Anmeldelser

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Kollektiv akademisk vejledning", "Sorg, mit barn - om at miste et ufødt barn", "Det midtjyske rigshospital - Viborg Sygehus 1889-2011" og "Geriatri - en grundbog i sygeplejen".

Enkel bog med fremragende akademisk opbygning

Kollektiv akademisk vejledning

Helle Merete Nordentoft, Helle Hvass, Kristina Mariager-Anderson, Søren Smedegaard Bengtsen, Anne Smedegaard og Sarah Damgaard Warrer
Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis
Aarhus Universitetsforlag 2019, 124 sider – 149,95 kr.

Gennem flere år har jeg været vejleder for bachelor-, master-, kandidat- og ph.d.-studerende og har benyttet kollektiv vejledning. Dvs. vejledt studerende sammen, som skriver på forskellige opgaver/projekter.

De erfaringer, jeg har gjort, er, at kollektiv- eller fælles vejledning, som jeg altid har kaldt det, fungerer udmærket ved vejledningsopstart og som afslutning på et vejledningsforløb, men at fælles vejledning i processen er faldet til jorden, da de studerende befandt sig i forskellige problemstillinger på forskellige tidspunkter og i øvrigt havde vanskeligt ved at rumme andre projekter end deres eget.

Det var derfor med stor interesse og nogen skepsis, at jeg modtog bogen ”Kollektiv Akademisk Vejledning – Fra forskning til praksis.” Den er skrevet på baggrund af seks forskeres erfaring og forskning om vejlederes og studerendes perspektiver på muligheder og udfordringer i den kollektive vejledningsform.

Kollektiv Akademisk Vejledning (KAV) er en forskningsbaseret arbejdsform, hvor den studerende får erfaringer med at præsentere og diskutere faglige spørgsmål i et kollektivt forum, og med forfatternes egne ord er målet med vejledningen, at den skal være et arbejdsværksted, hvor den studerende kan være med, uanset hvor hun er i sin proces, men samtidig er det et arbejdstog, der sørger for, at hun kommer forbi de vigtigste stationer i udformningen af eksamensopgaven.

Lad det være sagt med det samme, der er ingen tvivl om, at forfatterne har set lyset ved denne type vejledning, og de formår faktisk gennem bogen at få mig til at se det også. Det gør de ved at skrive en lille, enkel bog, der har en fremragende pædagogisk opbygning, et godt sprog og ikke mindst et inspirationskatalog, der gør det muligt for læseren at forsøge sig med kollektiv vejledning i eget felt.

Forfatterne er dog ikke blinde for udfordringerne ved denne vejledningsform og nævner, at selvom man er omhyggelig didaktisk, tager det ofte tid og en god portion tålmodighed at realisere de idealer, som er indlejret i KAV. Her ser jeg store udfordringer med at introducere sådanne ændringer i et presset uddannelsessystem. Ændringer tager tid, og desuden er kravene til vejlederen for mig at se meget store, men det kunne være interessant at tage udfordringerne op.

Af Vibeke Lorentzen, sygeplejerske, ph.d., forskningslektor, Center for Forskning i Klinisk Sygepleje Viborg.

Sorgen uden minder

Sorg, mit barn - om at miste et ufødt barn

Lisa Meisner Kofoed
Sorg, mit barn – om at miste et ufødt barn
Turbine 2019, 186 sider – 249,95 kr.

Dette er en fortælling fra modtagerdelen af fosterdiagnostik.

En fortælling om at være til 20-ugers scanning og få den lammende besked: ”Dit barn er meget sygt,” at skulle træffe beslutning om at afbryde svangerskabet, ”at trykke på knappen på blenderen”, som i Marco Evaristtis installation med 10 blendere med sværdfisk, hvor publikum kunne trykke og blende en fisk.

Det er fortællingen om tvivlen, om hvorvidt man kan tillade sig at sørge over tabet af sit barn, når man selv har truffet beslutningen om at afbryde svangerskabet.

Det er fortællingen om skylden og skammen. Det er sorgen uden minder, det er ensomheden, fordi ingen har kendt barnet.

