Børn rammes også af mors stress

Overbelastede sygeplejersker kan på grund af deres omsorgsfunktion have et særligt behov for at få ugens begivenheder vendt med andre voksne, så de ikke tager belastninger på arbejdet med hjem til børnene, siger psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz.
Foto: Claus Bech

Den effekt, det har på børn, hvis én eller begge forældre arbejder i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, har et videnskabeligt navn: Spill over-effekten.

Forskning på området peger på, at hvis man vender stresset, angst eller deprimeret hjem fra arbejde, så risikerer ens psykiske såvel som fysiske symptomer at blive overført direkte til ens børn.

Og ikke mindst som sygeplejerske og forælder skal man være opmærksom på denne effekt, mener praktiserende psykolog, skolepsykolog på deltid og forfatter til bøger om børns trivsel, Lisbeth Lenchler-Hübertz.

“Som sygeplejerske bruger man sig selv på mange fronter i løbet af arbejdsdagen. I en stresset periode kan det være svært at lægge de mange følelser og de belastende arbejdsvilkår helt fra sig, når arbejdsdagen er slut. Derfor kan der være et stort behov for at få læsset af, som man skal tage alvorligt,” siger hun.

”Det kan være en god idé at udvikle faste rutiner med kolleger, venner eller en partner, hvor man får vendt ugens begivenheder, så man undgår, at børnene bliver ofre for den psykiske bagage, man bringer med hjem fra et belastende arbejde,” pointerer Lisbeth Lenchler-Hübertz.

”Vi påvirker hinanden på måder, vi ikke selv er klar over. Og jo tættere vi er på hinanden, jo mere påvirker vi hinanden. Det er en rigtig god viden at have med sig ind i en kriseperiode, når man har børn. For så kan man tage sine forholdsregler,” siger hun.

Børn vil samarbejde

De børn, som bliver skældt mest ud og oftest oplever, at deres forældre er stressede, er samtidig de børn, som oftest svarer, at de ”har det dårligt” eller ”meget dårligt” for tiden, viste en undersøgelse fra Børnerådet i 2014.

Samme år dokumenterede forskere på University of Central Florida direkte sammenhænge mellem moderens positive eller negative oplevelser på arbejdet og børnenes helbred.

På det canadiske universitet Carleton viste et studie i 2018, at hvis kvinder oplever ”dårlig opførsel” på deres arbejde, så tror de mindre på sig selv som mødre. Og behandler deres børn dårligere.

Lisbeth Lenchler-Hübertz vover den påstand, at en del af den enorme vækst, vi ser af stressede børn, skyldes væksten af stressede forældre.

“I modsætning til de voksne har børnene ikke mulighed for at sige fra og flytte sig. De kan slå fra sig og have en adfærd, som ikke ligner samarbejde. Det er deres måde at hente hjælp ind, når de mangler den,” siger hun.

Børn kan også reagere modsat og opføre sig ekstra samarbejdsvillige, når de oplever, at én eller begge forældre er i krise.

”Uanset hvilken strategi barnet vælger, er den – også hvis det ikke ser sådan ud – et udtryk for samarbejde i en situation, hvor barnet er prisgivet den stressramte voksnes evne til at rumme sig selv”, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Fokusér på de basale behov

”Man bør tænke strategisk og smart for at undgå, at negative oplevelser på arbejdet ”spilder over”, når man kommer hjem til børnene,” siger hun.

”Tag f.eks. en powernap på p-pladsen inden afhentning i institutionen, hvor du ”tømmer” dig selv, inden dine børn kræver din tilstedeværelse. Vent med at sætte indkøb på plads, når I træder ind ad døren, til du har lyttet til børnene. Så får du langt hurtigere fred. Børnene føler sig mødt og løber videre i livet. Skab luft ved at skiftes med andre forældre eller bedsteforældre til at hente børnene i institutionen. Ræk aktivt ud efter at hente ressourcer ind, der kan skærme børnene mod et midlertidigt mangel på overskud i hjemmet.

Der er mange små strategier, man kan være opfindsom med, når der er underskud på forældrekontoen,” pointerer Lisbeth Lenchler-Hübertz.

“De basale behov er tag over hovedet, mad på bordet og kærlighed. Hvis man i en periode ikke har overskuddet til flere trin på behovspyramiden, så fokusér på de tre,” foreslår hun.

”Hold hjemmet hyggeligt for børnene, så dét i det mindste ligner sig selv.

Hold fast i måltiderne. De giver børnene en tryg fornemmelse af, at du er i stand til at opretholde en struktur omkring dem”.

”Og endelig – sørg for, at de ikke bliver i tvivl om, at du er der for dem. Hvis du fejler i nogle situationer – hvad du utvivlsomt vil gøre, hvis du er meget stresset – så fortæl dem med ord, at de kan regne med dig,” siger Lisbeth Lenchler-Hübertz, som ikke er tilhænger af, at børn skal involveres mere end højst nødvendigt i de voksnes problemer. Men de skal omvendt heller ikke lades alene med den bekymring, de naturligt føler:

“Det er vigtigt, at børn ikke skal spekulere over, hvad der er galt med de voksne. Hvis ikke de får en forståelse af, hvad der sker, kan de tro, det er deres skyld. Vær ekstra opmærksom, hvis barnet viser symptomer som f.eks. hovedpine og ondt i maven. De situationer er invitationer til et kram og en lille snak om, hvad der bekymrer barnet.”

Læs også: Alenemor var i kamp for overlevelse

Emneord: 
Stress