Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Målet er sundhed for alle

Den højest placerede sygeplejerske i WHO bærer titlen Chief Nursing Officer. Hendes navn er Elizabeth Iro, og hun har netop besøgt Danmark, hvor Sygeplejersken mødte hende.

Sygeplejersken 2019 nr. 12, s. 52-53

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken

230919_DSR_080685

Jeg indrømmer, at jeg aldrig havde hørt hendes navn før engang i sommeren 2019.

Elisabeth Iro fortrækker ikke en mine, da jeg fortæller hende det. Dengang var hun til ICN-konference i Singapore for at tale til de 5.000 sygeplejersker, som mødtes der for at udveksle faglige nyheder om alt fra lungerehabilitering i Hong Kong til APN-sygepleje i Amerika.

Elisabeth Iros signatur er en blomst i håret, ikke ægte, men en måde hun understreger sin polynesiske baggrund på. Således også i dag. Nu besøger hun Danmark, hvor hun skal mødes med professorer og organisationsfolk for at lytte til ideer fra sygeplejersker om fremtidens sygepleje. Men hun har sagt ja til at tale med Sygeplejersken, den dag hun ankommer fra Geneve, hvor WHO´s hovedsæde ligger.

Vi vil bl.a. gerne høre hendes vurdering af et dansk ønske om en CNO i Sundhedsstyrelsen, den globale mangel på sygeplejersker og Year of the Nurse.

New Zealand tur retur

Iro er 59 år, og hun kommer fra Cook Islands. Da jeg viser hende kortet over de 15 øer, peger hun entusiastisk på hovedøen Rarotonga, som hun kommer fra. Hendes mor var sygehjælper, men selv valgte hun at blive sygeplejerske, fordi uddannelsen gav mulighed for at rejse, og fordi den kun varede tre år. Hun tog uddannelsen i New Zealand, der ligger 3.232 km fra ”The Coooks”, som hun kalder sin hjemstavn, hvor hendes tre børn fortsat bor.

Oplagt med en CNO i Danmark

Elizabeth Iro har været CNO i snart to et halvt år. Til det danske ønske om en sygeplejerske i en tilsvarende stilling siger hun:

”Der er gode argumenter for at etablere en stilling som CNO i Sundhedsstyrelsen i Danmark,” og hun uddyber:

”Sygeplejersker udgør 50 pct. af sundhedssektorens personale, så der skal være en person, som kan opsamle kritiske udsagn, arbejde med akkreditering og professionel udvikling, patientsikkerhed, monitorere sygeplejerskers præstationer, udforme politikker og se tingene ud fra et sygeplejerskeperspektiv”.

Elizabeth Iro

Elizabeth Iros vej til toppen

Elizabeth Iro har arbejdet som operationssygeplejerske og inden for akutområdet, men også fungeret som jordemoder.

Elizabeth Iro har en Master i Health Science og en Master i Business Administration.

Elizabeth Iro har tidligere været Cook Islands’ Chief Nursing Officer. I 2012 blev hun Secretary of Health for Cook Islands og har implementeret forskellige sundhedsreformer og strategier. Iro har beskæftiget sig med folkesundhed i forskellige jobs på Cook Islands gennem 30 år.

Øernes 20.000 indbyggere har ikke væsentlige sundhedsproblemer, siger hun, og personer under 16 og over 59 har gratis adgang til sundhedsvæsenet.

Fra Rarotonga til Geneve

Elizabeth Iros vej til toppen startede i 2017, da hun blev kontaktet af Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, den etiopiske Generaldirektør i WHO.

Han ønskede at udpege hende til Chief Nursing Officer for WHO, hvilket er en politisk udnævnelse, som hun sagde ja til. Hvor lang tid arbejdet som CNO kommer til at vare, er afhængig af præstationen, siger hun og ler. Hendes kontrakt løber endnu to år.

Som CNO arbejder Elizabeth Iro på at integrere WHO’s politikker og mål i de enkelte lande og regioner, men også hos græsrødderne. Hun ønsker gennem dialog at nå chefsygeplejersker, organisationer og uddannelsessteder og høre hvilke tanker, man gør sig om WHO´s rolle og funktion for at kunne fremme sundhed globalt. Er der f.eks. behov for ny eller ændret lovgivning eller et særligt behov for fokus på bedre akutsygepleje i et land eller i en region?

Elizabeth Iro ser det desuden som en del af sin opgave at oversætte abstrakt sundhedspolitik til praksis.

Global mangel på sygeplejersker

”Når det kommer til den omfattende mangel på sygeplejersker i stort set hele verden, er det væsentligt at se på, om uddannelsen har den kvalitet, den bør have,” siger Elizabeth Iro.

”Det er på lang sigt fornuftigt at investere i veluddannede sygeplejersker, som kan udføre kvalitetssygepleje, men forudsætningen er kvalitetsuddannelse, klarhed på kompetencer og en vurdering af, om man har de rigtige undervisere og de rigtige kliniske vejledere,” mener Elizabeth Iro, og pointerer:

”Sygeplejersker skal gennem brug af data dokumentere, at deres indsats er pengene værd.”

Year of the Nurse and Midwifery

Det sidste vi taler om, er det noget abstrakte ”Year of the Nurse and Midwifery”, som WHO har udnævnt 2020 til at være.

”Det er en mulighed, som ikke kommer igen, og sygeplejersker skal udnytte året til at beskrive, hvad de kan, og hvad de kunne gøre med forskellige typer sundhedsproblemer og befolkningsgrupper, hvis de fik mulighed for det,” siger Elizabeth Iro. ”Der kommer en rapport om de områder, ”Year of the Nurse” lægger op til at handle på, men danske data, danske problemer og evidens er udgangspunktet”, fortæller Iro.

”Om det er uddannelsesinstitutioner, hospitaler eller organisationer, der vælger at handle inden for det første år, er mindre vigtigt. Alle kan gøre noget, og det behøver ikke slutte efter det første år. Men resultatet og en evaluering af indsatsen er væsentlig,” fastslår hun.

Mobilen ringer, Elizabeth Iro har en ny aftale og retter på blomsten bag øret. Næste stop er Kolding, hvor hun dagen efter dette interview skal deltage i et sygeplejefagligt topmøde med sygeplejedirektører, forskere, undervisere og politikere fra Dansk Sygeplejeråd.