Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Anmeldelser

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes bøgerne "Dialog og samskabelse", "Slank", "Hvem skal bruge sundhedsdata - og til hvad?" samt "Køn i sygeplejepraksis".

Sygeplejersken 2019 nr. 3, s. 42-44

Bag om plusordene med nye metoder

Dialog og samskabelse

Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen (red.)
Dialog og samskabelse. Metoder til en refleksiv praksis 
Akademisk Forlag 2018, 232 sider – 299,95 kr.

Dialog og samskabelse er de plusord, der – sammen med begreber som samarbejde og borgerinddragelse – signalerer, at alle kan bidrage til udviklingsprocesser på lige fod. Men det er også begreber, der i deres idealistiske form negligerer de magtstrukturer, der ligger bag. Bogens forfattere stræber efter at gå bag om plusordene og vise spændinger og latente konflikter i den komplekse kommunikationsproces. Her peges på udfordringer indenfor politiske og organisatoriske rammer belyst ud fra forskellige dialogisk funderede analyser.

Som udgangspunkt bliver begrebet dialog udfoldet som genstandsfelt og som metode. Bogens kapitler er baseret på konkrete projekter indenfor social- og sundhedssektoren.

Vi præsenteres for forumspil som metode og ser, hvordan magtpositioner og forforståelse influerer på deltagernes ageren i det daglige arbejde i en kompleks praksis.

Et aktionsforskningsprojekt udviklede metoden kollaborative hverdagsfortællinger med henblik på at kvalificere det pædagogiske arbejde på et botilbud. Analysen perspektiverer relationen mellem borgere og pædagoger, hvor også kroppen tilskrives betydning.

Et andet aktionsforskningsprojekt viser, hvordan et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med patientinddragelse kan etableres indenfor neurorehabilitering, og hvilke udfordringer det rummer.

Kreativ nonfiktion-fortælling præsenteres som metode, og der redegøres for, hvordan denne metode kan give fagpersoner en gensidig forståelse for, hvordan rammeskabende institutionelle forhold er med til at skabe de betingelser, tværsektorielt samarbejde udfoldes under.

Ved hjælp af dialogisk evaluering følger vi, hvordan et produktionsteam kan arbejde med løbende evaluering, så samarbejdet styrkes, og teamet kan forholde sig til de spændinger og uoverensstemmelser, der kan opstå.

Et åben dialog-møde er omdrejningspunktet i det efterfølgende kapitel. Vi ser, at dialogen kan have trange kår, når parterne har hver deres forståelse af, hvad dialog indebærer. Er der tale om en resultatsøgende og målrettet dialog eller en demokratisk dialog, hvor alle synsvinkler tæller?

Dette er ikke en hurrabog for hurraord. Det er en bog, der forholder sig til, hvad det er for begreber, der ligger bag ordene, og der fokuseres på, hvordan disse begreber kan udfolde sig i en kompleks institutionaliseret hverdag med spændinger, interessekonflikter og latente faldgruber, som nødvendigvis opstår i magtrelaterede samspil.

Det er en bog, der bør appellere til alle, som arbejder indenfor sundhedssektoren og den sociale sektor, så god læselyst.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.

 

Madbarometret skal være indstillet på kvalitet

Slank. Plantemad fra mit grønne køkken

Claus Dalby
Slank. Plantemad fra mit grønne køkken
Klematis 2019, 303 sider – 299,95 kr. (vejl.)

Der blæser nye vinde i de danske køkkener, og bogen her passer som hånd i handske til den hurtige omstilling til et grønt og kødløst eller kødfattigt liv, der er i gang.

Den er en fornøjelse for æstetikflippere. Jeg fik på det nærmeste lyst til at bide i den pga. de virkelig appetitvækkende billeder, der lokker læseren ind i det grønne univers uden tvang og trusler. Forfatteren har tabt sig ved at spise på en anden måde end tidligere, og han skriver, at det faktisk ikke var særlig svært. Frem for at spise søde sager, bruge fløde i maden og drikke vin til hverdag er madbarometret indstillet på kvalitet. Hellere en god hjemmelavet kage, mælk i kaffen og et godt glas vin nu og da end ukritisk at fylde sig med ting og sager.

