"Vi skal ruske i hele træet"

At ansætte flere sygeplejersker løser ikke udfordringerne i sundhedsvæsenet alene. Der er brug for, at vi rusker i hele træet, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Sygeplejerskerne skal dog ikke regne med, at der falder lønkroner ned ved samme lejlighed. Det sagde statsministeren, da Sygeplejersken interviewede ham med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne spørgsmål.
Foto: Bax Lindhardt

Med et folketingsvalg lige rundt om hjørnet og en sundhedsreform, der skal forhandles på plads, har Sygeplejersken ligesom flere andre medier fået en invitation til interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Forud for interviewet spurgte Sygeplejersken sygeplejerskerne på Facebook, hvad de ville spørge landets statsminister om. I løbet af få dage kom der mere end 200 kommentarer og mails. Budskabet var klart. Selv om der var spørgsmål om alt fra psykiatri og strukturreform til finansiering og studerende, så er det altoverskyggende tema for sygeplejerskerne et presset arbejdsmiljø.

Det spørgsmål, der fik flest likes, kom fra en anæstesisygeplejerske fra Midtjylland. Hun skriver:

”Jeg vil gerne høre Lars Løkkes forklaring på, hvorfor regeringen synes, det er i orden, at normeringen er så lav, at vi under den varslede strejke ikke kunne stille med et nødberedskab, da det er det fremmøde, som er til hverdag?”

Lars Løkke Rasmussen nikker:

”Jeg anerkender fuldt ud, at vi har en knaphed på menneskelige ressourcer i vores sundhedsvæsen. Lidt populært sagt er det jo ikke til at opdrive en ledig sygeplejerske, og derfor har jeg desværre heller ikke en metode, hvor jeg lige kan knipse med fingrene, og så er det problem løst,” siger han, mens han knipser.

”Derfor må vi gøre mange ting på en og samme tid. For det første må vi rekruttere flere ind i faget,” siger han med henvisning til regeringens forslag om, at der skal uddannes 2.000 flere sygeplejersker de næste fire år.

En anden del af svaret er, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til regeringens sundheds- og strukturreform, at få en bedre arbejdsdeling i vores sundhedsvæsen helt generelt. Han håber, at større faglig frihed, en bedre opgavefordeling og bedre patientforløb kan være med til at fjerne noget af arbejdspresset.

I forlængelse af det første spørgsmål skriver en sygeplejerske fra Herlev: ”Vis ham statistikken for arbejdsbyrden. At 64 (69 i 2016) sygeplejersker nu skal løfte det arbejde, vi før i tiden havde 100 mand til. Jeg er så frustreret, at jeg kunne ryste ham.” Hvad tænker du om det?

”Det bliver lidt det samme, som jeg lige har svaret. Jeg er helt opmærksom på, at der arbejdes meget. Der arbejdes hårdt. Og der løbes stærkt,” siger Lars Løkke Rasmussen.

”Og det er på trods af, at vi har løftet ressourcerne. Sundhedsvæsnet er ubetinget den del af den offentlige sektor, der har fået det største løft. Vi taler om 48,5 mia. kr. siden 2001. Det er en realvækst på 40 pct.”

Flere på fuldtid

Men det ændrer ikke på den virkelighed, at sundhedspersonalet mange steder er pressede?

”Nej, og det er jeg helt opmærksom på. Derfor vil det også i de kommende år være et område, der er brug for at løfte yderligere. Vi er nødt til at investere i at få nogle flere hænder. Og vi er nødt til at tage alvorligt, at for mange arbejder på deltid,” siger Lars Løkke Rasmussen.

En tredje sygeplejerske spørger, hvad du vil gøre for at forbedre arbejdsmiljøet på den korte bane?

”Ja, altså på den korte bane, der vil vi bl.a. sætte gang i en kampagne for at prøve at række ud til de sygeplejersker, der har forladt faget, for at se, om vi kan lokke nogen tilbage. Og så vil vi diskutere med parterne, om vi kan få sygeplejerskerne til at gå mere op i tid,” siger Lars Løkke Rasmussen, som har en oplevelse af, at mange sygeplejersker arbejder på deltid for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, og fordi det er for hårdt at være på fuldtid.

”Nogle steder bliver det en ond cirkel, hvor der er stillinger, der ikke kan besættes, så opererer man med ekstra vagter og overtid, og så kører karussellen rundt, for så bliver det endnu mere uforudsigeligt, stresset og byrdefuldt at gå på arbejde,” siger han.

”Og på en eller anden måde skal vi jo have brudt den negative spiral. Og det er ikke gjort med bare at ansætte 1.000 flere sygeplejersker. Derfor må det være noget med at give folk større medejerskab til den måde, arbejdet er tilrettelagt på, og det er derfor, vi gerne vil lave nogle storskalaforsøg for at se, om man kan lave en bedre arbejdstilrettelæggelse,” siger Lars Løkke.

Større virksomhedsområde

Bekymrer det dig, når du hører, at den ene ledende klinikchef eller overlæge efter den anden siger op? Og at begrundelsen er, at de ikke længere kan stå inde for patientsikkerheden. Vi ser samme tendens blandt sygeplejersker.

”Ja, selvfølgelig bekymrer det mig, og for mig bliver det bare en ansporing til at gøre det, vi nu har lagt på bordet,” siger han og indskyder, at der også er grund til at glæde sig over det sundhedsvæsen, vi har i dag.

