Anmeldelser

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Patientinddragelse - politik, profession og bruger", "Æresrelateret social kontrol" og "Du skal ikke dø på mandag - samtaler om kræft."

Den praksisorienterede læser skal begynde bagfra

Patientinddragelse - politik, profession og bruger

Kim Jørgensen (red).
Patientinddragelse  – politik, profession og bruger
Samfundslitteratur 2019, 244 sider – 298 kr.

Gennem det seneste årti er inddragelse af patienter og pårørende kommet stadigt mere i fokus, både i sundhedsvæsenet og i relation til sundhedsprofessionel forskning. Men hvad menes der egentlig med patientinddragelse, og på hvis betingelser finder inddragelsen sted?

Det er bogens ambition at komme i dybden med emnet og at anskue begrebet ud fra forskellige perspektiver på baggrund af både teoretisk og empirisk viden. Og det er en opgave, som bliver varetaget med stor grundighed af redaktør Kim Jørgensen.

I bogens efterord skriver Jacob Dahl Rendtorff: "Det har været en fornøjelse at læse denne bog om patientinddragelse, der bør være pligtlæsning på alle landets sundhedsvidenskabelige uddannelser og for folk, som kommer til at arbejde med sygepleje og patientinddragelse. Bogen udtrykker fint spændingen i begrebet patientinddragelse, der befinder sig mellem politisk konstruktion og etisk nærvær. Det er rigtigt, at begrebet er introduceret som et ideologisk begreb, men samtidig har det en dybere mening, som det er nødvendigt at undersøge yderligere."

Jeg kan kun tilslutte mig. Det er en fornøjelse at læse de mange engagerede og vidende indlæg, der alle omhandler patientinddragelse fra en lang række forskellige perspektiver og teoretiske ståsteder og bindes sammen af både indlednings- og opsamlingsafsnit. Det er bogens store styrke, men samtidig også årsagen til, at der visse steder forekommer en del gentagelser.

Bogen kræver nogen human- og samfundsvidenskabelig forhåndsviden af læseren, der så til gengæld belønnes med ny indsigt i patientinddragelse som politisk styringstiltag, som praksis og/eller som social konstruktion. Det er indsigter, der – sammen med fremstillingen af en række professionelle perspektiver på patientinddragelse – kan give sygeplejersker en dybere forståelse, både af deres egne og af patienter og pårørendes mulighedsbetingelser i et dansk, skattefinansieret sundhedsvæsen anno 2019

Den mere praksisorienterede læser vil dog nok finde størst inspiration i at begynde med bogens sidste kapitler. Disse omhandler brugerperspektiver på patientinddragelse, hvor muligheder og betingelser for at etablere et ligeværdigt møde mellem menneske og system belyses både indsigtsfuldt og velskrevet.

Uanset, hvor der startes, er der imidlertid stof til eftertanke og måske især til fælles drøftelser. Udvalgte kapitler kan med fordel bruges som afsæt for sundhedsfaglige drøftelser af værdier, praksis og ikke mindst ledelse på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Det er bogens væsentligste pointe, at patientinddragelse skal ses som andet og mere end et middel til effektiv ressourceudnyttelse, og at begrebet reduceres, hvis det kun kommer til at handle om udvikling af arbejdsgange og redskaber.

Patientinddragelse må først og fremmest forstås som en tilgang til patient og pårørende, der baserer sig på humanisme og etik, og som tillægger menneskers førstehåndsperspektiv på deres eget liv afgørende betydning, både for deres sundhed og deres sygdom.

Lene Seibæk, Seniorforsker og sygeplejerske, ph.d. Kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital
 

Undgå vanære og genopret æren, hvis det går galt

Æresrelateret social kontrol. Teori og praksis i socialt arbejde

Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck, Bo Wagner Sørensen
Æresrelateret social kontrol. Teori og praksis i socialt arbejde
Akademisk Forlag 2019, 230 sider - 299,95 kr.

Begrebet æresrelateret social kontrol er modsætningsfyldt. Ære betragtes som noget positivt – at have værdi i egne og andres øjne. Kontrol har derimod en negativ klang i retning af andres overvågning og magt over én.