”Jeg fortæller hende, altså er hun,” skriver forfatteren i efterordet.

Bogen er en undersøgelse af ”hvem er jeg i dag – fordi Smilla var her”. Den beskriver forløbet, scanningen, den svære beslutning, fødslen, afskeden, hjemkomsten uden barn og med slapt maveskind, sorgen og ny graviditet med angsten som følgesvend.

En række fagpersoner bidrager til nye forståelser og nye veje i forfatterens indre monolog. Samtaler, som drejer sig om skammens væsen, hvornår man er et menneske og betydningen af ord, som f.eks. nedgravning. Et barn født før 22. uge bliver ikke begravet, men nedgravet.

Smilla satte spor i sin familie. Bogen om hende sætter spor hos læseren.

Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske.

Sådan skal sygehushistorie fortælles

Det midtjyske rigshospital - viborg Sygehus 1889 - 2011

Peter H. Iversen
Det midtjyske Rigs-hospital – Viborg Sygehus 1889-2011
Viborg Museum 2019
248 sider – 199 kr.

Viborg Amts og Bys Sygehus åbnede for 130 år siden på samme sted, som Regionshospitalet Viborg ligger i dag.

Navneskiftet antyder, at der er sket meget på sygehusområdet i den tid, og sygehuset og Viborg Museum er gået sammen om at udgive historien i bogform, og tak for det.

Mange jubilæumsbøger handler primært om sygehusets afdelinger og overlæger, men her er der en, der ikke bare folder sygehusets, men også byens og det omkringliggende samfunds historie ud.

Vi hører om problemer med at få rent vand og anlægge kloakering, for den slags koster jo. Det var ikke ualmindeligt, at nye sygehusbyggerier fik sat skub i oprettelsen af vandværker og kloakering og på den måde indirekte påvirkede folkesundheden i positiv retning.

Her fortælles ikke kun om overlægerne. Også sygeplejerskernes og sygeplejerskeuddannelsens historie er grundigt beskrevet og ligeså de ledende sygeplejersker, der har præget Viborg Sygehus. Sideløbende bliver hele sundhedsvæsenets historie foldet ud med de konsekvenser, den fik i Viborg Amt.

Amtsrådet prøvede her som andre steder at dele sol og vind lige mellem de store og små sygehuse, hvor Viborg og Skive kappedes om at have det største sygehus.

Bogens titel antyder, at Viborg vandt.

Bogen er velskrevet med mange gode fotografier og tegninger, og den fortjener at blive læst, også udenfor Viborg.

Af Gunilla Svensmark, specialkonsulent i sygeplejehistorie, Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Sygeplejestuderende får ny viden om alderdommens sygdomme

Geriatri - en grundbog i sygeplejen

Gitte Rohde, Susanne Rasmussen, Nina Vahl
Geriatri – En grundbog i sygeplejen
FADL’s Forlag 2019, 296 sider – 349,95 kr.

Bogen henvender sig til sygeplejestuderende, og det er viden på grundniveau, der præsenteres.

Det er ny viden, og alene det er en bedrift. Desuden er indholdet gjort relevant for de studerende, da et hold studenter-reviewere har læst med.

Der indledes med aldringsfysiologi. Levevilkår og livsbetingelser for mennesker nævnes, og eksterne og interne faktorer for aldring og kompleksitet understreges. Der præsenteres forskellige teorier med vægt på, hvad der sker molekylært, cellulært og på vævsniveau.

Desuden er der kapitler om ernæring, hud, respiration, søvn og hvile, demens og delir, palliation og døden.

I kapitlet om seksualitet undres jeg over en manglende normkritisk tilgang. Bagved fremstillingen ligger en slet skjult hetereo-tilgang. LGBT nævnes ikke, køn og seksualitet er jo ikke givet af det biologiske køn.

Køn performes, hvis vi skal følge kønsforskere. Fra flere plejehjem ved vi, at gamle, som flytter i plejebolig, performer heteroseksualitet for at blive accepteret af medbeboere og personale.

