Den intelligente ble hitter

Livskvaliteten er steget betydeligt på plejehjemmene i Lyngby-Taarbæk Kommune. Flere af de ældre sover nu bedre om natten, de når i højere grad på toilettet til tiden, og de har færre tryksår. Det er blot nogle af de positive gevinster af et forløb med intelligente bleer, som 46 ældre har haft på i en tredagesperiode.

Efter de tre dage er de ældres vandladningsmønster blevet analyseret med det formål, at personalet lærer de ældres mønster at kende. På den måde kan de bedre tage stilling til, om beboerne skal vækkes om natten for at komme på toilettet, om bleen er for stor eller lille, og hvornår det er en god idé med en tur på toilettet i løbet af dagen. Og når der er bedre styr på det, stiger livskvaliteten. Det fortæller Sabrina Zwicki, kontinenssygeplejerske i kommunen og sygeplejerske på plejehjemmet Den Gamle Lyngby Statsskole.

“Det skaber isolation at have en inkontinens. Undersøgelser viser, at der er tendens til, at man lader være med at tage til sociale arrangementer, fordi man er bange for, at det lugter, eller man har vandladning bukserne. Så hvis man har de rigtige løsninger, hvor man f.eks. får besøgt toilettet rettidigt, og man har det rigtige produkt på, så højner det livskvaliteten. Også på plejehjemmet, hvor de ældre måske så er mere aktive i vores sociale aktiviteter,” siger hun og tilføjer:

“For lidt tid siden havde én af vores beboere her i kommunen ikke lyst til at tage til et bryllup, hun var inviteret til. Men fordi vi ved hjælp af den intelligente ble havde fået bedre styr på toilettider og bleprodukt, skabte det tryghed hos borgeren. Så hun endte alligevel med at tage med til bryllup. Det er jo super, når vi kan hjælpe de ældre til at få opfyldt deres behov.“
Blandt de beboere, der har sagt ja til tilbuddet om at afprøve bleen, er antallet af lækager reduceret med 68 pct. Og så bruger de færre store dyre bleer, hvilket har fået omkostningerne til bleer til at falde med 8 pct.

Klog ble højner faglighed

Lyngby-Taarbæk satser højt på at give inkontinensen kamp til stregen på kommunens seks plejehjem, som nu alle har ansat en diplomuddannet kontinenssygeplejerske. Efter de ældre har haft den intelligente ble på, bliver oplysningerne behandlet i et computerprogram. Og de nye informationer giver anledning til faglige samtaler mellem sygeplejerskerne og resten af de ansatte.

“Det er meget håndgribeligt og et godt grundlag til at træffe velfunderede faglige beslutninger ud fra. Vi kan også se, om de ældre får nok at drikke, og vi bruger oplysningerne som redskab til at se, hvornår de skal på toilettet. For det her med toiletvaner er ofte ret skemalagt. Har man vandladning kl. 14.00 om eftermiddagen den ene dag og de to næste dage, så har man det som regel også på samme tidspunkt alle andre dage. Og det er så her, toiletbesøget skal være,” fortæller Sabrina Zwicki.

Læs også: Fra ble til handlingsplan

Selvom det er hende, der står for at analysere informationerne, som bleen kvitterer med, for derefter at lægge en handleplan for den enkelte borger, så er alle sygeplejersker og alt personale inde over drøftelserne om de nye arbejdsgange:

“Det er altid godt med faglige diskussioner. Denne her nye opmærksomhed på området udvikler personalets faglighed, viden og kompetencer. Og så er det mega fedt, når vores arbejdsgange fungerer. Det gør noget for fællesskabsånden – nu gør vi det her sammen. Det giver god personaletrivsel, og personalet føler virkelig, de gør en forskel for at optimere borgerens trivsel og livskvalitet.”

Lyngby-Taarbæk er langtfra den eneste kommune, der har testet de intelligente bleer. En undersøgelse fra firmaet SCA – Care of Life, der er lavet fra juni 2013 og tre år frem blandt 629 plejekrævende borgere i 34 forskellige kommuner, viser, at der kan spares kroner og øre ved hjælp af de højteknologiske bleer. I alt sparer man knap 7.300 kr. pr. borger om året, når udgifter til flere arbejdstimer og intelligente bleer er fratrukket besparelsen på store bleer og færre løntimer ved håndtering af lækage og bleskift.

Ble som overvågning?

Den kloge ble ser ud til at være kommet for at blive. Også selvom den i princippet også er et stykke overvågningsudstyr, der kan fortælle noget om personalets arbejdsgange – og eventuel mangel på samme.

“Når jeg kører et forløb, tjekker jeg ikke løbende de oplysninger, som kommer ind i systemet. For man kan jo overvåge personalet og se, hvornår de klikker chippen af og på en ny ble, og på den måde tjekke, om de gør det, de skal. Her kommer der etik ind i det. Det er absolut ikke meningen, at bleen skal bruges til overvågning. Derfor analyserer jeg også først oplysningerne, når forløbet er slut efter de tre dage,” siger Sabrina Zwicki.

Det er planen, at bleen i fremtiden også skal være et nyttigt redskab til digital udredning for inkontinens, så også nye borgere på plejehjemmet hurtigt kan få en bevilling på bleer. Så alt i alt har Sabrina Zwicki svært ved at få armene ned:

“Det er fedt at være i en kommune, der går op i at bruge de velfærdsteknologier, der udvikler og gør tingene bedre. Jeg oplever færre indberettede utilsigtede hændelser i forbindelse med urinvejsinfektioner, der sagtens kan komme i forlængelse af en ble, der ikke er skiftet i tide. Og det kan ældre blive voldsomt syge af. I princippet kan den intelligente ble måske være med til at redde liv.”