Postkort fra de nye sygeplejersker

Henover sommeren har en masse nyuddannede sygeplejersker skulle søge og starte på deres første jobs. Nogle har en helt klar plan for fremtiden, mens andre stadig er på udkig efter drømmejobbet. Men fælles for dem alle er, at de glæder sig til at tage fat på arbejdet som sygeplejerske.

 

Christine Wismar

"Der er ufatteligt mange veje at gå"

Christine Wismar, uddannet fra UCL i Odense, juni 2020

Jeg har fået et vikariat på en børneafdeling på Odense Universitetshospital. Jeg har altid sagt, at jeg ikke skulle arbejde med børn, men jeg synes simpelthen specialet lød så spændende, og jeg har en tidligere medstuderende som roste afdelingen rigtig meget. Så jeg tænkte ”jeg giver det et skud,” og jeg er blevet rigtig glad for det.

Det er rigtig spændende, og det virker som et område, jeg godt kan se mig selv i fremover. Men der er jo ufattelig mange veje man kan gå. Jeg kan for eksempel også virkelig godt lide psykiatrien, så hvis jeg en dag endte der, så ville det heller ikke overraske mig. Som udgangspunkt bliver jeg dog her hvor jeg er, og jeg drømmer om at få en fastansættelse her.

Behov for flere hænder

Jeg håber at vi i fremtiden får mere tid til patienterne og flere hænder. Det er nok noget af det, der altid vil være tale om, men det er også dét, der er behov for. Men nu skal der jo ansættes nogle flere sygeplejersker, og det bliver dejligt forhåbentlig at kunne mærke det ude på arbejdsmarkedet.

Jeg glæder mig generelt til det hele, det er jo derfor, jeg er blevet uddannet som sygeplejerske. Jeg glæder mig til at opleve sejrene og komme igennem sorgerne og mærke udviklingen i patienterne. Det bliver også godt at komme ud og rigtig lære at være sygeplejerske. For på studiet lærer man det basale, men man lærer det jo først for alvor, når man kommer ud på arbejdsmarkedet.

Så jeg glæder mig til at være en sygeplejerske – og blive en sygeplejerske. For selvom man er færdiguddannet, så er det jo ikke ensbetydende med, at man er det færdige produkt. Man vil jo hele tiden lære noget nyt.

 

Katrine Fischer-Nielsen

"Jeg har så mange drømme"

Katrine Fischer-Nielsen, uddannet fra Professionshøjskolen Absalon i Slagelse, juni 2020

Jeg har fået arbejde på børneafdelingen på Slagelse sygehus, og det er nok drømmejobbet. Jeg har også været i praktik der, og for mig er det vigtig at kunne tage hånd om hele problematikken, og ikke kun give pleje til barnet men til hele familien. Der er så meget forskelligt at tage fat på, når man arbejder med børn, og det er et bredt speciale.

Det kunne også være spændende at komme ud og rejse og arbejde i andre lande. Så jeg har ikke lagt mig helt fast endnu – jeg har så mange drømme om hvad jeg gerne vil, så jeg synes det er svært at vælge.

Men i sidste ende vil jeg nok gerne ende som sundhedsplejerske. Hvilken vej jeg så kommer til at tage derhen, det ved jeg ikke. Det kan godt være, at det ender med at blive en lang vej.

Normeringer og løn bør ændres

Jeg kunne godt tænke mig, at der sker ændringer inden for normeringer og løn i fremtiden. Når vi har mange børn på afdelingen, kunne jeg godt ønske mig, at der var en sygeplejerske eller to mere. Og så vil man vel altid gerne have mere i løn.

Men jeg glæder mig til som sygeplejerske at kunne hjælpe andre og komme ud og gøre en forskel – det er netop dét, der betyder meget for mig.

Karoline van Ingen

"Jeg glæder mig til at komme igang"

Karoline van Ingen, bliver uddannet fra VIA University college i Holstebro, januar 2022

Når jeg bliver færdig, så tænker jeg egentlig, at jeg helst ikke vil arbejde på et sygehus. Jeg vil måske gerne arbejde i hjemmeplejen eller på et bosted for psykisk syge. Så enten hjemmeplejen eller psykiatrien, tænker jeg. For jeg har følt, i de praktikker jeg har haft på sygehuset, at der er nogle urimelige omstændigheder for patienterne, og jeg tror jeg har lidt for meget retfærdighedsfølelse til det.