Resultatet giver sig selv. Et før og nu-foto afslører, at forfatteren er transformeret fra velnæret sofakartoffel til veloplagt madskribent. Den menneskelige og ikke-belærende tone, der er gennemgående i bogen, betyder, at man uden at kende forfatteren synes, at han er en flink fyr, som gerne vil lære fra sig. 
Man kan vælge at følge opskrifterne slavisk eller at bruge de skønne farver i salater, på rodfrugter, bønner og nødder som et inspirerende indspark til at fylde suppeskåle og fade med det, der er på lager, eller som den lokale butik byder på. Sæt fantasien fri.

Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken, Fag&Forskning.

Vi trækker dataspor efter os døgnet rundt

Hvem skal bruge sundhedsdata - og til hvad?

Klaus Høyer
Hvem skal bruge sundhedsdata – og til hvad?
Informations forlag 2019
86 sider – 49,95 kr.

Høyer har begået en tankevækkende, let læselig lille bog, der sætter fokus på en af tidens største udfordringer: Hvad gør vi med den stigende mængde sundhedsdata, der indsamles om os alle?

På 86 sider kommer han omkring en række væsentlige forhold i relation til de dataspor, vi døgnet rundt trækker efter os. Spor, der potentielt kan sige noget om vores sundhedstilstand, når de, ofte ubemærket, indsamles af Google, Facebook, Apple, IBM og Amazon. Bogen fokuserer på de muligheder og udfordringer, som denne datavækst giver.

Målet er at guide brugere af data og ledere i sundhedsvæsenet til at forholde sig til spørgsmål som: Hvad vil det sige at have et datadrevet sundhedsvæsen? Hvad gør de mange data og lysten til at bruge dem ved organiseringen, behandlingen og sundhedsvæsenets drift? Og hvad skal forholdet være mellem de data, sundhedsvæsenet producerer, og den dataeksplosion, der omfatter alle andre dele af borgernes liv, og som private aktører kontrollerer?

Bogen bør være pligtlæsning på alle politiske, administrative og operationelle niveauer, som arbejder med sundhedsdata. Ligeså obligatorisk pensum på landets sundhedsuddannelser, da bogen også er et kampskrift for at genetablere respekten for den trænede kliniske vurdering. De sundhedsprofessionelle skal være brugere af data, ikke være drevet af data.

Af Raymond Kolbæk, forskningslektor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske, Sygeplejerskeuddannelsen – VIA University College og Center for Forskning i Klinisk Sygepleje – Hospitalsenhed Midt.

Stereotyp forståelse af køn er stadig fremtrædende

Køn i sygeplejepraksis

Ben Farid Røjgaard Nielsen
Køn i Sygeplejepraksis
Samfundslitteratur 2018
114 sider – 129 kr. (vejl.)

Køn, er det nu nødvendigt at diskutere i dagens Danmark – med demokrati, ligestilling og barselsorlov til fædre – er vi ikke kommet videre?

Bogens ærinde er, at sundhedsprofessionelle får øje på betydningen af, hvordan vi forholder os til emnet køn, og hvordan egne forforståelser, bevidst eller ubevidst, præger vores måde at møde patienten og borgeren på. Alene at se på køn ud fra et biologisk perspektiv ”kan være med til at fastlåse patienter i bestemte kønsroller og handlemuligheder, som ikke gælder for alle mænd og kvinder”.

Det sociale køns perspektiv imødekommer et individuelt hensyn, der medtager patientens indre oplevelse af identitet i en kombination med det køn, som kultur, opvækst og historik har konstrueret om mænd og kvinder.

Via QR-koder med korte videoer af forskerne og faktabokse med kønnede data fra sygdomskategorier anskueliggøres begge perspektiver med lærerige eksempler fra ny forskning. Elegant guider forfatterens spørgsmål til egen refleksion og lægger op til gruppedrøftelse. Måske en idé til næste personalemøde?
Bogen får mig til at reflektere, når jeg f.eks. læser, at kvinder fravælger rehabilitering efter hjertesygdom, og at en af grundene er fravær fra familien (Sundhedsstyrelsen 2015).