Hvordan sygeplejestuderende kan anvende den viden, de tilegner sig ved læsningen, fremgår af kapitler om sygeplejefaglig dataindsamling, der er skrevet på baggrund af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Dog står det noget i modsætning til kapitlet om vurdering af funktionsevne som en helhedsorienteret proces guidet af International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF).

Det gode er, at forskellene og modsætningen i anbefalingerne adresseres.

Afslutningsvis skriver Gitte Rohde om juridiske rammer og etiske udfordringer. Lovgrundlaget opridses, og patienternes retsstilling gøres klart. I hele bogen lægges vægt på den ældres oplevelse af respekt, værdighed og integritet, at det er et samarbejde mellem den ældre og sundhedspersonalet.

Familie, pårørende, netværk, lokalsamfund er valgt fra; det bliver måske en anden bog?

Hvert kapitel afsluttes af relevante studiespørgsmål.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske og Dr.PH.

Kort nyt om bøger v/ Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør Sygeplejersken og Fag&Forskning

 

Bibliotek for læger
Lægeforeningen, juni 2019/211. årgang
Årsabonnement 399,95 kr

Medicin & Marxisme er et emne i dette nummer af Bibliotek for læger. Artiklen rummer et interessant interview med noget så sjældent som en medicinstuderende, som er erklæret marxist. Kaare Stolt hedder han. Det er bibliotekets chefredaktør Christian Graugaard, som interviewer, og artiklen er et fint vindue ind til anderledes holdninger til bl.a. ulighed i sundhed og medicinindustriens rolle, og ikke mindst en invitation til at høre marxistens oplæg på Panum Instituttet.
Én artikel er specielt interessant for mediefolk. Den belyser mediernes rolle, da det danske HPV-vaccinationsprogram var lige ved at kæntre. Medierne og folkesundheden hedder den. Anbefalingen er, at sundhedsmyndighederne følger folkestemningen tæt, så det er muligt at lancere sobre informationskampagner i tide. Der er andre relevante artikler i biblioteket. Læs bare.

Hans Henrik Hjermitslev (red.)
Velfærdsprofessioner
Djøf Forlag 2019, 197 sider – 195 kr.

En mulig lærebog til den tværprofessionelle undervisning på professionshøjskolerne.
Indsigt i professionernes historie, i deres samfundsmæssige bidrag og et kapitel specifikt om en af de 10 største velfærdsprofessioner: kapitel 13, der slet og ret hedder Sygeplejerske. Over lige så mange sider beskrives sygeplejerskernes historie, deres etik, det faglige og teoretiske grundlag samt samarbejde med andre professioner. De øvrige store professioner er beskrevet ud fra samme skabelon. Hvis det forekommer uklart, hvad f.eks. en bioanalytiker egentlig beskæftiger sig med, så er der ikke længere nogen undskyldning. Slå det op.

Erik Erichsen
Rebelkirurgen
Rebelkirurgens Forlag 2019, 424 sider – 249,95 kr.

”Jeg skærer – Gud heler” sagde Ambrosius Paré i 1536. Den sætning har rebelkirurgen gjort til sit motto gennem sit arbejdsliv. Dette er hans erindringer, og de udspiller sig både i Skandinavien, i Etiopien og i Cambodia. Det er en ualmindelig farverig og lang beretning om en ortopædkirurg med både mod og sans for uortodokse løsninger. Hvem siger f.eks., at en cykeleger ikke kan anvendes til at fiksere et brud med? At fiskesnøre ikke kan finde anvendelse i kirurgien i en snæver vending? Rebelkirurgen er formentlig en af de sidste af den slags læger. Som tænker kreativt, handler og gør sit yderste for patienten, uanset hvor han eller hun kommer fra. Men naturligvis bliver en rebel ikke hilst med glæde alle vegne. For regelryttere er rebellen en torn i øjet, et uønsket element. Selv siger han: ”Jeg er taknemmelig over, at jeg har oplevet en tid, hvor man stadigvæk tillod en vis individualitet med eget ansvar, initiativ og kreativitet …”

 

 

 

Emneord: 
Litteratur