Jeg synes ikke altid, at der bliver gjort nok, og jeg har det svært med ikke at kunne gøre mere. Derudover er det vigtigt for mig at få en god relation til de mennesker, jeg arbejder med, og der tænker jeg at det er nemmere i hjemmeplejen eller på et bosted, hvor det er de samme borgere, man kommer ud til.

Det absolutte drømmejob ville være at arbejde med børn eller unge mennesker, som har enten fysiske eller psykiske handicap på et bosted. Det ville være det bedste for mig, tror jeg. I fremtiden vil jeg helt vildt gerne arbejde i et lægehus, men der skal jeg først ud og have noget erfaring. Så det bliver først om nogle år, når jeg har fået lidt mere erfaring i bagagen.

Jeg har gjort mig en del tanker om, hvad jeg gerne vil, for jeg synes når vi er ude i praktik, at jeg har fået et godt billede på, hvad jeg kunne tænke mig – og hvad jeg slet ikke skal. Det synes jeg, er noget af det rigtig gode ved den her uddannelse.

Learning by doing 

Jeg kunne godt tænke mig, at der i løbet af min karriere vil ske nogle ændringer på sygehuset, særligt i forhold til at man ikke har så meget tid. Man løber bare stærkt, det har jeg også selv nået at prøve. Så jeg håber helt sikkert, at der kommer mere tid til hver enkelt patient, det ville være fedt!

Omvendt glæder jeg mig bare til at komme ud og arbejde. Jeg er bedre til at lære, hvis jeg kommer ud og får det i hænderne, så jeg glæder mig til at komme i gang og få ansvar – både for patienten, professionen og kollegaerne.

Lisbeth Krohn Thøgersen

"Praktikken hjalp mig med at finde min rette plads"

Lisbeth Krohn Thøgersen, uddannet fra VIA University College i Holstebro, juni 2020

Jeg arbejder på intensivafdelingen på Herning sygehus, og det tiltaler mig, fordi det er så komplekst. Der er mulighed for at nørde, og vi har en god normering. Det er noget af det, jeg rigtig godt kan lide, for jeg føler jeg kommer mere omkring hele patienten. Jeg har været i klinik her og var glad for det, så jeg har fundet min rette plads. Jeg regner også med at tage intensivuddannelsen, når jeg kan det om to år.

Men jeg skal jo lige have lidt erfaring først.

Egentlig var det slet ikke her, jeg så mig selv, da jeg startede på sygeplejestudiet. Der var jeg sikker på, at det skulle være noget med børn og unge, men det er det slet ikke. Det tror jeg var en drøm mange havde, da vi startede, men det er langt fra min drøm nu.

Det er i høj grad mine klinikker, der har pejlet mig i forhold til at finde ud af, hvad der var noget for mig, og hvad der bestemt ikke var. Det synes jeg også er en af de gode ting ved at vi i løbet af uddannelsen kommer igennem så mange forskellige områder. For ellers var det speciale, jeg er endt i, nok et af dem jeg havde sneget mig lidt uden om, for jeg tænkte ikke at akutsygepleje var mig. Men i og med at vi skal igennem det, så kan man få øjnene op for noget nyt. Og modsat da jeg var ude i den klinik, jeg troede var mig, fandt jeg ud af, at det faktisk ikke rigtig var det, jeg troede det ville være – og derfor var det nok egentlig ikke noget for mig alligevel.

Arbejdsglæden er vigtig

I løbet af mit arbejdsliv kunne jeg godt tænke mig, at der blev ændret på den tid, der bliver sat af til arbejdsopgaver. For både tiden og hvor mange opgaver man som sygeplejerske skal varetage, der synes jeg der er nogle ting som ikke hænger sammen. Og omkring løn er der også nogle ting, som jeg virkelig håber ændrer sig løbende.

Jeg er glad for at gå på arbejde hver dag. Så jeg glæder mig bare til at hjælpe patienterne, være der for dem og de pårørende. At jeg er med til at gøre en forskel og kan hjælpe, hvor der er brug for det, det er vigtigt for mig som sygeplejerske.