Anmeldelser

Steen Hundborg (red).

 Sygepleje & klinisk beslutningstagen
– bind I, 624 sider

Sygepleje & klinisk lederskab
bind II, 800 sider

Sygepleje & patientinvolvering
bind III, 480 sider

FADL’s Forlag 2019 i alt 1.549,85 kr.

Et digert værk med sygepleje som det helt centrale fordybelsesområde har set lyset. Værket beskriver både den grundlæggende og den specielle sygepleje samt flere nicher, dog er den teknisk avancerede, akutte sygepleje fraværende.

De tre bind har hver sin titel med begreber fra Bekendtgørelsen. Redaktøren er selv sygeplejerske og cand.cur., og blandt forfatterne indgår sygeplejefaglige undervisere og ekspertskribenter, alle med specifik akademisk baggrund. Jeg kunne ønske mig, at forfatterne blev præsenteret med titel, uddannelse og beskæftigelse ved hvert kapitel samt en mail, så man evt. kunne skrive til dem.

Værket er omfattende – godt fem kg – og præsenterer sig flot, dog med lidt kedelige forsider. Men åbner man bøgerne, viser der sig en verden af viden om sygeplejens facetter. De enkelte kapitler, 75 i alt, er forsynet med indholdsfortegnelse, introduktion, resumé, faktabokse, cases og studiespørgsmål samt referencer til værkets øvrige dele. Der er således arbejdet med den pædagogiske tilgang. Der indgår teori og ny forskning samt klinisk dimension, så værket dækker helheden. Bøgerne er fagfællebedømt, og målgruppen tæller ud over de sygeplejestuderende også disses undervisere, vejledere og uddannelsesansvarlige.

Mange godbidder

Ved tilfældige nedslag i nogle af kapitlerne fandt jeg mange godbidder. F.eks. et generelt og godt overblik vedrørende smertebehandling er et fint islæt. Vedrørende infektionshygiejne fandt jeg en faktaboks 25.3. med infektionshygiejnisk ABC, som præciserer potentiale for forbedring. Det vil derfor være forkert af mig at skrive, at forebyggelse er fraværende, men generelt er sundhedsfremme og forebyggelse ikke betonet i bøgerne.

Klinisk lederskab defineres ift. tre niveauer: Individ, institution og samfundsniveau med tilhørende cases. Desuden uddybes sygeplejerskens skøn, dømmekraft, prioritering og koordinering samt betydningen heraf for det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde.

Kapitlet om patient- og pårørendeinvolvering samt LUP behandler potentiale og vanskeligheder ved denne involvering, herunder det pres nogle sygeplejersker oplever i forhold til mangel på tid, overskud og ressourcer. Men pårørende er en vigtig del af patienternes livsverden, og må derfor prioriteres.

Kommunikation i sygeplejen, igen et essentielt afsnit med mange facetter af anvendt kommunikation med henvisning til Eide & Eide. Også 70’ernes transaktionsanalyse med baggrund i Eric Berne er genopstået. Mere aktuelt er IT og den digitale kommunikation, men her er f.eks. Sundhedsplatformen udeladt.

Udvalgte patientforeninger og deres betydning for samarbejdet mellem sygeplejerske og patient behandles kort, men godt. Håb og håbløshed i sygeplejen inddrages med afsæt i Løgstrup, og der refereres til både Luther King og Obama. En sygeplejefaglig reference er her Joyce Travelbee, og der afsluttes med Antonovskys mestringsbegreb.

Ganske fine koblinger mellem etiske overvejelser, teoretisk sygeplejepleje og beskrevet håndtering.

Generelt giver bøgerne et velbearbejdet bud på sygeplejens mange teoretiske grundsten.

Af Ole Bjørke, sygeplejerske, Master i Sundhedspædagogik og lektor på Sygeplejerskeuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

Tove Giske, Pamela H. Cone

Å ta vare på heile mennesket - Handbok i åndeleg omsorg (nynorsk)

Samlaget 2019, 131 sider – 289 n.kr.

Det er nemmere at tale om sex end om tro og åndelige forhold, viser et norsk studie, der refereres til i denne bog. At tale om tro opleves i dag som et tabu i Norge. Et andet norsk studie af 385 førsteårs sygeplejestuderende viser, at de fleste aldrig har talt med andre om, hvad der giver håb og mening i livet. Denne norske håndbog i åndelig omsorg har til hensigt at give professionel vejledning til både sygeplejestuderende og sygeplejersker i alle dele af sundhedsvæsnet.

