Det kan betale sig at råbe op

Over 30 sygeplejersker greb muligheden og sendte i alt 40 forslag ind til Sundheds- og Ældreministeriet, da regeringen sidste år efterlyste bud på overflødige regler i det offentlige.
Illustration Mikkel Henssel

Kliniksygeplejerske Annette Mikkelsen fra Vodskov ved Aalborg var ikke i tvivl. Hun måtte til tasterne, da hun i efteråret sidste år hørte om regeringens kampagne "Meld en regel".

Med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen opfordrede man borgere, offentlige medarbejdere, organisationer og virksomheder til at komme med forslag på overflødige regler og krav. Annette Mikkelsen var sikker:

"Det irriterer mig så inderligt, at vi skal bruge tid på at ændre producentnavn i det fælles medicinkort, hver gang vi tager hul på et glas piller, som har samme indholdsstof, men ikke navn, som det vi lige har tømt," siger hun.

Kliniksygeplejerskens anke går på Styrelsen for Patientsikkerheds krav om, at navnet på den medicin, sygeplejersker dispenserer for borgerne, altid skal figurere med det aktuelle handelsnavn, evt. generiske navn (det aktive indholdsstof), på borgernes medicinlister.

Derfor skal sygeplejerskerne opdatere borgernes fælles medicinkort, hver gang et præparat ændrer navn. Og navneskiftene er igen en konsekvens af, at apotekerne som udgangspunkt altid skal udlevere det billigste præparat. I praksis betyder det, at samme medicin kan komme fra fire-fem forskellige producenter, som f.eks. paracetamol, der i dag fås som Panodil, Pamol, Pinex og Arax. Da apotekernes prislister opdateres hver 14. dag, kan handelsnavnet ændre sig hver 14. dag.

"Det er et unødigt og tidskrævende tiltag, som kompromitterer vores intelligens og faglighed. Firmanavnet har aldrig haft betydning for mig, jeg kigger jo på indholdsstoffet," siger hun.

Ændringer forvirrer borgerne

Annette Mikkelsen er ikke alene. Hun har mange kolleger med samme opfattelse, som tilsyneladende er udbredt i hele landet. Fagbladet Sygeplejersken har fået aktindsigt i de i alt 177 henvendelser, som Sundheds- og Ældreministeriet modtog under "Meld en regel"-kampagnen, der sluttede i februar i år (se også artiklen "xx " på side xx, red.).

Af aktindsigten fremgår det, at fem andre kommunale sygeplejersker med base i Jylland, på Fyn og Sjælland også har foreslået, at regeringen afskaffer eller reviderer kravet om, at sygeplejersker skal ændre handelsnavn i det fælles medicinkort. Bl.a. Marianne Harfot Nielsen fra Odense Kommune.

Som de andre sygeplejersker ved hun, at kravet er til for at undgå medicineringsfejl. Stemmer navnet på borgerens medicinliste i det fælles medicinkort ikke overens med det, borgeren har derhjemme i pilleglas og doseringsæske, øger det bl.a. risikoen for medicineringsfejl og forvirring hos borgeren. Alligevel finder hun kravet unødvendigt og spild af kostbar tid:

"Som jeg ser det, ændrer det ikke noget for borgerne, at jeg ændrer handelsnavnet. Jeg er tilhænger af, at borgerne får den billigste medicin. Men mange opgiver netop at administrere deres egen medicin, fordi præparaterne skifter navn hele tiden. Når navnet på medicinen fra apoteket ikke stemmer overens med det på recepten, bliver mange forvirrede."

Det kan sygeplejerske Margit Nørgaard fra Jammerbugt Kommune genkende. Hendes anke går ikke så meget på kravet om opdatering af handelsnavnet. Hun er ligesom Marianne Harfot Nielsen mere frustreret over den lov, der er skyld i de hyppige navneskift: at apotekerne som udgangspunkt altid skal tilbyde borgerne den billigste medicin.

"Det er ikke rimeligt, at især mange ældre må opgive selv at holde styr på deres medicin. Mit ønske er, at det er indholdsnavnet, der kommer til at figurere med store bogstaver på medicinpakkerne og handelsnavnet med små. Så kan handelsnavnene skifte, lige så tit de vil," siger hun.

Forenkling måske på vej

Sygeplejerskerne er derfor glade for at høre, at regeringen måske vil revidere kravet. Tirsdag den 5. september offentliggjorde regeringen udspillet til sin afbureaukratiseringsreform i den 50 sider lange rapport "Færre regler og mindre bureaukrati".

Her oplister regeringen en lang række regler og krav, som skal afskaffes eller forenkles, mange med udgangspunkt i forslag fra "Meld en regel"-kampagnen.

Under overskriften "Forenkling af krav til dokumentation i det fælles medicinkort" lyder det bl.a. " … regeringen ønsker at se på muligheden for at reducere registreringsbyrden i kommunerne ved hyppige ændringer mellem lægemidler med samme aktive indholdsstof."

