,” argumenterer Trine Louise Stougaard Madsen. 

Af den grund vil hun ikke stå uvirksom på sidelinjen, mens det tværprofessionelle afløser fagligheden for sygeplejerskerne. For tværprofessionelt samarbejde kræver netop stor indsigt i egen faglighed, vurderer hun:

”Det er derfor ufattelig vigtigt, at vi styrker vores egen profession og kernefaglighed som sygeplejersker. Og den kernefaglighed er desværre blevet lidt diffus hos os, selv om vi faktisk er en stærk profession. Vi er i færd med at miste vores klare identitet.

Derfor siger vi ikke først: ”Hvad kan jeg bidrage med som sygeplejerske?” men snarere ”hvordan kan jeg bistå, så patienten kommer hurtigt hjem?”

Historien skal fylde mere i undervisningen

I arbejdet på at styrke fagligheden spiller sygeplejens historie en væsentlig rolle. Derfor skal undervisningen i historien fylde meget mere på sygeplejeuddannelserne, hvis det står til de fire projektmagere.

”Vi blev hurtigt enige om, at vi skal vise historien helt fysisk, for at de studerende lettere kan forstå den. Det skal være en del af de studerendes hverdag på skolen. Vi skal derfor på uddannelsesstedet præsentere gamle kolber og tidligere sygeplejerskeuniformer og hænge plakater op, der fortæller om udviklingen og historien. Det viser samtidig folk udefra, at de faktisk besøger en bygning, hvor der foregår uddannelse af sygeplejersker,” siger Trine Louise Stougaard Madsen.

Ambitionen er at få tydeliggjort det historiske islæt blandt kollegaer og i undervisningen, når der er en logisk anledning til det. Gennem undervisningen i sygeplejens etik kan der f.eks. skabes plads til den historiske udvikling i etikken. Det samme kan gøres i andre fag ud fra devisen ”hvordan var det, og hvordan er det blevet, som det er i dag?”

”En anden måde at skabe historiske nedslag i undervisningen er ved løbende at beskrive betydningsfulde kvindelige skikkelser eller vidner til sygeplejens historie fra de store krige,” foreslår Trine Louise Stougaard Madsen.

Sygeplejersken er ikke længere ”lægens assistent”

Det ambitiøse mål er på længere sigt at få en digital fremstilling af den historiske udvikling. F.eks. ved at vise historien om vaccineringer af børn gennem fotos, gamle filmstumper og nyere videoklip: Tidligere døde børn af banale sygdomme, men nu kan de vaccineres.

”Det er ikke ligegyldigt, hvem der gør de enkelte ting i sundhedsvæsenet. Vi har en ekspertise, som vi har arbejdet os frem til. Men nogle sygeplejersker er i forskningen rent politisk oppe mod et lægevælde. Derfor er det oplagt at lære noget mere om vores historiske professionsudvikling, så vi kan styrke vores position via en solid fagidentitet,” siger Trine Louise Stougaard Madsen.

De fire undervisere har undervejs i processen talt meget om, at sygeplejersker bliver teorineutrale under uddannelsen, som i stedet udvikler sig mod det mere evidensbaserede. Og deres anbefaling er klart, at det teoretiske fundament skal bevares, så det bliver tydeligere, hvorfor sygeplejersker kan gøre en forskel for den enkelte patient.

”Tidligere hed det sig, at ”sygeplejersken er lægens assistent”. Det var vi, men det er vi ikke mere. Problemet er bare, at vi ikke har nogen skarp definition af sygepleje. Da man under en nedskæringsøvelse for nogle år siden ville fyre en masse hjemmesygeplejersker, kunne de således ikke sige, hvad de var og kunne. Det skal vi altid kunne sige, om vi så bliver vækket klokken tre om natten,” siger Trine Louise Stougaard Madsen, som fastslår:

”Sygepleje er mere end observationer, og vi skal bruge store ord, når vi beskriver vores rolle. For vi favner patienten og involverer os bedre i arbejdet end andre grupper i sygehusvæsenet.”