Anmeldelser

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes bøgerne "Klinisk beslutningstagen", "Sundhedsteknologi" og "Er der evidens for evidens?"

En kandidat til pensumlisten

Klinisk beslutningstagen

Ben Farid Røjgaard Nielsen & Helle Barbesgaard (red).
Klinisk beslutningstagen - sygeplejefaglige perspektiver
FADL’s Forlag 2019, 350 sider – 329,95 kr.

Bogen er et vigtig bidrag til at forstå kompleksiteten i klinisk beslutningstagen og til at forstå den faglighed, der ligger bag professionel sygepleje. Bogen er teoretisk velfunderet, og al teori er understøttet af praksisnære eksempler fra sygeplejerskers hverdag. Det er med til at gøre bogen højaktuel i en tid, hvor sygeplejen bliver mere og mere kompleks både på sygehus og i kommune.

Når en bog formår at få læseren til at reflektere over sin sygepleje, så er det, efter min mening, en bog, der er værd at læse. Det var den oplevelse, jeg havde, da jeg læste bogen. Jeg blev bragt tilbage i tiden, tilbage til min studietid, min første arbejdsdag som sygeplejerske, min første vagt som ansvarshavende, til alle de mange svære kliniske beslutninger, jeg har taget som sygeplejerske.

Klinisk beslutningstagen er et komplekst område. Denne bog er derfor et godt og konkret værktøj til sygeplejestuderende, men også nyuddannede og erfarne sygeplejersker kan her lære om klinisk beslutningstagen, velvidende at det ikke er noget, man lærer i en bog. Det lærer man kun i den virkelige verden sammen med patienterne.

Bogen spiller en vigtig rolle mht. at få tydeliggjort de mange perspektiver, der er på klinisk beslutningstagen. Læseren får både et teoretisk og praktisk indblik i de forskellige faglige, psykologiske og juridiske perspektiver på klinisk beslutningstagen.

Bogen, der er på 350 sider, er meget grundig og stærkt teoretisk funderet. En styrke ved bogen er, at den er fyldt med rigtig gode, forklarende og gennemarbejdede faktabokse, tabeller og figurer. De medvirker til at gøre bogen lettilgængelig. En anden styrke er, at den forholder sig kritisk til de forskellige perspektiver på klinisk beslutningstagen, hvilket er med til at få læseren til at reflektere yderligere.

Bogen kan læses i en sammenhæng eller kapitelvis og er derfor oplagt som opslagsværk, når man ønsker at kvalificere og reflektere over sine kliniske beslutninger. Alle fagprofessionelle, som er deres ansvar bevidst, vil efter at have læst bogen være ekstra opmærksomme på at yde deres absolut bedste med høj faglighed, med omsorg og respekt, kort sagt en individuel, professionel sygepleje.

Generelt er bogen interessant og oplysende læsning, både i forhold til klinisk beslutningstagen i teoretisk og praktisk perspektiv. Visse steder bliver brugen, måske netop i kraft af de meget dybdegående eksempler dog lidt for pædagogisk i sit sprog. Et ønske til næste udgave vil derfor være videoklip med eksemplerne, det vil bidrage til at gøre bogen endnu mere nærværende og aktuel både i uddannelsesmæssig sammenhæng og i klinisk praksis.

Jeg håber, denne indsigtsfulde bog bliver obligatorisk pensum på sygeplejerskeuddannelsen og kan danne grundlag for klinisk beslutningstagen. Bogen inspirerer til refleksion over kliniske beslutninger, noget alle – både novicer og eksperter – har brug for.

Af Jannie Christina Frølund, klinisk sygeplejespecialist, Cand.cur., Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt.

Et bredt forfatterfelt giver kvalitet

Sundhedsteknologi

Maj Siercke Bergstedt & Martin Sølvkjær (Red.)
Sundhedsteknologi i praksis
FADL’s Forlag 2019, 312 sider – 299, 95 kr. (vejl.).

Der udkommer mange konkurrerende titler inden for feltet i disse år. Denne bog udmærker sig ved bredden i emner, fra den offentlige digitaliseringsstrategi over design af arbejdsgange til nye teknologier som kunstig intelligens og teknologietik.

Emner som medicoteknologi, informationskompetence og it- og datasikkerhed behandles ikke selvstændigt, men inddrages, hvor det er relevant.

