Anmeldelser

Helle Merete Nordentoft, Helle Hvass, Kristina Mariager-Anderson, Søren Smedegaard Bengtsen, Anne Smedegaard og Sarah Damgaard Warrer
Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis
Aarhus Universitetsforlag 2019, 124 sider – 149,95 kr.

Gennem flere år har jeg været vejleder for bachelor-, master-, kandidat- og ph.d.-studerende og har benyttet kollektiv vejledning. Dvs. vejledt studerende sammen, som skriver på forskellige opgaver/projekter.

De erfaringer, jeg har gjort, er, at kollektiv- eller fælles vejledning, som jeg altid har kaldt det, fungerer udmærket ved vejledningsopstart og som afslutning på et vejledningsforløb, men at fælles vejledning i processen er faldet til jorden, da de studerende befandt sig i forskellige problemstillinger på forskellige tidspunkter og i øvrigt havde vanskeligt ved at rumme andre projekter end deres eget.

Det var derfor med stor interesse og nogen skepsis, at jeg modtog bogen ”Kollektiv Akademisk Vejledning – Fra forskning til praksis.” Den er skrevet på baggrund af seks forskeres erfaring og forskning om vejlederes og studerendes perspektiver på muligheder og udfordringer i den kollektive vejledningsform.

Kollektiv Akademisk Vejledning (KAV) er en forskningsbaseret arbejdsform, hvor den studerende får erfaringer med at præsentere og diskutere faglige spørgsmål i et kollektivt forum, og med forfatternes egne ord er målet med vejledningen, at den skal være et arbejdsværksted, hvor den studerende kan være med, uanset hvor hun er i sin proces, men samtidig er det et arbejdstog, der sørger for, at hun kommer forbi de vigtigste stationer i udformningen af eksamensopgaven.

Lad det være sagt med det samme, der er ingen tvivl om, at forfatterne har set lyset ved denne type vejledning, og de formår faktisk gennem bogen at få mig til at se det også. Det gør de ved at skrive en lille, enkel bog, der har en fremragende pædagogisk opbygning, et godt sprog og ikke mindst et inspirationskatalog, der gør det muligt for læseren at forsøge sig med kollektiv vejledning i eget felt.

Forfatterne er dog ikke blinde for udfordringerne ved denne vejledningsform og nævner, at selvom man er omhyggelig didaktisk, tager det ofte tid og en god portion tålmodighed at realisere de idealer, som er indlejret i KAV. Her ser jeg store udfordringer med at introducere sådanne ændringer i et presset uddannelsessystem. Ændringer tager tid, og desuden er kravene til vejlederen for mig at se meget store, men det kunne være interessant at tage udfordringerne op.

Af Vibeke Lorentzen, sygeplejerske, ph.d., forskningslektor, Center for Forskning i Klinisk Sygepleje Viborg.

Peter H. Iversen
Det midtjyske Rigs-hospital – Viborg Sygehus 1889-2011
Viborg Museum 2019
248 sider – 199 kr.

Viborg Amts og Bys Sygehus åbnede for 130 år siden på samme sted, som Regionshospitalet Viborg ligger i dag.

Navneskiftet antyder, at der er sket meget på sygehusområdet i den tid, og sygehuset og Viborg Museum er gået sammen om at udgive historien i bogform, og tak for det.

Mange jubilæumsbøger handler primært om sygehusets afdelinger og overlæger, men her er der en, der ikke bare folder sygehusets, men også byens og det omkringliggende samfunds historie ud.

Vi hører om problemer med at få rent vand og anlægge kloakering, for den slags koster jo. Det var ikke ualmindeligt, at nye sygehusbyggerier fik sat skub i oprettelsen af vandværker og kloakering og på den måde indirekte påvirkede folkesundheden i positiv retning.

Her fortælles ikke kun om overlægerne. Også sygeplejerskernes og sygeplejerskeuddannelsens historie er grundigt beskrevet og ligeså de ledende sygeplejersker, der har præget Viborg Sygehus. Sideløbende bliver hele sundhedsvæsenets historie foldet ud med de konsekvenser, den fik i Viborg Amt.

Amtsrådet prøvede her som andre steder at dele sol og vind lige mellem de store og små sygehuse, hvor Viborg og Skive kappedes om at have det største sygehus.

Bogens titel antyder, at Viborg vandt.

Bogen er velskrevet med mange gode fotografier og tegninger, og den fortjener at blive læst, også udenfor Viborg.

Af Gunilla Svensmark, specialkonsulent i sygeplejehistorie, Dansk Sygeplejehistorisk Museum.