Ny psykiatriplan har gode målsætninger – men der mangler handling

Selvom regeringens nye plan for psykiatrien indeholder 43 initiativer, er det ikke ambitiøst nok. Mange af initiativerne er nemlig skrivebordsarbejde, mener Dansk Sygeplejeråd, der efterlyser konkret handling, som løfter psykiatrien op på niveau med det somatiske område.

”En markant investering i et område, der virkelig trænger.” Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han den 21. september offentliggjorde regeringens plan for psykiatriområdet. Suppleret af sundhedsminister Ellen Trane Nørby og børne- og socialminister Mai Mercado fremlagde han hovedlinjerne i den nye plan, der går under navnet ”Vi løfter i fællesskab”.

Planen består af 43 initiativer fordelt på seks indsatsområder: Flere borgere med psykiske udfordringer skal gribes tidligere, personalets kompetencer skal styrkes, kvaliteten i socialpsykiatrien skal løftes, de mest syge patienter skal have bedre behandling, sammenhængen i borgernes behandlingsforløb skal forbedres, og der skal bedrives mere forskning til gavn for mennesker med psykiske vanskeligheder.

Men selvom regeringen vil styrke psykiatrien med mere end 2,1 mia. kr. i løbet af de næste fire år, mangler det store løft stadig, mener formand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen:

”Regeringens psykiatriplan indeholder mange gode initiativer og målsætninger, og vi kan se, at der er lyttet til vores mange konkrete forslag,” siger hun, men understreger, at regeringens handlingsplan ikke er ambitiøs nok.

Ingen nye sengepladser

Antallet af patienter i psykiatrien er i perioden 2008 til 2015 vokset med 44 pct., mens udgifterne i samme periode er faldet med 18 pct. pr. patient. Det betyder, at der er færre ressourcer til behandlingen af patienterne. Dette udmønter sig bl.a. helt konkret i, at personalet har mindre tid til hver enkelt patient, og at der ikke er nok kapacitet på afsnittene i form af sengepladser.

Netop antallet af sengepladser skøjter psykiatriplanen let henover. Planen afsætter 70 mio. kr. årligt i permanente midler til at opkvalificere eksisterende sengepladser til nye intensive sengeafsnit i psykiatrien. Antallet af sengepladser øges altså ikke, på trods af at antallet af disponible senge er faldet med 10 pct. fra 2008 til 2016 ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Det er kritisabelt, mener Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen.

”Regeringens psykiatriplan indeholder mange gode initiativer og målsætninger, og vi kan se, at der er lyttet til vores mange konkrete forslag. Men vi savner en tydelig afklaring af og forpligtelse til at skabe de nødvendige normeringer og sengepladser i behandlingspsykiatrien, så vi kan behandle patienterne med værdighed. For mange patienter udskrives, før de er klar til at komme videre, og for mange bliver genindlagt. De udfordringer har jeg svært ved at se, at regeringen for alvor får løst,” siger Grete Christensen.

Også flere politikere undrer sig over planens manglende fokus på senge. Derfor har Enhedslisten kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby i samråd om dette.

”Vi bliver simpelthen nødt til at komme i gang”

Et andet indsatsområde i psykiatriplanen er, at personalets kompetencer skal styrkes og bruges bedre. Dette skal ifølge handlingsplanen ske ved, at specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje gennemgår et eftersyn for at sikre, at den lever op til fremtidens behov. Det høster ros hos Grete Christensen, men hun efterlyser dog mere konkret handling.

For kun 13 pct. af de ansatte sygeplejersker i den regionale psykiatri har en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, og det er langtfra nok. Derfor havde Dansk Sygeplejeråd et ønske om at øge tilstedeværelsen af de specialuddannede sygeplejersker i psykiatrien. Men det ønske bliver ikke indfriet med den nye plan.

”Det er rigtigt set af regeringen, at sygeplejersker er en vigtig del af løsningen, hvis vi skal løfte psykiatrien. Vi ved, at sygeplejersker med den rette efteruddannelse kan gøre en kæmpe forskel for patienter med psykiske sygdomme. Desværre mangler vi allerede specialuddannede sygeplejersker i både psykiatrien og i kommunerne, så vi bliver simpelthen nødt til at komme i gang med at uddanne flere,” siger Grete Christensen. 

Det mener DSR om psykiatriplanen:


Hvad er godt?

  • Der er fokus på, at sygeplejerskernes kompetencer styrkes i forhold til at løfte flere opgaver i psykiatrien og dermed aflaste lægerne.
  • Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje skal revideres, så den matcher fremtidens behov.
  • Der er afsat 60,5 mio. kr. til kommunale indsatser for unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel og til at udbrede projektet Headspace.
  • 3,1 mio. kr. går til forskningsbaseret viden om børn og unges psykiske mistrivsel og virkningsfulde indsatser i arbejdet med disse. Derudover går 29 mio. kr. til øvrige forsknings- og udviklingsprojekter indenfor psykiatrien.
  • Retspsykiatrien skal ses efter i sømmene, så retspsykiatriske patienter ikke optager kapaciteten i den almene psykiatri.
  • 65,4 mio. kr. går til et kompetenceløft i socialpsykiatrien. Forhåbentligt indebærer det et løft af de sundhedsfaglige kompetencer, og at der tilknyttes en sygeplejerske til alle socialpsykiatriske botilbud.
  • Den akutte indsats skal styrkes.
  • Der er afsat midler til at fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom og til at udbrede afstigmatiserings-kampagnen ”En af os”.

Hvad mangler der?

  • Der mangler handling. En del af de 43 indsatser er skrivebordsindsatser.
  • Der er brug for et mere massivt løft, hvis vi skal få psykiatrien op på niveau med somatikken.
  • Vi savner fokus på bedre normeringer.
  • Der mangler en forpligtigelse til at sikre de nødvendige pladser i behandlingspsykiatrien, så patienterne ikke udskrives for tidligt.
  • Et mål om, at alle regioner har en strategi for, hvordan antallet specialuddannede sygeplejersker i regionerne øges. Region Sjælland har f.eks. et mål om en øgning på 50 pct. inden 2025. 
  • De 10 mio. kr. afsat til rekruttering og fastholdelse af ansatte i psykiatrien er langtfra nok.
  • Manglende fokus på sundhedsplejerskernes rolle i forbindelse med forebyggelse af psykisk sygdom og mistrivsel.
  • Generelt mangler der en mere ambitiøs og tværgående patient- og pårørendeindsats.

 

Emneord: 
Psykiatri