Anmeldelser

Gunilla Svensmark
Kald og profession – Sygeplejens historie 1863-2001
FADL’s Forlag, 2020, 504 sider – 299,95 kr. (vejl.)
Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og SLS får 25 pct. rabat på bogen

Det er alment kendt, at vi skal kende vores historie for at kunne forstå vores nutid og fremtid. Den verden, vi lever i, er et resultat af en historisk udvikling. Hvis vi skal forstå vores nutid, samfund og det fag, vi er en del af, må vi også have kendskab til den historie, der har skabt dette.

Gunilla Svensmark bidrager hertil med et 500 siders værk om sygeplejens historie. Bogen har primært fokus på tiden fra 1863, hvor den spæde begyndelse til faglært sygepleje sås hos de første danske diakonisser, til 2001, hvor sygeplejerskeuddannelsen blev en professionsbacheloruddannelse.

Bogen er struktureret i fem kapitler opdelt i tidsperioder, indrammet af en indledning og en epilog og forsynet med noter og stikordsregister. Desværre findes der ikke en samlet litteraturoversigt i bogen, hvilket kunne have hjulpet læseren med at få overblik over hvilken historisk litteratur, der var valgt og fravalgt i bogen. Det er både bogens styrke og svaghed, at den ønsker at beskrive historien kronologisk.

Læseren får et indblik i tidsperioderne, men mister samtidigt bevægelserne i de forskellige temaer, som Svensmark belyser, f.eks. den historiske udvikling af sygeplejerskens beklædning. Bogen er en sammenfatning af udvalgte, tidligere publicerede historiske tekster, analyser af empirisk materiale og skriftlige narrativer fra sygeplejersker gennem tiden.

Det er ikke så tydeligt, hvordan Svensmark metodisk er gået til værks i sin historieskrivning, fra hvilket perspektiv sygeplejens historie betragtes, og hvilke fokusser der anlægges i denne historiefremstilling, hvilket bogen desværre bærer præg af i form af spredt fægtning. Den indeholder en del velkendt viden, elementer af ny viden og en række gribende narrativer fra repræsentanter fra faget.

Indimellem forfalder Svensmark til deskriptive, hagiografiske fremstillinger af enkeltpersoner gennem historien. I disse hagiografier glemmes den sociale kontekst og en mængde andre væsentlige personer, som har været med til at forme historien gennem alle de kampe, der har været i sygeplejefaget og i samfundet gennem tiden.

Indledningsvis skriver Svensmark, at intentionen med bogen er at sætte sygepleje ind i kvindehistorie, sundhedsvæsenets historie, velfærdssamfundets historie og danmarks- og verdenshistorien. Bogen har elementer af dette, men det er tvivlsomt, om målet nås. Både fortidens og nutidens sygepleje er et resultat af samfundets normer, værdier, politiske strømninger, traditioner, sprog, levevis m.v., som er vigtige at medtænke, når vi skal forstå sygepleje og dennes udvikling. 

Samlet set giver bogen en værdifuld stemme ind i forståelsen af sygeplejens historie, men den kan, som alle andre stemmer, ikke stå alene. 

Bogen fortjener at blive læst, diskuteret, modsagt og rost – og det kan ske både med indhold og metode som fokus.

Stinne Glasdam, lektor og docent, Health Science Center, Lund Universitet

Læs interview med Gunilla Svensmark

Lars Saabye Christensen
Min kinesiske farmor
Grif 220, 208 sider – 249,95 kr.

Lars Saabye Christensens farmor døde, da han var 17 år gammel. Han har hele livet følt sig tæt knyttet til hende på trods af, at de kun mødtes få gange. Han voksede op i Oslo, og hun var bosat i København.

Hun har igennem hans forfatterskab spøgt som den figur, han gerne ville skrive en roman over. Det har han ikke vovet før nu, hvor afsættet bliver til en erindringsbog: ’Min kinesiske farmor’. Projektet kompliceres af, at det eneste skriftlige, som hans farmor har efterladt sig, er en opskrift: ’Kashmirs fiskegryde’. 

”Hvorfor var jeg ikke mere nysgerrig, da hun levede,” spørger Lars Saabye Christensen sig selv. Han forsøger ved faderens dødsleje at få ham til at fortælle om farmoren. Der kommer ikke noget svar. Brikkerne til puslespillet om farmorens liv samles via de få billeder, som findes af farmoren, og det skriftlige materiale om mændene omkring hende, som findes i familiens gemmer.

Som de fleste kvinder på farmorens tid eksisterede hun i lyset af sin mand. Det er den åre, Lars Saabye Christensen bevæger sig ad, da han i tankerne følger farmorens færd, da hun som ganske ung og nygift kvinde rejser alene til Hong Kong for at forenes med farfaren. Heraf titlen ’Min kinesiske farmor’. 

Ved siden af farmorens puslespil lægger Lars Saabye Christensen sit eget – fra ung mand til moden forfatter. Til det sidste har Lars Saabye Christensen selvsagt flest brikker.

Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske