Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Det handler om løn, løn og løn"

Nytårsinterview. Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen kigger frem mod et år, der først og fremmest står i overenskomstforhandlingernes tegn.

Sygeplejersken 2018 nr. 1, s. 34-37

Af:

Anne Witthøftt, journalist

spl_1_2018_nytaar1

Grete Christensen er lige trådt ind ad døren til Kvæsthuset. Hun kommer direkte fra TV 2 News, hvor hun både sent i går aftes og igen kl. 6.30 her til morgen har forklaret, hvorfor sygeplejerske Rikke Bæk Christensen og sidenhen flere andre sygeplejersker har valgt at offentliggøre deres lønsedler på Facebook under hashtagget #Sophieslønfest.

"Blandt sygeplejerskerne og de øvrige offentligt ansatte er der en opfattelse af at have været tilbageholdende ved de seneste tre overenskomstforhandlinger og af ikke at have fået reelle lønstigninger, men kun justeringer. Når de så oplever, at der er en minister eller en arbejdsgiver, der stiller spørgsmålstegn ved, om de overhovedet skal have lønstigninger, rammer det lige ind i hjertekulen," siger Dansk Sygeplejeråds formand med henvisning til en udmelding fra Sophie Løhde (V) i forbindelse med OK18 om, at lønudviklingen i den offentlige sektor er steget uhensigtsmæssigt meget i forhold til lønnen i det private.

"Sygeplejerskerne knokler og knokler i en enormt presset hverdag, og så får de at vide, at nu må I holde jer lidt tilbage med jeres lønkrav. Det kan godt være, at der er nogle i det offentlige, der får høje lønninger, men det er ikke det, som sygeplejerskerne oplever," siger hun.

"Det taler også ind i ligelønsdebatten," siger Grete Christensen med henvisning til den ulighed, der blev skabt, da Tjenestemandskommissionen i 1969 indplacerede alle offentligt ansatte på en lønskala. Her blev fag domineret af kvinder indplaceret 18 pct. under fag domineret af mænd med tilsvarende uddannelsesniveau. Den ulighed er der stadig ikke blevet gjort op med til dags dato.

Succeserne fra 2017

Afskaffelsen af 2 pct.-kravet

"I 2017 har vi sammen med andre organisationer reageret voldsomt over for 2 pct.-kravet fra 2003. Og endelig besluttede Folketinget at fjerne kravet. Sygeplejersker er stået frem med deres hverdagshistorier og har fortalt, hvad 2 pct.-kravet har betydet for dem i deres hverdag, mens Dansk Sygeplejeråd har åbnet døre på Christiansborg. Det er en kæmpe sejr."

Specialuddannelse i kommunerne

"Dansk Sygeplejeråd har presset på for at sige, at her er der brug for uddannelse af de kommunale sygeplejersker, hvis de skal kunne påtage sig den kompleksitet, som de nye patienter kommer med, når de bliver udskrevet tidligere fra hospitalet. Her har ministrene på sundheds- og ældreområdet lyttet til os – og i øjeblikket er en arbejdsgruppe i gang med at se på, hvad kapaciteten skal være. Det betyder, at vi endnu en gang er lykkedes med at professionalisere sygeplejerskerne i kommunerne. Også her kan vi kippe med flaget og sætte kage på bordet."

APN-sygeplejersker

"Otte kommuner har slået sig sammen og sat sig i spidsen og sagt, at nu vil de have kliniske sygeplejersker (APN). Dansk Sygeplejeråd har i så mange år råbt højt om, at vi burde uddanne APN-sygeplejersker for at løfte niveauet i kommunerne. Det er jeg pavestolt af er lykkedes. Sammen med Aarhus Universitet arbejder vi nu på, hvad rammerne skal være, så uddannelsen kan komme i gang i 2019."

"Vi skal blive ved med at påtale uligheden. Derfor er det supergodt, når medlemmer som Rikke Bæk Cramer og andre træder frem og siger, det her betyder det konkret for mig i min hverdag," siger Grete Christensen.

Når hun ser frem mod 2018, er det da også netop sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår, der står øverst på dagsordenen. Både fordi løn og arbejdsvilkår er hjerteblod for en fagforening, men også fordi januar og februar især kommer til at handle om overenskomstforhandlingerne. I løbet af de to måneder skal arbejdsgivere og fagorganisationer forhandle de krav, de har stillet til hinanden.

Hvor meget mere skal sygeplejerskerne have i løn ved de kommende overenskomstforhandlinger?

"Vi har ikke sat tal på det. Men når vi har bedt om sygeplejerskernes ønsker til overenskomstforhandlinger, så står der løn, løn og løn. Vi oplever, at sygeplejerskerne bliver pålagt og påtager sig et ekstremt stort ansvar, og det oplever de ikke, at de bliver anerkendt nok for. Men jeg vil ikke sætte en procentsats på, for lige nu kæmper vi sammen med andre på det offentlige område om at få så høj en fælles lønramme som overhovedet muligt," siger Grete Christensen.