”Hovedbilledet af vores sundhedsvæsen er jo, at vi historisk set – målt på de hårde parametre – står meget bedre på patientoverlevelse, ventetider og patienttilfredshed. Der er mange stræk, hvor det går godt. Men jeg har fuldstændig blik for de her faresignaler, og det er også derfor, jeg ikke vil sidde dem overhørig,” siger han og fortsætter:

”Vi har en udvikling, hvor en stigende del af ressourcerne i vores sundhedsvæsen ikke bliver brugt på kerneopgaver. Administrationen æder for stor en del af det. Derfor er vi nødt til at forsøge at flytte vores sundhedsvæsen over i retning af, at det er faglighed, der styrer det. Og det er jo hele grundtænkningen i det, vi har foreslået. Flyt noget magt fra politikere til hvide kitler. Det tror jeg, at vi får et bedre sundhedsvæsen af, og det er også det, der ligger i at sige, at sygeplejerskerne skal have et større virksomhedsområde, og at personalet i højere grad skal drive arbejdstilrettelæggelsen.”

Har politikerne for længe overhørt signaler fra læger og sygeplejersker om, at der ikke er ressourcer nok i sundhedsvæsenet, og at dem, der betaler prisen, er patienterne og sundhedspersonalet?

”Det ved jeg ikke. Vi har i hvert fald set det nu. Og jeg synes, at det er på høje tid, at vi rusker i hele træet og byder ind med den her svære løsning, som er at gøre mange ting på en gang. Det tror jeg er nødvendigt, for jeg kan ikke få øje på, at der er én ting i sig selv, der løser problemet.

Lars Løkke Rasmussen
Foto: Bax Lindhardt
Stem på mig

En sygeplejerske fra Odense Universitetshospital spørger: Hvem skal jeg stemme på til valget, så der kommer bedre normeringer på sygehusene?

”Det er jo næsten for let et spørgsmål. Jeg er jo selv på valg, så jeg vil sige mig selv,” siger Lars Løkke Rasmussen og griner, inden han uddyber.

”Når jeg synes, at hun skal stemme på mig, så er det, fordi det ikke kun er et spørgsmål om, hvor mange penge man vil lægge på bordet, hvis ikke man også har modet til at snakke om, hvordan vi bringer dem bedst muligt i spil. Jeg er med på, at folk kan føle sig presset i det sundhedsvæsen, vi har nu. Jeg beder bare folk om at tænke over, at hvis vi ikke havde nyindrettet det og havde ladet det stå, som det stod for 15 år siden, så ville det pres have været meget, meget voldsommere,” siger han og fortsætter:

”Og med de udfordringer, vi står over for med 230.000 flere plus-75-årige bare frem til 2030 og med dobbelt så mange diabetikere og 30-40 pct. flere KOL-patienter, hvis ikke vi samtidig nyindretter os, flytter ansvar og giver noget mere magt tilbage til de hvide kitler, så kan man jo putte lige så mange penge i, de kommer ikke til at række. Derfor vil jeg mene, at man skal stemme på nogen, der hele tiden har haft modet til at prøve at udfordre systemerne.”

Det offentlige vs. det private

Der er en del sygeplejersker, der antager, at du ikke bruger det offentlige sundhedsvæsen, gør du det?

”Mig selv? Altså heldigvis har jeg – so far –­ været skruet nogenlunde sammen, så jeg ikke har haft brug for sundhedsvæsenet,” siger Lars Løkke Rasmussen og banker tre gange i bordet, så de musselmalede kaffekopper klirrer.

”Men hvis jeg fejler noget, går jeg til min læge. Hvor skulle jeg ellers gå hen? Jeg har ikke nogen sygeforsikring eller noget som helst. Jeg er medlem af Sygekassen Danmark, men det er, hvad jeg har. Jeg er kæmpe tilhænger af det offentlige sygehusvæsen, og jeg går ind for lighed i sundhedsvæsenet,” siger han.

Lønnen

Der er flere sygeplejersker, der har spurgt til lønnen. Der er en, der spørger, om du synes, at lønnen er passende i forhold til det ansvar, sygeplejersker har, og det arbejde, de udfører?

”Jamen lønnen er jo aftalt mellem parterne, og derfor er den pr. definition den rigtige, ikk’?” siger han og smiler skævt.

Tja, sygeplejerskerne oplever, at de møder en mur, når de forsøger at forbedre løn og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlingerne?

”Jamen jeg tror bare – desværre – også selv om der er et valg lige om hjørnet og jeg kunne opnå en eller anden form for popularitet ved at svare anderledes på det spørgsmål – at så vil jeg forholde mig til, at løn forhandles på arbejdsmarkedet. Og det er det rigtige sted at gøre det.”

Men politikerne har jo mulighed for at ændre på hele indplaceringen af sygeplejerskerne på lønskalaen?

”Ja. Ja. Men det vil ikke være seriøst af mig at sidde og stille i udsigt. Det må være noget, der forhandles mellem parterne. Jeg har kæmpe respekt for sygeplejefaget og synes sådan set også, de står i en relativt gunstig situation – også når der skal forhandles. De er en knap ressource, som er enormt vigtig og efterspurgt af hele samfundet. Det er ikke det ringeste udgangspunkt, når man skal forhandle.”

Emneord: