Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hvem tager prisen?

Er der en sygeplejerske, som har gjort indtryk ved at pege på forhold af betydning for sygeplejen, patienterne eller sundhedspolitikken, så nominer ham eller hende til Kirsten Stallknecht Prisen.

Sygeplejersken 2019 nr. 2, s. 45

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken

stallknecht

Hvis du har en sygeplejerske i tankerne, som har gjort indtryk ved at bruge sin grundlovssikrede ytringsfrihed til at sige til eller fra, så nominer vedkommende til Kirsten Stallknecht Prisen 2019.

Prisen bliver uddelt den 20. maj kl. 14 og skal opmuntre sygeplejersker til at ytre sig offentligt uden at frygte følgerne af at stå frem.

Prisen er på 10.000 kr. og et stykke unika kunsthåndværk.

Kriterier
Prisen kan tildeles en dansk sygeplejerske, som opfylder følgende kriterier:

Sygeplejersken har inden for de sidste to år benyttet sin ytringsfrihed til at markere sig i den offentlige debat om sygeplejefaglige, etiske og/eller sundhedspolitiske problemstillinger med det formål at forbedre sygeplejerskers arbejdsvilkår eller de sundhedsmæssige vilkår for særlige patient- eller befolkningsgrupper.

Sygeplejersken kan have benyttet sin ytringsfrihed i radio, TV, i landsdækkende eller lokale dagblade, i fagbladet Sygeplejersken eller på sociale medier.
Det er ikke tilstrækkeligt, at sygeplejersken er engageret og fagligt ajour i hverdagen eller er en dygtig tillidskvinde eller -mand.

Nominering
Alle sygeplejersker, som er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, kan nominere en sygeplejerske til prisen. Nomineringen er skriftlig og skal indeholde,

  • Navn, adresse, medlemsnummer, mobilnummer og e-mail på den sygeplejerske, der nomineres
  • En detaljeret begrundelse for, hvorfor sygeplejersken er en værdig modtager af Kirsten Stallknecht Prisen. Der kan vedlægges et begrænset antal bilag i form af avisudklip, debat eller lignende som dokumentation.Nomineringen må fylde maksimalt en A4-side og skal være skrevet på computer.Husk at underskrive dig med følgende oplysninger:
  • Navn, adresse, medlemsnummer, mobilnummer og e-mail.

Indsendelse
Nomineringer til prisen skal være redaktionen i hænde senest mandag den 18. marts.

De skal sendes til redaktionen@dsr.dk eller til Redaktionen Sygeplejersken, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K. Mærk kuverten ”Kirsten Stallknecht Prisen” i nederste venstre hjørne.