Er jeg din prøvekanin?

Uerfaren. Fransk dokumentarfilm om sygeplejestuderende aktualiserer danske forhold ved at komme helt tæt på de studerendes møde med faget og hverdagen i sundhedsvæsenet.
Dokumentarfilmen “Each and Every Moment” følger sygeplejestuderende fra sygeplejeskolen i Montreuil i 2016 og 2017.
Foto: CPH:DOX
Om filmen

Dokumentarfilmen “Each and Every Moment” følger sygeplejestuderende fra sygeplejeskolen i Montreuil i 2016 og 2017.
Nicolas Philiberts dokumentarer kredser om franske institutioner. Han har tidligere lavet prisvindende film, som går bag om facaden på Louvre museet, Radio France og det franske skolesystem.

“Sig ikke, at jeg er din første, er jeg din prøvekanin?”

Sådan spørger en ældre mand, med blottet overkrop, ængsteligt den mandlige sygeplejestuderende, som står bøjet over hans skulder. Kameraet panorerer fra de missende øjne bag patientens tykke briller til de rystende blå handsker, som forsigtigt løfter op i en sutur og fører skalpellen. “Jo, den allerførste,” siger den sygeplejestuderende så smilende.

Dokumentarfilmen “Each and Every Moment” følger et hold franske sygeplejestuderende fra skoleundervisning til praktik. Afslutningsvis får vi indblik i deres oplevelser og forventninger, når de reflekterer over deres praktikker med en underviser.

Instruktøren Nicolas Philibert har et skarpt blik for de mange førstegangsoplevelser; F.eks. når en studerende ikke kan finde blodtrykket med stetoskopet, men lyser op, da hun efter minutters fumlen endelig hører hjerteslag. En anden stirrer måbende på en kanyle, da hun skyder halvdelen af indholdet op i luften som et lille springvand.

De studerende fniser sig gennem undervisningen på skolens testfaciliteter. Det samme gør publikum i Rigshospitalets auditorie, som er omdannet til biograf med dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX. Man fornemmer en vis overbærenhed og genkendelse hos de 60 fremmødte sygeplejersker, som flere gange griner med de franske studerende, som forsøger sig med injektioner, forflytninger og korrekt håndvask.

Fra iver til tavshed

Som filmen udfolder sig, bliver den bemærkelsesværdigt stille. Det samme gør sig gældende for publikum.

De studerende møder syge patienter, svære opgaver og etiske dilemmaer for første gang. Det er også første gang, de møder hverdagen og sygeplejerskekollegerne i et travlt, fransk sundhedsvæsen.

“Du skal være bedre til at forberede dig på forhånd, du spilder tiden på at gå frem og tilbage. Dan dig et overblik på forhånd, og tænk proceduren igennem,” siger en erfaren sygeplejerske, idet han kommer ind på den stue, hvor den studerende koncentrerer sig om at udføre sårpleje. Hun svarer med et ganske spagt “ja”.

En anden studerende fortæller, at hun ikke talte med nogen om de mange dødsfald, hun oplevede i sin praktik på en onkologisk afdeling. En tredje beretter, at hun følte sig forkert, fordi sygeplejerskerne kun henvendte sig til hende med kritik.

Filmen dokumenterer den sårbare og personlige udvikling, sygeplejestuderende gennemgår, men udstiller også sygeplejens aktuelle vilkår. Man får indblik i, hvordan det er at være uerfaren i en hverdag, hvor der ikke er tid og overskud til den slags, og hvilke konsekvenser det kan have for glæden ved faget.

Flere danske studerende

Man skulle næsten tro, at CPH:DOX nøje havde udvalgt fremvisningen af “Each and Every Moment” som debatoplæg til regeringens og Dansk Folkepartis nye sundhedsreform og forslaget om 2.000 nye sygeplejestuderende.

De danske studerendes forhold blev debatteret efter filmfremvisningen af et panel bestående af sygeplejestuderende Luca Pristed, formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen og professor i sygepleje Bibi Hølge-Hazelton.

Grete Christensen fremhævede, at filmen påpeger behovet for gode kliniske rammer.

“Det handler ikke kun om at udvide uddannelseskapaciteterne på professionshøjskolerne, det handler i lige så høj grad om de arbejdsbetingelser, vi giver sygeplejersker på hospitaler og kommuner,” forklarede Grete Christensen.

Det bifalder Luca Pristed, som fortæller, at som det er i dag, føler man sig ikke altid mødt som studerende.

“Jeg har haft klinikker, hvor jeg kun har fokuseret på at komme igennem og ikke har stillet krav, fordi det var hårdt ikke at have en fast klinisk vejleder, og ofte var der ikke nogen sygeplejersker, som havde tid til at gå med os,” forklarede han og påpegede, at det har konsekvenser for de kommende sygeplejersker, som hverken er klar til at varetage patienter eller studerende.

Vejledning kræver erfaring

For sygeplejerske Astrid Stilling gav dokumentarfilmen “Each and Every Moment” anledning til at reflektere over, hvordan hun nu selv interagerer med de studerende. Hun har kun et års erfaring, men ender ofte med at have ansvar for studerende

“Jeg burde slet ikke være den person, som tager mig af de studerende. Det er ærgerligt, at det er mig, der skal have det overskud, for det kræver erfarne sygeplejersker, som kan vise, hvordan tingene skal gøres rigtigt, og ikke unge, nyuddannede sygeplejersker, som knap nok har faget under huden selv,” fortæller hun.

Selv om dokumentaren satte fokus på, hvordan sygeplejestuderende kan møde udfordringer i løbet af deres uddannelse, så var det de studerendes følelsesmæssige engagement og alsidigheden af faget, som sygeplejestuderende Emilie Haug hæftede sig mest ved.

“Det er så alsidigt, og vi lærer så mange forskellige ting. Det kan være frustrerende ikke at vide det hele som studerende, men så er der heldigvis altid nogen til at minde en om, at det skal man nok lære” siger hun.

 

Emneord: