Anmeldelser

Christian Graugaard, Annamaria Giraldi og Bo Møhl (red.)
Sexologi - Faglige perspektiver på seksualitet
Munksgaard 2019, 1.056 sider – 675,00 kr.

”Sjældent har jeg set nogen se så salig ud ved afhentning af en bog,” sagde husets bibliotekar, da jeg endelig kunne hente bogen få dage efter udgivelsen. Udløst spænding var nok i virkeligheden et bedre udtryk efter års venten.

Med redaktørernes ord er sexologien blevet et hastigt voksende genstandsfelt, hvor klassisk samlivsterapi møder avanceret biomedicin i form af lægemidler, stamcellebehandling og genterapi.

Fordi faget for alvor er ved at finde institutionelt fodfæste, finder de nu tiden inde til en opdatering af ”Klinisk Sexologi” af Preben Hertoft fra 1976. Ifølge Hertoft skal mennesket i centrum og seksualiteten have hjemme i både krop, sjæleliv og relation.

Det er her, bogen tager afsæt, fordi det har vist sig, at seksuel og samlivsmæssig mistrivsel kan udspringe af både fysiske, psykiske og sociale problemer, ligesom et godt sexliv omvendt kan fremme livskvalitet og psykosocial trivsel.

Bogen henvender sig til alle faggrupper, som i deres arbejde drager omsorg for mennesker, fra det nyfødte barn til den ældste borger, sunde som syge. WHO definerer seksualiteten i et bredt perspektiv, der lægger vægt på biologiske, psykologiske og sociale elementers betydning for seksualiteten. Seksualitet er meget mere end kønsorganer, samleje og orgasme. Det handler om nærhed, ømhed og sanselighed

Fra det historiske overblik bliver læseren indledningsvis ført up to date i forhold til den basale anatomi og fysiologi, etik og lovgivning anno 2019. Det er for mange fortsat et tabu at tale med andre om seksualitet, men her får vi ikke bare teorier, men også metoder til at få hul på den svære samtale.

Bogen fører os frem til samfundet af i dag, hvor seksualitet opleves og udleves bredt og nuanceret. Her er ingen berøringsangst, når vi får et indblik i områder og nicher i seksualiteten, der måske ikke umiddelbart er synlige eller accepterede i samfundet.

Der bliver prikket til vores fordomme, når vi f.eks. læser om kønsinkongruens, et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, man identificerer sig med, eller de mange seksuelle subkulturer.

Vores seksualitet og udlevelsen af denne er i høj grad præget af normer. Hvad kan vi tillade os, hvad er acceptabelt? I forhold til seksualitet er det i dag mere aktuelt end nogensinde, at vi forholder os til og udvider vores horisont i forhold til det tværkulturelle perspektiv.

Afslutningsvis tager bogen os gennem diverse sexologiske problemstillinger, forstyrrelser, udredninger og forslag til behandlinger.

Bogen bliver på intet tidspunkt kedelig. Den er overskuelig, letlæselig og forståelig, også for den kollega, som ikke på daglig basis arbejder med sexologien. De mange, relevante cases gør hvert enkelt kapitel praksisnært, og som supplement er alle afsnit forsynet med valide referencer.

I egen praksis vil bogen stå fremme i øjenhøjde. Som fagperson har jeg læst bogen kronologisk, men for kolleger og studerende bliver den brugbar som opslagsværk. ”[…] en introduktion til en klinisk og akademisk virkelighed med vokseværk”, som det hedder i forordet.

I sandhed et digert værk, som er alle pengene værd.

Birgitte Tingskov, sygeplejerske og Master i Sexologi. Urologisk Ambulatorium, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

Elene Fleischer og Liselotte Horneman Kragh
I selvmordets kølvand - Hjælp til at bære det ubærlige
Eksistensen 2019, 176 sider – 248,00 kr.

Hver dag året rundt bliver to danske familier ramt af selvmord. På verdensplan dør årligt næsten en million mennesker ved selvmord.

Et selvmord har store konsekvenser for de efterladte både psykisk og socialt. Ofte har de svært ved at finde meningen med den afdødes handling og går derfor ind i en evig søgen efter en forklaring.

Den ro, som de pårørende søger ved at prøve at finde en forklaring, findes sjældent og efterlader mange med en langstrakt sorgproces.

Ved selvmord er faserne i sorgen længere end ved andre dødsfald. Flere års studier viser, at familier, der er åbne om selvmordet, kommer bedst igennem sorgprocessen.

Det enorme samfundsproblem, som selvmord udgør, illustreres i denne bog. Bogen er relevant for de familier, som bliver ramt af tragedien, da indsigten i årsagerne til selvmord og viden om, at det kan ramme alle slags familier i alle aldre og samfundslag, kan give en lille lindring.

Et stærkt eksempel i bogen er en teenager, som begår selvmord uden nogle foregående advarselssignaler, og hvor forfatteren forklarer, at årsagen er en forandring i hjernens udvikling fremfor sociale årsager.

Bogen er et godt værktøj, da den giver konkrete henvisninger til, hvor de pårørende kan søge hjælp, og hvilken opbakning, der kan opnås fra Netværk for Selvmordsramte i Danmark (NEFOS).

Louise Bangsgaard, sygeplejerske, Master of Public Governance, udviklingschef, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup.

Charlotte Helsted & Ingrid Lauridsen
Når hjernen visner Pårørendes liv med sygdommen frontotemporal demens
Frydenlund 2019, 336 sider – 299 kr. (vejl.)

Bogen er en samling beskrivelser fra ægtefæller og børn om livet med mennesker, som har fået forskellige former for frontotemporal demens.

Bogen indledes med en kort beskrivelse af de kliniske symptomer på frontotemporal demens og baggrunden for symptomerne.

Og så er banen ellers kridtet op for nogle barske beretninger om de omfattende forandringer i personlighed og væremåde, som personen med demens gennemgår, og som for altid ændrer forholdet til familiemedlemmerne.

Det er en række temaer, som er gennemgående for alle fortællingerne.

For det første kommer forandringer snigende, og først efter nogle år får familien en fornemmelse af, at der er noget alvorligt galt.

Det er også karakteristisk, at familierne oplever, at når diagnosen er stillet, kommer de til at stå uden hjælp og uden støtte til, hvad de skal gøre for at få en hverdag til at hænge sammen.

For det tredje er det generelt, at pårørende vurderer, at den hjælp, de får fra hjemmepleje eller plejehjem, i bedste fald er præget af manglende viden og i værste fald præget af mistænkeliggørelse af familierne.

Bogen er letlæst og kan anbefales til alle pårørende til personer med frontotemporal demens, som vil kunne genkende mange af de følelser, de selv oplever i hverdagen.

Men det kan også stærkt anbefales, at bogen bliver læst af alle medarbejdere i hjemmeplejeordninger og plejeboliger, hvor mange står uforstående over for personer med frontotemporal demens, for bogen giver en god baggrund for at genkende og forstå den umiddelbart besynderlige adfærd og ændrede personlighed, der følger med sygdommen.

Bogen kan forhåbentlig bidrage til, at pårørende og personer med frontotemporal demens fremover hurtigere får en mere indsigtsfuld hjælp og støtte i hverdagen.

Kirsten Gotfredsen, sygeplejerske, konsulent og underviser.