Det er en af bogens kvaliteter, at forfatterne med deres videnskabelige/professionelle baggrunde er meget bredt sammensat fra sygepleje, teknoantropologi, arkitektur, design, datalogi, filosofi, medicin, informationsvidenskab og bioteknologi. Det giver som helhed bogen et bredt syn på sundhedsteknologier som genre.

Der er kapitler, der fokuserer på politiske digitaliseringsstrategier, etik og menneske-maskininteraktion og deres indflydelse på klinisk praksis. Der er kapitler, som afdækker nyere teknologier, og de trends de afføder, såsom selvmonitorering, kunstig intelligens, robotteknologi og telemedicin, samt apps indenfor disse områder.

Og endelig er der kapitler, der behandler design af arbejdsgange og teorierne bag bogens videnskabsteoretiske udgangspunkt, som er Science and Technology Studies (STS-studier).

Forfatterne ønsker at give studerende på sundhedsprofessionelle uddannelser et nuanceret billede af den stadigt stigende inddragelse af sundhedsteknologier i klinisk praksis gennem nedslag i teoretiske synsvinkler, der suppleres med praktiske eksempler. Det lykkes ret godt.

Tre forslag til uddybning

Lidt kritik skal der også være plads til. Jeg savner, at de forskellige typer af literacy, såsom information literacy, ehealth literacy, digital literacy og computer literacy for både borgere og sundhedsprofessionelle, havde fået deres eget kapitel. I bogen behandles kun computer literacy, hvor det skønnes relevant i kapitlerne.

Desuden finder jeg det lidt besynderligt og uklart begrundet, at man har valgt at beskrive Sundhedsteknologi som en bredere betegnelse end Sundhedsinformatik. I de fleste definitioner udgør Sundheds- og medicoteknologi delmængder af feltet Sundhedsinformatik.

Forfriskende om man havde forsøgt at skabe overblik over feltet af benævnelser, når der nu er tale om en lærebog. I øvrigt defineres sundheds- og velfærdsteknologi ikke som begreber, men beskrives sparsomt uden kildeangivelser.

Man har en ambition om at sætte fokus på teknologiske projekter, der udvikler nye teknologier, så læseren får et indblik i det økosystem, der medvirker til de teknologiske fremskridt i sundhedssektoren. Det giver god mening i et sundhedsvæsen, hvor det i stigende grad forventes, at de sundhedsprofessionelle er med til at opfinde og udvikle teknologier. Det gør bogen fint.

Pædagogisk er der indlagt studiespørgsmål i alle kapitler, og der er efter de fleste kapitler fyldige kildehenvisninger. Bogen er gennemillustreret med grønne informative figurer og faktabokse, der bidrager til forståelsen af feltet.

Af Raymond Kolbæk, forskningslektor, ph.d., cand.cur. forskningsleder i Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland /Sygeplejerskeuddannelsen Campus Viborg VIA.

Mest til undervisningsinstitutioner

Er der evidens for evidens?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen (red.).
Er der evidens for evidens?
Samfundslitteratur 2019, 186 sider – 225 kr.

Spændende titel og spørgsmål, som jeg spekulerede en del over, inden jeg læste bogen. Jeg har professionelt beskæftiget mig med evidensbegrebet siden først i 90’erne. I det center jeg leder, antager vi, at ”empirisk materiale, der er indsamlet, analyseret og præsenteret systematisk med anvendelse af anerkendte videnskabelige metoder, kan betragtes om evidens”. Evidens har derfor mange former og udtryk.

Fælles er dog, at evidens er summen af viden inden for et felt. Uanset om der udføres kvantitativ eller kvalitativ sundhedsvidenskabelig forskning, vil resultaterne aldrig kunne udsige noget om, hvad der vil ske som resultat af en intervention, eller hvordan et menneske vil opleve dét at være syg.

Resultatet af interventioner udtrykkes ved sandsynligheder udtrykt ved p-værdier og menneskers oplevelser, såsom ”sådan kan mennesker opleve dét at være syg”.

Det betyder, at evidens er et udtryk for sandsynligheden for, at patienten vil opnå positiv effekt af en intervention, eller at sådan har andre oplevet dét at være syg, og måske oplever denne patient det samme. Pointen er, at man ved, hvad der vil have effekt for en gruppe patienter, eller hvordan andre har oplevet en situation.

