Hørt: Glansbillede eller brandslukning

Rikke Thøgersen blev sygeplejerske for at gøre en forskel for patienterne og de pårørende i en svær tid. Men som nyuddannet er det ikke altid muligt i den virkelighed, hun er trådt ud i.

ikon-hoertSom nyuddannet sygeplejerske ligger alle sygeplejeteorierne frisk i Rikke Thøgersens hukommelse. Teorier om alt fra angst og kommunikation til omsorg og etik. Men efter at være startet i sit første job som sygeplejerske på medicinsk afdeling på Sjællands universitetshospital i Køge spurgte Rikke Thøgersen sig selv: "Hvad blev der af dem?"

"Jeg vidste godt, da jeg studerede, at det var travle forhold, vi ville komme til at arbejde under, men nu har jeg mærket det på egen krop," siger Rikke Thøgersen. "På studiet fik vi også at vide, at det, vi lærer, er et glansbillede af, hvordan sygeplejen burde være. Nu kan jeg se, at det ikke er muligt i virkeligheden."

Indblikket i den pressede virkelighed og frustrationen over regionernes skarptslebne spareknive fik den unge sygeplejerske til tasterne. I starten af december skrev hun et debatindlæg til Politiken med titlen "Jeg føler ikke, jeg kan levere den kvalitet, jeg gik ind i sygeplejefaget med et ønske om".

"Jeg og mine kolleger får ikke lov til at bruge alt det, vi har lært på skolebænken, når det hele tiden skal gå så pokkers stærkt," skrev Rikke Thøgersen.

Til Sygeplejersken uddyber hun, at teorierne ligger på rygraden, men at det til hverdag ikke er dem, der fylder. For her handler det om at prioritere. Og det er ifølge Rikke Thøgersen ikke optimalt.

Rikke Thøgersen
Rikke Thøgersen oplever, at hun ofte må foretage 'brandslukning' og prioritere de mest nødvendige opgaver.
Foto: Claus Bech
"Det er ikke tal i et regneark. Det er menneskers liv, vi har med at gøre. Jeg er på en medicinsk afdeling, så vi har mange forskellige slags patienter. De patienter, der er mere selvhjulpne, må lidt klare sig selv. Selvom de godt selv kan gå på toilettet, har de nogle andre behov, f.eks. for samtaler. Og det er sådanne behov, man bliver nødt til at nedprioritere. Det er brandslukning, hvor vi kun har mulighed for det allermest nødvendige," siger hun.

Gode og dårlige dage

Det er ikke hver dag, at Rikke Thøgersen må lave hårde prioriteringer og slukke ildebrande. Langt de fleste dage er der tid til at tage sig af patienterne, og det er dage som disse, der holder Rikke Thøgersen kørende.

"Når jeg har de gode dage, tænker jeg, at det er det fedeste. Der er jeg flyvende, og dem lever jeg på. Men når der så kommer de dage nogle gange om måneden, hvor der kun er tid til brandslukning, så går jeg hjem og tænker, at det kan jeg ikke blive ved med. Der siger min kæreste til mig, at jeg skal finde et andet arbejde," siger Rikke Thøgersen.

Men finde et andet arbejde vil hun ikke. For det er sygeplejen, hun brænder for. Hun har dog en bøn til folkene øverst i systemet.

"Rammerne skal ændres højt oppefra, for på vores afdeling er vi jo bare underlagt systemet. Der er brug for ændringer, så vi kan få flere af de gode dage og rent faktisk gøre det, vi blev uddannet til: at give alle patienter den gode sygepleje, de har ret til."

Emneord: 
Pårørende
Patient