Bogen har en pædagogisk tilgang, som gør den særdeles relevant især for undervisende sygeplejersker. Vejledninger og øvelser bygger på forskningsbaseret viden, og der præsenteres en læringsspiral for, hvordan man kan forberede sig til at udføre åndelig omsorg. Der inddrages også et internationalt perspektiv og diskuteres, hvordan kultur og religion i form at Mythos, Kultos og Ethos bidrager med relevant viden, når det gælder om at forstå åndelige forhold.

Åndelig omsorg rummer de store spørgsmål i livet og dét, som giver livet gnist. Det handler om håb og styrke, tillid, mål og mening, tilgivelse, tro og livssyn, værdier, kærlighed og relationer, moral, kreativitet og dét at kunne udtrykke sig. Vigtigst af alt er tre forhold; transcendens, relation og mening. Åndelig omsorg er sundhedsfremmende, fordi det er med til at give fred og indre ro.

I praksis deler man ikke sygepleje op. I praksis er målet at forstå patientens helhedssituation og udføre patientcentreret sygepleje. Men læringsmæssigt giver det god mening at se på særegne og karakteristiske kendetegn på åndelige forhold.

Og tilbage til det tabuiserede ved at tale med mennesker om åndelige forhold og dét at forberede sig på ”Jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-gøre-situationer”. Her præsenteres to enkle spørgsmål, man kan bruge, når man som studerende eller sygeplejerske står i sådan en situation:

Hvad er det vigtigste for dig lige nu? Hvordan kan jeg hjælpe?

Bogen er meget svær at læse, fordi den er skrevet på nynorsk. Jeg tror, mange studerende og færdiguddannede danske sygeplejersker står af på det.  Jeg skulle selv tygge lidt på sætninger som ”At førebu seg på eg-veit-ikkje kva-eg-skal-gjere-situationer”.

Man kan med fordel overveje at oversætte til dansk, for indholdet i bogen er vældig godt. Indtil en dansk udgave måtte komme, er den dog anbefalelsesværdig for ihærdige studerende og uddannede sygeplejersker, som interesserer sig særligt for eksistentiel og åndelig omsorg, og ikke mindst for de, som underviser i det både på grunduddannelses- og på videregående niveau.

Af Lisbeth Vinberg Engel, cand.cur., lektor Københavns Professionsskole.

Erik Riiskjær

I patientens fodspor - Gammel i det moderne sundhedsvæsen

Munksgaard 2019, 288 sider – 199 kr. (vejl).

En rystende veldokumenteret rejse gennem sundhedsvæsenet for en 98-årig kvinde med flere kroniske sygdomme og hendes søn.

Riiskjær er sønnen, som på tværs af sektorer og specialer har fulgt sin mor gennem hendes sidste 20 måneder i 2015-17. Riiskjær har indlevelse og faglighed til at være moderens fortæller, samtidig med at han afslutter med en organisatorisk analyse. Der er en læring for sygeplejersker, ledere, administratorer og politikere.

Målet med bogen har været at skabe et virkelighedsnært undervisningsmateriale til sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, hvor sundhedsvæsenet ses fra patientens og de pårørendes side. Denne fortælling understreger, at det rationelle tankesæt har godt af at blive udfordret af patienters og pårørendes følelser og sårbarhed. Den gamle kvindes mantra ”Intet om mig uden mig” er omdrejningspunktet.

Først gennemgår Riiskjær moderens forløb kronologisk med henblik på det, der sker ved sektorovergange. Derefter er temaerne:

a) Blev der givet en persontilpasset behandling? Var moderen aktiv deltager?

b) Samarbejdede sundhedsvæsenet med den pårørende?

c) Mødte vi samordnede kontakter?

d) Var der de nødvendige ressourcer, når der var brug for dem?

Der var mange positive oplevelser; mor og søn oplevede enestående præstationer fra enkeltpersoner.

Riiskjær beskriver hjemmesygeplejersken, der med stor interesse lytter til moderens fortælling om sin deroute. Sygeplejersken fik energi ind i samtalen og fik handlet til stor tilfredshed. De kritiske oplevelser var en praksis, der var langt fra idealerne om patientinddragelse, vilkårene for aktive pårørende, den organisatoriske opsplitning og knappe ressourcer.

Medicin er gennemgående: information, misinformation og manglende information; piller, der stikkes ned i grøden uden information; uenighed mellem fagpersoner om medicinering og hjemmestrikkede regler om medicingivning.
Bogen slutter med den pårørendes konkrete forbedringsønsker, og læsere kan glæde sig over en omfattende litteraturliste.

Marianne Mahler, sygeplejerske, Dr. PH.