"Men vi skal meget gerne have løftet noget på lønnen. Og jeg har et ønske om, at sygeplejersker har udsigt til at stige mere i løn, end de gør i dag."

Ligeløn på dagsordenen

Forud for dette års overenskomstforhandlinger er man i Forhandlingsfællesskabet, som omfatter 51 faglige organisationer, der repræsenterer offentligt ansatte, blevet enige om, at der i år skal afsættes en særlig ligelønspulje for sygeplejersker og andre kvindedominerede fag, så de får en større del af den samlede pulje, der normalt fordeles ligeligt blandt alle grupperne.

Men det kommer jo ikke til at betyde alverden på lønsedlen?

"Nej, det bliver helt sikkert små penge i første omgang. Men aftalen i Forhandlingsfælleskabet er et vigtigt signal til regeringen om, at der er stor opbakning til at gøre noget ved de reelle udfordringer, der er i den måde, sygeplejersker er indplaceret på," siger Grete Christensen og påpeger, at hvis der skal være ligeløn, så er det Christiansborg-politikerne, der skal gøre op med det skæve lønsystem.

Hun peger på Færøerne, hvor det i november måned lykkedes sygeplejerskerne at få regeringen til at hæve startlønnen med 1.500-3.000 kr. de første to år og en slutløn, der er 6.000 kr. højere end den nuværende. Det skete, da sygeplejerskerne – også de ledende – blev enige om at strejke uden nødberedskab.

Hvorfor strejker sygeplejerskerne så ikke bare som på Færøerne?

spl_1_2018_nytaar2
Det glæder Grete Christensen, når sygeplejersker står frem med deres hverdagsnære historier, og på den måde er med til at skubbe til den politiske dagsorden.
Foto: Bax Lindhardt
"Der er mange grunde. Færøerne har en helt anden regulering af strejker. De har et strejkevarsel på 48 timer, hvor vi i Danmark har en hovedaftale, der giver mulighed for at strejke, men det skal varsles med en måned. Ifølge den danske aftale skal der også være et nødberedskab," siger Grete Christensen. Og netop nødberedskabet gjorde, at man som patient ikke oplevede den store forskel, da sygeplejerskerne strejkede i 2008.

"Og det kan vi da diskutere, om vi skal gøre på en anden måde. Jeg er meget optaget af, hvad de har gjort på Færøerne, og det vil jeg forfølge og også sige til politikerne, at de ikke bare kan blive ved med at lade stå til."

Betyder det, at Dansk Sygeplejeråd er klar på at strejke?

"Strejken i 2008 har sat sine spor hos mange sygeplejersker, og vi ved også, at der er mange af vores medlemmer, der ikke ønsker strejken, og det skal vi få til at balancere. Men vi er fuldstændig klar på og har forberedt os på, at en strejke kan blive nødvendig," siger Grete Christensen.

Værd at fejre

Når Grete Christensen ser tilbage på de succeser, som året, der gik, bød på, fremhæver hun bl.a. projektet "Sammen om DSR".

"Sammen om DSR har været med til at sætte fokus på, at vi i højere grad skal inddrage og involvere medlemmerne i flere af de ting, vi har gang i."

Hvad skal der ske fremover med Sammen om DSR?

"Vi har lavet fire pejlemærker, som vi har lovet hinanden at holde fast i. Og så tror jeg, at der er mange medlemmer, der er blevet aktive, og som vil bide os i haserne fremover. Ligesom jeg ser den store interesse for at stille op til kredsvalg i november som udtryk for, at mange har fået øjnene op for at bidrage til det politiske arbejde," siger Grete Christensen.

"Vi hænger jo sammen. Det er, når sygeplejersker som Rikke Cramer står frem med sin lønseddel, kredsene gør deres politiske arbejde, og jeg er på Christiansborg, at vi kan lægge et pres hele vejen rundt."

Hvad ser du frem til i 2018?

"2018 bliver et fantastisk spændende år. Både på grund af OK18, og fordi vi har kongres i maj, hvor jeg forventer, at vi sætter en retning for, hvordan sygeplejersker fremover kan påvirke udviklingen af samfund og sundhedsvæsenet.

Noget af det, der bekymrer mig allermest, er den stigende grad af ulighed, vi ser. Og vi ved, at sygeplejersker – ikke mindst sundhedsplejersker og socialsygeplejersker – kan bidrage rigtig meget her."

Og så håber Grete Christensen, at 2018 bliver året, hvor planen om, at LO og FTF går sammen i en samlet hovedorganisation, bliver en realitet.

"Formålet er at styrke fagbevægelsen i Danmark, så vi kan vise endnu større styrke, når vi går til Christiansborg. Det har jeg længe haft en rigtig stor ambition om. Det er tydeligt, at der også er mange, der er meget bekymrede over, hvor vi bliver af i en så stor fælles organisation. Men DSR er stadig en stor organisation med mulighed for indflydelse. Men med en stor fælles organisation kan man tænke endnu mere i store dagsordener og tale med en endnu større stemme. På DSR’s kongres i foråret skal vi diskutere, om det er den rigtige vej for os. Det håber jeg, det er."