Fra stuekonekjole til polo og bukser

1850 De første sygeplejersker

Indtil midten af 1800-tallet var det at passe syge et ringeagtet erhverv, og på de få hospitaler, der var i landet, var der ansat stuekoner til at tage sig af patienterne.

En stuekone boede på den sygestue, hun arbejdede på, havde 14 timers arbejdsdage og skulle foruden sygepleje, rengøring og madlavning til stuens patienter også holde øje med, at patienterne opførte sig ordentligt, hvilket indebar, at de ikke måtte snakke højrøstet, synge, fløjte eller spille om penge.

Det var først i 1876, at de første, danske sygeplejersker kom til, og de kom, modsat stuekonerne, fra dannede hjem af det bedre borgerskab. Derfor ville de heller ikke bære det samme tøj som stuekonerne.

De nye sygeplejerskers kjoler endte med at blive blå i stedet for stuekonernes blå og brunternede kjoler. I samme periode blev der indført nye voksdugsforklæder, kaldet gummiforklæder, som hurtigt blev meget upopulære.

”De er tunge og ubekvemme at gaa med, de generer Patienterne ved deres Raslen, og de er i høj Grad uhygiejniske, idet de holder Luften ude og Legemets Fugtighed inde, saa at Klædedragten i den varme Tid kommer til at danne et vaadt Omslag om Underliv og Hofter,” skrev Agnete Claudius, redaktør på Tidsskrift for Sygepleje, i 1908.

Dansk Sygeplejeråd ønskede, at sygeplejersker skulle have ens uniformer, der udstrålede renhed og ordentlighed, og i 1911 anbefalede rådet, at alle sygeplejersker skulle bære en ny, fælles uniform.

 

1913-1970 Med kappe og slag

Da Bispebjerg Hospital blev indviet i 1913, havde sygeplejerskerne blå- og hvidstribede kjoler, hvidt smækforklæde og hvid kappe. Uniformen blev senere den gængse på alle Københavns Kommunes hospitaler.

En provinssygeplejerske skrev i 1918 til Tidsskrift for Sygepleje nr. 10, hvor praktisk kappen var:

"Saavelsom der kan stilles krav til en Sygeplejerskes Ydre i Retning af et mildt og venligt Ansigt og et venligt Væsen, kan der fordres at hendes Person og Paaklædning er gennemført soigneret og præget af Orden. Som en hjælp hertil er Kappen særdeles god. Den dækker Haaret for støv og i Modsætning til de forskelligartede Frisurer, som i Dagens Løb bliver mere eller mindre derangerede, gør Kappen altid et ensartet Indtryk."

Det blev almindeligt, at eleverne fik kappen på efter afsluttet prøvetid, ofte ved en ceremoni, hvor eleven højtideligt fik kappen sat på håret. Det signalerede, at hun nu var fuldgyldigt medlem af sygeplejestaben, og det blev fejret ved en kappefest. På nogle sygehuse fik eleverne dog kappen fra første dag, da det blev anset som det mest hygiejniske. Den blev dog afskaffet i 1971 (se side 50).

Kapper var ikke på tale for de første mandlige sygeplejersker, der startede på Rigshospitalet i 1951. De kunne slet ikke få udleveret en uniform i begyndelsen, da der havde været mange overvejelser om uniformens udformning, fordi de hverken måtte ligne lægernes eller portørernes. Det endte med en uniform med skrålukning og knapper.

 

1960 Inspiration fra Twiggy

Tiden efter anden verdenskrig var præget af økonomisk trængte tider, men fra slutningen af 1950’erne fik danskerne igen penge mellem hænderne, og der kom nye elektriske hjælpemidler ind i de danske hjem.

Indtil da havde de fleste kvinder gået hjemme, da madlavning og rengøring havde været et fuldtidsjob, men med elektriske husholdningsmaskiner som vaskemaskine, køleskab og røremaskine fik kvinderne mere tid, og idéen om ”den udearbejdende husmor” begyndte af vokse frem, og mange af de sygeplejersker, som var trådt ud af faget ved giftermålet, kom tilbage.

Sygeplejerskernes uniform var grundlæggende den samme, som den der blev indført i 1913, men i 1960’erne fik den lårkorte mode, som især den engelske model Twiggy blev eksponent for, enorm indflydelse på dansk mode og også på sygeplejerskeuniformen.