De tre forfattere, som tager dette komplekse begreb under behandling, er alle antropologer. De udgav i 2011 bogen: ”Familien betyder alt”, som var resultatet af forskningsprojektet ”Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier – en kvalitativ undersøgelse med fokus på fremadrettede indsatser”.

Denne bog lægger sig i samme spor. Den er blevet til af tre grunde, skriver forfatterne. For det første er det nødvendigt for fagfolk, som i deres arbejde kommer i berøring med æresrelateret social kontrol, at forstå begrebet for at sikre alle borgeres rettigheder og trivsel. For det andet er fænomenet omfattende og undertiden svært at få øje på, og for det tredje er det muligt at forstå det, hvis man går til etnografiske teorier og beskrivelser af fænomenet.

Forfatterne definerer begrebet som: ”Familiens, slægtens og det etniske baglands forebyggende adfærdsregulering og sanktioner i form af tvangsbaseret kontrol overfor gruppemedlemmer, der reelt eller potentielt afviger fra gældende normer for kønnet og seksuel adfærd og identitet, med det formål at opretholde eller genoprette familiens ære inden for en patriarkalsk kønsorden”.

Æresrelateret social kontrol handler om at undgå vanære og at genoprette æren, hvis det er gået galt. Den optræder i minoritetskulturer og har rod i den æreskultur, som råder i familiernes hjemlande. Det er primært familiens piger og kvinder, som er ansvarlige for at opretholde familiens ære og ansigt udadtil og holde sig fri af sladder.

Selv et rygte om en adfærd, som afviger fra normen, kan bringe familiens ære i fare. Tab af ære betyder tab af ansigt og dermed tab af muligheder for alle medlemmer af familien. Derfor udøves den sociale kontrol af både mænd og kvinder.

Konsekvenserne for den pige eller kvinde, som vanærer familien, kan være fysisk og psykisk vold, genopdragelsesrejse, social udstødelse og i værste fald drab med det formål at genoprette familiens ære.

Bogen bygger på litteraturstudier, på interview med fagpersoner om deres erfaring med æresrelateret kontrol og deltagerobservation på workshops og konferencer. Første del af bogen veksler mellem teori med afsæt i antropologisk forskning og praksiseksempler fra de interviewede fagpersoner.

Når man læser faglitteratur om en vanskelig håndterbar problemstilling, fylder afsnittet om løsningsmuligheder ofte meget få sider. Ikke i denne bog. Det fyldige, afsluttende kapitel giver ikke handlingsanvisninger, men inviterer til refleksioner over de dilemmaer, som fagfolk typisk står i, når de møder denne vanskelige problematik

Selv om afsnittet ikke direkte er anvisende, har det dog flere eksempler fra praksis, som kan inspirere professionelle, der møder unge og familier, som er berørt af æresrelateret social kontrol, til, hvordan familierne kan støttes og hjælpes.

Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske

Viden, trøst og håb til fagpersoner og familier

Du skal ikke dø på mandag

Mikael Rørth sammen med Anne Mette Steen-Andersen
Du skal ikke dø på mandag. Samtaler om kræft
People’s Press 2019, 391 sider – 299,95 kr.

”Jeg kommer ikke på mandag, for jeg har fået kræft,” sagde Helle i telefonen. Hendes diagnose gav hende intet håb. Hun var sikker på, at hun skulle dø, om ikke på mandag, så i hvert fald meget snart.

Hvor stor er vores viden om kræft og kræftfamiliers liv, om behandling og prognose og ikke mindst om bivirkninger? Gid jeg havde haft bogen for længe siden.

Bogen giver os viden, trøst og håb. Den er baseret på samtaler med kloge folk og Mikael Rørths egen forståelse for den enkeltes situation. Ingen kræftsyg, hvor ofte hans sygdom end har gentaget sig for kræftlægen, er triviel, men unik og har hans fulde opmærksomhed.

Forfatternes mål med bogen mærkes: At favne hele det komplicerede kræftscenarium fra molekyler til klinik og epidemiologi i et forståeligt sprog.
Indholdsfortegnelsen inspirerer til at læse bogen fra ende til anden, og fagpersonen i læseren bliver vakt og opdateret på fornemmeste vis, f.eks. i kapitlet om raske og syge celler.