Eller når Svend Aage Madsen anbefaler kønsspecifik kommunikation med den mandlige diabetespatient ved ”ikke at tage sig af ham, men i stedet give råd og valgmuligheder, således at han oplever sig selv som handlekraftig”. Er det ikke en stereotyp forståelse af kønnene, selv i nutidens Danmark, at manden er nummer et ude i verden og kvinden nummer et i hjemmet? Dette fører til videre refleksion over egen hverdag i sundhedsplejen, hvor fædrene i forældreprogrammer ”skal involveres og inddrages”.

For hvem ville have disse forventninger til de nybagte mødre? Det er en selvfølge, at mødrene er i barnets liv – endnu ikke fædrene.

Jo tak, refleksionerne er sat i gang, god læselyst!

Af Bente Haargaard, ledende sundhedsplejerske, master i sundhedsfremme, Ringsted Kommune.

Kort nyt om bøger v/ Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken og Fag&Forskning


Gerd Johnsen & Lotte Vinskov Fynne

Fra ende til anden. Bogen til dig med afføringsproblemer
FADL’s FORLAG 2018, 275 sider – 329,95 kr.

En håndbog til den, som ønsker at gøre noget ved afføringsproblemer i form af forstoppelse, diarré, ufrivillig afføring, luft i maven eller irritabel tyktarm.
Bogen består af tre dele: Den normale tarm, afføringsproblemer og behandling og til slut identifikation af netop dit afføringsproblem og den professionelle hjælp, problemet kan kræve. Forfatterne er henholdsvis en sygeplejerske med en lang karriere indenfor mave-tarm-problemer og en speciallæge, ph.d. og forsker i mave-tarm-lidelser. Bogen kommer omkring mange tilstande og anviser mange udveje, den er lækkert layoutet og indeholder mange cases, der slutter lykkeligt med normalisering af afføringsmønstret.
Målet med bogen er, at læseren og problemets indehaver opnår en rigtig god mavefornemmelse igen. Eller som forfatterne formulerer det: Når enden er god, er alting godt. Og det er jo rigtigt nok.

 

Anna Jacobina Jacobsen
Baglænsk
Jensen&Dalgaard 2019, 56 sider – 269 kr.

Forfatteren og illustratoren har begået en lidt gådefuld billedbog om døden, som børn i førskolealderen nok vil finde det værd at tale om.Aage hedder hovedpersonen, og hans barnebarn hedder Sylvester. Aage synger på sidste vers, har Sylvester hørt sine forældre sige, hans gamle krop kan ikke længere, og han er begyndt at tale meget mærkeligt. Venskabet med Esther er det eneste, Aage har tilbage, og Esther drikker ikke engang kaffe mere. Men snakke baglæns, det kan hun, og det har Aage også lært sig.
Tegningerne i bogen er gråsorte med enkelte strejf af grønt og orange, og de indbyder til samtale. Hvad er det, der sker med Aage, hvor er Sylvester henne? Og hvad gør Esther og Aage højt oppe i et træ?

 

Peter Hasle, Eva Thoft, Kristian Gylling Olesen
Ledelse med social kapital i den offentlige sektor
Akademisk Forlag 2019, 240 sider – 299,95 kr.

Tillid og oplevelse af retfærdighed. Vigtige brikker i det daglige samarbejde på en arbejdsplads og forbundet med social kapital forstået som en ressource. Hvis man kender hinanden, kan den sociale kapital udnyttes på tværs. Man kan hjælpe hinanden, fordi man gennem relationer ved, at en kollega kan hjælpe med at løse et specifikt problem. Medarbejdere og ledere kan gennem relationer sikre videndeling, innovation og effektiv løsning af opgaver, der bidrager til de fælles mål. Gensidig tillid betyder, at kontrol af medarbejderne ikke er nødvendig i særlig høj grad. Social kapital er med andre ord værdifuld for en organisation.
Et konkret eksempel fra bogen er en anæstesi- og en operationsafdeling, der bliver lagt sammen og dermed får fælles frokoststue. Ikke alle var begejstrede i starten, men som lægechefen udtrykte det: ”Det er svært at lave myter om nogle, man kender godt.” Den fælles frokost viste sig altså at gavne samarbejdet.