Vigtig funktion med mange navne

Et kompliceret sundhedsvæsen kræver masser af koordinering for at sikre patienter og pårørende et godt forløb. Koordinerende sygeplejersker spiller en stor rolle i dette arbejde. I starten af juni mødtes de i et landsdækkende netværk for at udveksle erfaringer.
Masser af forskellige titler, men en og samme funktion: De koordinerer. 80 forløbskoordinatorer var samlet i deres netværk på Hotel Koldingfjord og delte viden og erfaringer.
Foto: Michael Drost-Hansen

Udfordringer i sygeplejerskens dagligdag er der nok af. F.eks. når situationen kræver koordinering:

Patienten er multisyg – hvem sørger for, han kommer til de rette behandlinger?

Patienten skal overflyttes til en anden afdeling på et andet hospital – hvem sørger for, at alle relevante papirer følger med?

Patienten skal udskrives – hvem har ansvaret for, at der er nogen og noget at komme hjem til? Sygeplejersken? Lægesekretæren? Den patientansvarlige læge?

Og hvordan er det i kommunen – hvem er ansvarlig for et rehabiliteringsforløb for en netop hjemsendt patient med udfordringer i forhold til hjemmeboende børn, dårlige boligforhold og måske et alkoholproblem?

Og så er der hele sektoren med den almene praksis, hvorfra patienterne ofte sendes videre ind i sundhedssystemet.

Rigeligt at tale om

80 sygeplejersker, alle medlemmer af det landsdækkende netværk af forløbskoordinatorer, mødtes i starten af juni til et seminar på Hotel Koldingfjord. Hovedparten havde hjemme i sygehusverdenen.

De havde rigeligt at tale om: Først og fremmest hvordan alle ovennævnte og lignende udfordringer bliver sat i system og anerkendt. Samt om arbejdet skal fordeles på flere faggrupper.

Det sidste, var der stor enighed om, er en skidt idé. Sygeplejersker har i kraft af deres uddannelse et godt overblik over den enkelte patients situation.

Sygeplejersker er kompetente koordinatorer, fordi de både har:

  • Det organisatoriske forløbsblik/forløbsforståelse
  • Den sundhedsfaglige baggrund
  • Det relationelle perspektiv i forhold til involvering af patienter og pårørende og professionelle samarbejdspartnere i det individuelle forløb.

Men sygeplejerskerne med de koordinerende funktioner har mange forskellige stillingsbetegnelser. For alle gælder, at de dækker over sygeplejersker, som arbejder med at løse udfordringer i sundhedsvæsenets mange overgange og forskellige sundhedsfaglige indsatser og skabe bedre sammenhæng for borgere, patienter og pårørende.

Et opsplittet sundhedsvæsen

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, som var indbudt til at deltage i en paneldiskussion på seminaret, opsummerede situationen:

”Vi står med et sundhedsvæsen splittet op i et sygehusvæsen fordelt på fem regioner, 98 kommuner samt den almene praksis. Vi har mange forskellige stillingsbetegnelser for koordinerende sygeplejersker, hvis ansvarsområder ikke er fuldstændigt defineret i samarbejde med ledelsen.”

Den koordinerende funktion er oprindeligt opstået pga. af et behov i forbindelse med den første kræftpakke og er ifølge formanden et eksempel på, at arbejdet med at koordinere nu er havnet hos sygeplejerskerne. De er i kraft af deres uddannelse gode til at udfylde rollen som koordinatorer. Men området kræver en ledende kraft:

”Det er derfor, vi kæmper for at få ansat en øverste ledende sygeplejerske i Sundhedsstyrelsen. Det vil skabe den nødvendige sammenhæng, nu hvor vi har et netværk,” konkluderede Grete Christensen.

Sammenhæng og videndeling

Målet med dette og tidligere seminarer i netværket var og er sparring, videndeling og gensidig inspiration uden at nå frem til en egentlig konklusion.

Netværket er det ene af i alt tre netværk, som er med i et pilotprojekt, hvor det skal afklares, hvordan Dansk Sygeplejeråd kan understøtte et sådant netværk.

Læs også: Fælles faglighed en fordel

Tre pilotprojekter

Dansk Sygeplejeråds kongres besluttede i 2017 i forlængelse af tankerne bag ”Sammen om DSR” og de handlekraftige fællesskaber at etablere et tilbud om landsdækkende netværk for medlemmer parallelt med de eksisterende faglige selskaber. Målet var at etablere brede kontaktflader, hvor medlemmerne kan bidrage med aktuel viden og finde løsninger til konkrete problemstillinger og skaffe svar på spørgsmål.

I 2018 etablerede Dansk Sygeplejeråd derfor tre pilotprojekter om landsdækkende netværkstilbud for at indhøste erfaringer om etablering og drift af disse netværk. De tre netværk, hvis erfaringer skal evalueres i løbet af efteråret, dækker:

  • Forløbskoordinatorer
  • Akademiske sygeplejersker (sygeplejersker med enten en master, kandidat- eller ph.d.-grad uanset arbejdssted)
  • SOSU TR (TR for sygeplejersker, som underviser på SOSU-skolerne)