Den spirende danske ungdomskultur adopterede Twiggys forkærlighed for lårkorte kjoler, og når de unge sygeplejersker var på arbejde, blev kjolerne også båret kortere end før. Ikke altid med de ledende sygeplejerskers billigelse.

Helga M. Hansen, oversygeplejerske på Odense Amts og Bys Sygehus, beklagede sig i 1958 til Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 18 over, at det var svært at få sygeplejerskerne til at ”holde en passende uniformering”, og hun efterlyste et strengere uniformsreglement.

”… jeg er dog stadig af den formening, at sygeplejerskepersonalet må være lige så reglementeret påklædt i spisestuen som på afdelingen og ikke møde op uden kappe [eller] uden forklæde.”

Der skulle dog gå 53 år, før der kom sådan et regelsæt, da Sundhedsstyrelsen i 2011 kom med en vejledning for alle sundhedspersoner i sundheds- og plejesektoren. Den blev dog til af hygiejniske hensyn, ikke æstetiske.

 

1969 Kunststof

I 1969 blev der på Glostrup Hospital indført nye kunststofuniformer af økonomiske grunde. De var lette at vaske og skulle ikke stryges. Uniformen spredte sig hurtigt til resten af landets hospitaler.

Uniformerne får kritik for at være syet i et for tyndt stof, der gør dem gennemsigtige efter nogle ganges vask. Mange sygeplejersker klager over, at man igennem uniformen kan se farven på deres undertøj.

At uniformerne med tiden er blevet både kortere og mere gennemsigtige, er ifølge Janne Lyngaa, sygeplejeforsker, grunden til, at sygeplejersker har et image som sexede, og det er problematisk. Hun udtalte sig i Sygeplejersken nr. 14/2005:

”Som faggruppe har vi en professionel forpligtelse til at overveje vores udtryk. Vi har vores hænder på andre menneskers kroppe, og det er intimt. Som professionelle skal vi konstruere et rum, som handler om, at det her er sygepleje og ikke en seksuel akt. Og det skal uniformen hjælpe til med.”

I 1970 startede en gruppe sygeplejersker på Rigshospitalet en underskriftindsamling mod kappen. De mente, den var upraktisk, bl.a. når de skulle observere urinen fra afdelingens nyretransplanterede patienter.

”Vi skulle bøje os næsten helt ned til gulvet for at aflæse urimetret. Så godt som hver gang fik kappen et slag, kom til at sidde skævt eller faldt af. Meget upraktisk,” skrev førtidspensioneret sundhedsplejerske Lise Bahn i Sygeplejersken nr. 4/2005.

Dansk Sygeplejeråd var imod afskaffelsen af kappen, men i 1971 bekendtgjorde Direktoratet for Københavns Hospitalsvæsen, at de godt kunne tilslutte sig flertallet af sygeplejersker, som ville afskaffe kappen, og bare få år efter var den næsten helt forsvundet fra de danske hospitaler.

 

2019 Praktisk unisex

I 2011 besluttede Region Midtjylland, Region Hovedstaden og i Region Sjælland, at de gamle uniformer skulle udfases, og i 2013 startede de første tests af nye uniformer i de tre regioner.

Uniformerne fik dog en kølig modtagelse. Bluserne var for stramme og for varme, og bukserne var gennemsigtige lød kritikken.

Derfor har udviklingen af en ny uniform heller ikke stået stille, og i september kom Region Syddanmark med deres bud på en ny uniform.

Region Syddanmarks nye uniform består af et par mørkeblå bukser med ekstra lommer og en lyseblå polo eller busseronne. Hverken bukser, polo eller busseronne er gennemsigtige, hvilket personalet sætter stor pris på.

”Den ser rigtig fin ud. Det føles rart, og den har en rigtig god kvalitet. Jeg synes, det er super praktisk, at der er flere lommer, når vi har telefoner og kuglepenne,” sagde Trine Nyhuus, sygeplejerske på Tønder Sygehus, til TV2 Syd den 28. september og tilføjede:

”Det har jeg glædet mig til i de 11 år, hvor jeg har været uddannet og i hvid uniform. I 11 år har jeg bandet over, at uniformerne er lidt gennemsigtige og slidte. Det er bare ikke altid superfedt, at folk kan se, hvad man har på indenunder. Røde trusser er no go.”

Uniformen i Region Syddanmark er udviklet af en arbejdsgruppe, der siden 2016 har arbejdet på at imødekomme både personalets ønsker og ledelsens sparekrav.