Forbavselsen stiger, når 28 sider om biomedicinsk genteknologi er læst og nogenlunde forstået uden overspringshandlinger. Og vigtigst: Femårsoverlevelsen er steget fra <25 pct. i 1967 til >60 pct. i dag.

Forebyggelse har også fået plads. Vi har i dag viden nok til at forhindre eller i hvert fald udsætte >30 pct. af alle kræfttilfælde, og en øget indsats er lønsom set fra et samfundsperspektiv.

Kontakt med kræftsyge patienter og pårørende vil ofte bevæge sig over i alternative tilbud. Ole fra det alternative system får ordet, så læseren kan danne sin egen mening, uden at det er uklart, hvor Mikael Rørth ikke er enig. De valg, patienten foretager, skal respekteres. Har patienten glæde af behandlingen, skal den ikke frarådes, men skal professionelle anbefale en behandling, er det afgørende, at der foreligger evidens for effekt.

Bogen handler ikke bare om at overleve, men om at leve og om værdige forløb.

Den taler til både de mange familier, som er berørt af kræft, og til sundhedspersonale, især uden for onkologien.

Michala Eich, sygeplejerske

Kort nyt om bøger v/Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør Sygeplejersken og Fag&Forskning

Bjarne Henrik Lundis
Ret til kærlighed
Bjarne Henrik Lundis og Forlaget Sidespejlet 2019
145 sider – 199 kr.

Køn er en konstruktion, og køn er til forhandling. Det skrives der en del om, og blandt de 30 betegnelser for køn er f.eks. interkønnet, ciskønnet og queer. De findes i en ordbog udarbejdet af landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Denne bog er enklere. Den indeholder 19 fortællinger om at være par, lesbiske, bøsser, alene, biseksuelle, regnbuefamilie m.fl. Den fortæller historien om homofobi, jura, kampen for rettigheder og registrerede partnerskaber. Mange af fortællingerne er ikke specielt eksotiske eller specielt noget som helst, men beskrivelsen af at være en mand med tyrkisk baggrund og tage tilløb til at fortælle sin familie, at kæresten er en mand, den gør indtryk. Arbejdssjakkets reaktion på den samme nyhed er rørende. Ingen fordomme, kun positive tilkendegivelser. Og det er vel det, danskerne generelt er nået frem til.

 

Christian Graugaard, chefredaktør
Bibliotek for Læger
September 2019 / 211. årgang

Et langt portræt af en for mig ukendt forsker, Niels A. Lassen, en side om og et foto af erotisk forstoppelse bestående af et hammerhoved og to projektiler, en lang artikel om Sct. Hans Hospital i Roskilde og en artikel om almen praksis og den praktiserende læges arbejde, der betegnes som relationsarbejde. Det er en del af indholdet i dette nummer af det altid underholdende Bibliotek for Læger. Den ukendte forsker var tilsyneladende en genial forsker og et særegent menneske, og den slags er interessant, selv om forskningsfeltet ikke hører til under spidskompetencer. Ikke mine i hvert fald. Neurofysiologisk forskning …

 

Katrine Lund
Englespor – en dagbog om selvskade og selvmord
Frydenlund 2019, 304 sider – 269 kr.

Overtænkning er det første indtryk, da jeg læser lidt rundt i bogen. Forfatteren, Katrine Lund, er død nu. Hun tog sit eget liv og blev blot 23 år. I bogen vender og drejer hun sit befindende og sine handlinger i et sprog, der ikke indeholder mange nuancer. Formen er dagbog, og den indeholder en konstant kredsen om det personlige og private. Døden, der planlægges og aflyses indtil bogens sidste side, relationer, psykologbesøg, ophold på psykiatrisk skadestue, indlæggelser, bosteder og forelskelsen i en 15 år ældre lærer. Tunge, symbolfyldte illustrationer ved forfatteren og hendes mor. Forord ved mor og ved en børnepsykolog.  Katrine Lund og moderens mål med bogen er at hjælpe andre ulykkelige og sårbare unge, som skal finde håb og udveje, før selvmord bliver en løsning. Vil de finde det i denne bog?
Jeg tror det ikke.
 

 

 

Emneord: 
Litteratur