Margit Nørgaards reaktion på det lyder:

"Det er fint, de vil kigge på det. Hvis det bliver det aktive indholdsstof, borgeren skal forholde sig til, mindsker vi også risikoen for fejlmedicinering. Mange ældre kommer til at tage dobbelt dosis, fordi de ikke er opmærksomme på, at de har den samme medicin stående med to forskellige navne."

For mange puljer

Ifølge aktindsigten har tre sygeplejersker fra hospitaler i hele landet også foreslået regeringen at kigge nærmere på bl.a. kravene til ernæringsscreening og vurdering af tryksårsrisiko hos alle patienter ved indlæggelse. Forslagene er ikke direkte nævnt i udspillet, der dog indeholder det meget overordnede punkt "Revision af reglerne om journalføring på sundhedsområdet", hvor "regeringen ønsker at modernisere og afbureaukratisere reglerne om journalføring og dermed flytte timer og arbejdskraft væk fra computeren til patientkontakt uden at gå på kompromis med patientsikkerheden."

En af sygeplejerskerne, Marianne Vognsen fra Fælles Akutmodtagelse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, håber, at hendes forslag med tiden måske kan være med til at forenkle kravene:

"Vores tjekliste ved modtagelse er lang. Det ville være ønskeligt, hvis vi med vores faglige vurdering kunne afgøre, hvilke punkter der er relevante at afkrydse og bruge opmærksomhed og klikke videre på, f.eks. udfyldelse af, hvorvidt en patient er tryksårstruet eller ej, når han/hun er selvhjulpen og oppegående," siger hun.

I udspillet lægger regeringen også op til et "Opgør med puljetyranniet", hvilket flere sygeplejersker er inde på i deres "Meld en regel"-henvendelser. Overordnet mener sygeplejerskerne, at der bliver brugt for mange ressourcer på at opsnuse muligheder, ansøge og udføre projekter, som finansieres gennem statslige puljer.

Regeringen er enig og vil bl.a. indføre "færre og større puljer til kommuner og regioner" samt en "kvartalsvis puljekalender, så kommuner og regioner kan nøjes med at holde øje med nye puljer fire dage om året og bruge de resterende 361 dage på at levere målrettet velfærd til borgerne," står der i udspillet.

For mange samtykker

Ifølge udspillet vil regeringen bl.a. også arbejde for en "forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen … hvorfor den i samarbejde med KL vil fjerne regler og dokumentationskrav, som binder personaleressourcer til administrative opgaver frem for pleje og omsorg af de ældre."

Konkret hvilke står der ikke meget om, men forenklinger er velkomne blandt flere sygeplejersker, viser aktindsigten. Står det til Else Sværke Henriksen fra Guldborgsund Kommune, kan regeringen f.eks. med fordel kigge nærmere på kravet til indhentning og dokumentation af samtykke:

"Vi skal til enhver tid kunne dokumentere, at borgeren har givet samtykke til alt, hvad vi gør for og på borgerens vegne. Står jeg med en borger, som er faldet, kan jeg f.eks. have brug for at tage kontakt til både borgerens læge, pårørende og myndigheder i kommunen. Jeg skal både indhente samtykke og dokumentere, jeg har fået det. Der kan nemt stå samtykke fire-fem gange i et 10 linjers notat," siger hun.

Det tager tid, også for kollegerne, at læse, og kravet kan også skabe irritation hos borgere, hun ser ofte:

"De gav mig jo også samtykke, sidst de så mig."

Else Sværke Henriksen understreger, at hun hverken vil afskaffe dokumentation eller samtykke:

"Jeg skal ikke gøre noget, borgeren ikke er interesseret i. Jeg ønsker en forenkling af, hvor tit jeg skal indhente og dokumentere det. Måske kunne man en gang for alle indhente samtykke pr. emne, f.eks. at vi må tale med læge og andre relevante parter om en given problemstilling som fald. Kommer der en ny problemstilling, skal jeg have samtykke på ny," foreslår hun.

Konkret varsler regeringen en lempelse af samtykkereglerne i forhold til borgere, der er varigt inhabile, f.eks. borgere med demens. Forslaget er, at "pårørende til varigt inhabile kan give generelt stedfortrædende samtykke til, at plejepersonalet kan iværksætte visse mindre undersøgelser og eventuelt behandlinger af den varigt inhabile patient."

Den lempelse støtter Else Sværke Henriksen:

"Har borgeren en værge, skal jeg indhente samtykke her, og jeg kan godt forstå, at nogle bliver trætte, hvis de får mange opkald hver uge," siger hun.

Om sygeplejerskernes forslag bliver ført ud i livet, kan kun tiden vise:

"Indtil nu har jeg kun fået automatisk svar på, at henvendelsen er modtaget. Men man har da lov til at håbe," siger sygeplejersken.

Emneord: