Hørt! Se virkeligheden i øjnene

May Bjerre Eiby, leder af demensplejehjemmet Dagmarsminde, vil have en sygeplejerske i regeringens disruptionråd.
May Bjerre Eiby pointerer, at god sygepleje også handler om at arbejde i situationer, der ikke kan forudsiges. Og det kan en algoritme ikke erstatte.
Foto: Nikolai Linares

Senge, der selv vender patienterne elektronisk. Selvrensende bleer og piller leveret maskinelt ved hjælp af en app. Robotterne kommer væltende i sundhedssektoren, og de kommer til at frigøre tid på en sygeplejevagt. Men hvem skal have den overskydende tid? Finansministerens effektiviseringsregime eller patienterne? 

Spørger man sygeplejerske May Bjerre Eiby, stifter og ejer af demensplejehjemmet Dagmarsminde, skal den overskydende tid, som teknologiske løsninger og robotter frigør, bruges på at yde pleje og omsorg for patienterne. For, som hun siger:

”Pleje handler om at skabe tryghed. Om evnen til at kunne arbejde i situationer, der ikke kan forudsiges – og dermed heller ikke løses algoritmisk.”

Hun mener, at plejesektoren ville kollapse uden medarbejdernes intuitive arbejdsmetoder, og derfor er der ingen grund til at frygte, at sygeplejersker bliver erstattet af robotter. Alligevel er der grund til at være på vagt.

Under overskriften ”Send en sygeplejerske i Disruptionrådet” argumenterer May Bjerre Eiby i en kronik i dagbladet Børsen for, at regeringen optager ”et medlem med ekspertise i syge menneskers ve og vel”. 

”Mange af de teknologiske løsninger er ofte rettet mod personalet og deres arbejdsbetingelser, og personalet er repræsenteret af fagforeningerne i Disruptionrådet. Men der mangler en sygeplejerske, som kan tale patienternes sag – og i særlig grad de sårbare og kronisk syge patienters sag – for deres interesser er ikke altid sammenfaldende med personalets. Vi bør være der som en slags ambassadører for omsorgen,” siger May Bjerre Eiby.

Hun er ikke maskinstormer, men hun mener, man bør have en kritisk tilgang til teknologien. 

”Det er ikke altid til fordel for en patient at blive hejst op i en lift frem for den mere langsomme tilgang, hvor man har tid til at træne mennesker op, så de også kan få deres værdighed tilbage. Det er heller ikke af hensyn til patienten, at hun skal køre på cykel i en virtuel virkelighed, når hun i stedet kunne komme en tur ud i den rigtige skov,” forklarer hun. 

Hun frygter, at den effektiviseringsgevinst, som robotterne vil skabe, ikke vil komme patienterne til gode i form af omsorg.

”For det ensidige fokus på teknologi placerer så at sige et apparat eller et instrument imellem sygeplejersken og patienten, som distancerer os fra det menneske, vi har med at gøre. Det kan lyde filosofisk, men det medfører en kultur, hvor man har svært ved at se det menneske, som man står over for, og som er sårbart. Dermed fjerner vi os også fra vores kerneopgave, som er at yde pleje, omsorg og nærhed,” siger May Bjerre Eiby. 

Læs også anmeldelsen af May Bjerre Eiby og Jakob Vedelbys bog "Når omsorg er den bedste medicin" i Sygeplejersken nr. 7/2017.