Derimod ved man ikke, hvordan patienten i den specifikke situation vil reagere på en intervention eller opleve sin situation. Denne bog er skrevet til og for personer, der vil udvikle praksis i institutioner, der ligger uden for sundhedsvæsnet, f.eks. undervisningsinstitutioner.

Bogen er opbygget som artikler, der beskæftiger sig med væsentlige vinkler på begrebet evidens. Da eksemplerne fortrinsvis er hentet fra undervisningspraksis, vil indholdet tilføre relevant viden til den pågående debat om evidens f.eks. i folkeskolen.

Min vurdering er, at bogen ikke umiddelbart henvender sig til sundhedspersonale, da mange af de problemstillinger, der præsenteres i artiklerne, tidligere har været diskuteret og sat ind i en sundhedsprofessionel kontekst.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske Ph.d., professor, Center for Kliniske retningslinjer, Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Kort nyt om bøger v/ Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør Sygeplejersken og Fag&Forskning

Anne-Dorte Krapper
Håndbog i sygepleje, Onkologi
FADL’s Forlag 2019, 135 sider – 149,95 kr.

En fin og nyttig lille bog om de fleste aspekter af sygepleje til patienten med kræft. Bogen kan være i en kittellomme og passer dermed til målgruppen sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker. Kræft på celleniveau, den ambulante kræftpatient, den indlagte kræftpatient, ernæring, kommunikation, pårørende, alternativ behandling og senfølger er overskrifterne på nogle af de femten kapitler. Under senfølger nævnes endda udtrykket kemohjerne, en tilstand som det for blot få år siden, ikke var i orden at tale om.
Indeholder et stikordsregister og en kort referenceliste. Bogens forfatter er en erfaren sygeplejerske med specialuddannelse i kræftsygepleje, og det kan mærkes.
 

Ole Kåre Føli
Lyt til kroppens stæreflok. En bog om at genvinde balancen i livet
People’s press 2019, 265 sider – 299,95 kr.

Bogens forfatter døde i foråret 2018, han blev 74 år og var kendt som skaberen af behandlingsmetoden Body SDS. Denne bog er blevet til gennem interview med Føli, de sidste få dage før hans død. Bogen beskriver hans tanker om sygdom og sundhed, blokeringer og ubalance og bringer cases, der alle underbygger, at de behandlinger, Føli gav med sine hænder, var yderst virksomme og havde både øjeblikkelig og langsigtet virkning for de lidende, der kom til ham. Bogen udfolder hans syn på sundhed og sygdom tilsat en kras kritik af velfærdssamfundet med stress, jag og diagnoser til børn.
Kroppen husker er et af hovedbudskaberne – og denne tilgang anvendte forfatteren også, da han selv blev alvorligt syg.
 

Helle Brønnum Carlsen
Grisen. En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling
Kristelig Dagblads Forlag 2019, 235 sider – 299,95 kr.

Et klogt dyr, hvis navn er et skældsord. Din lille gris til barnet, der spiser med hele overkroppen. Svin efter en mand, der har kaldt en kvinde for lille skat, so efter en kvinde, som cykler for at dræbe. Men forfatteren er heldigvis optaget af noget helt andet. Hun formidler grisens kulinariske og nationale historie for at pege fremad til en tid, hvor gris ikke længere fremkalder rynkede bryn og næser. I Danmark har vi altid spist gris, men rejsen fra bonde til landmand og svineproducent har ramt dyret hårdt.
I dag er mange grise økologiske, og de har haft en opvækst med deres mødrene ophav i længere tid end i konventionelle landbrug. Fremsynede kokke og en enkelt slagter har betydet, at der nu kan produceres fremragende skinker i Danmark. Men alt er ikke godt. Der er fortsat MRSA-bakterier i hver anden pakke svinekød. Og det er fortsat muligt at købe en meter flæskesteg for ingen penge. Bogen viser både den gode og den onde side af grisens liv tilsat opskrifter og gode fortællinger. En dejlig bog for den kvalitetsinteresserede køkkenskriver. Og så er den betrukket med lyserødt, grisefarvet stof.

 

 

Emneord: 
Litteratur