Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Anmeldelser

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Fænomenologi og hermeneutik", "Hvad døden har lært mig om livet", "Mor forfra" og "Nielsine Nielsen. Danmarks første kvindelige læge og akademiker".

Sygeplejersken 2020 nr. 3, s. 38-40

En tur i rutsjebanen

Fænomenologi og hermeneutik

Birgit Heimann Hansen (red).
Fænomenologi og hermeneutik
Anvendelse og argumentation i sygeplejen
Samfundslitteratur 2019, 262 sider – 299 kr.

 Ikke ét ord mere om forforståelse.

Jeg var særdeles venligt stemt, da bogen ”Fænomenologi og hermeneutik. Anvendelse og argumentation i sygeplejen” landede i min postkasse.

Jeg har de sidste 15 år arbejdet på at udvide min forståelse af fænomenologi og hermeneutik både som filosofi og metode, og jeg så derfor frem til at læse en antologi, hvor stoffet formidles til sygeplejestuderende, som er bogens primære målgruppe.

Efter at have læst bogen er jeg desværre lidt mere forbeholden. Læser man bogen fra ende til anden, føles det som at tage en tur i rutsjebanen, fordi kapitlernes abstraktionsniveau svinger, så læseren bliver helt svimmel.

Men måske er det slet ikke tanken, at man skal læse bogen fra ende til anden. Under alle omstændigheder vil ganske få fra bogens primære målgruppe kunne forstå alle kapitlerne og derfor næppe have tålmodighed til at gnave sig gennem bogen.

Kaster man sig alligevel ud i en totallæsning, vil man desuden studse over, hvor mange udlægninger, der findes af nøglebegreber som f.eks. ”forforståelse” og ”livsverden”. Mange forfattere starter forfra, og som læser bliver man genuint udtrættet af de mange gentagelser.

Flere detaljerede krydshenvisninger havde været hjælpsomme.

Dan Zahavis kapitel ”Fænomenologi i et historisk og nutidigt perspektiv” (kap. 2) og Finn Collins ”Hermeneutik i et historisk og nutidigt perspektiv” (kap. 3) er tænkt som to overbliksskabende og uddybende kapitler, men for sygeplejestuderende er det at skyde over målet.

Selv kandidatstuderende i sygepleje, som jeg selv har kendskab til, vil skulle stå på tæer for at forstå indholdet af disse to kapitler, hvorimod de formentlig vil være til glæde for ph.d.-studerende.

Flere af de andre kapitler, har jeg også svært ved at forestille mig, kan oplyse sygeplejestuderende, der hovedsageligt skal anvende deres indsigt til at forstå patienter og til at skrive opgaver. Det er kapitlernes indhold ganske enkelt for nørdet til.

Heldigvis indeholder antologien også nogle kapitler, som rammer plet, f.eks. det om ”Reflective Lifeworld Reseach” af Helle Elisabeth Andersen og Karin Dahlberg samt kapitlet om Maurice Merleau-Pontys kropsfænomenologi af Anita Haahr og Annelise Norlyk.

Sidstnævnte kapitel fungerer desuden som en tiltrængt pause fra de mange ord om forforståelse, livsverden osv. Kendskab til netop Merleau-Pontys filosofi har så meget at sige professionelle, der arbejder med syge mennesker.

Med al respekt er sygeplejersker uanset uddannelsesniveau ikke uddannet i filosofi, og derfor er det grundlæggende en god idé at invitere forskere med filosofisk baggrund til at bidrage til en antologi som denne. Det har med sikkerhed været en stor opgave at redigere denne antologi, og måske havde det været hjælpsomt med en medredaktør uddannet i filosofi.

Et sådant samarbejde kunne måske have resulteret i en lidt mere helstøbt bog med en rød tråd på tværs af bogens kapitler og uden så mange enerverende gentagelser.

Bente Martinsen, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for Sygepleje, Campus Emdrup.

Man kan aldrig sætte sig i nogens sted

Hvad døden har lært mig om livet

Hvad døden har lært mig om livet
21 personlige fortællinger
Kristeligt Dagblads Forlag 2019, 185 sider – 189,95 kr.

 ”Døden hjælper med til at understrege kærlighedens væsen” skriver læge Ole Hartling i sit kapitel.

Igennem hele bogen bliver jeg mindet om, at hvert eneste menneske, hver enestes død, hver enestes sorg og måden at tackle sorgen på – om det er den døende eller den savnende – på en gang er så ens og så unik. Samvittighed, selvbebrejdelse, sorg, lettelse og taknemmelighed bliver nævnt.

De er som atomer, de støder sammen og giver plads til hinanden i en uendelighed. Døden er befrieren, sorgen over tabet er kærlighedens betingelse, glæden vender tilbage.

Alle, som har mistet en nær, har fået større forståelse af livet, påskønner hverdagen og glæder sig over nuet. Men mange har ar på sjælen.

Alle kapitler kan fremhæves som eksempler på, hvorfor bogen skal med i sygeplejerskens litteratur-rygsæk, for de er alle hjertegribende. Skuespilleren Bodil Jørgensens beskrivelse af sin nærdødsoplevelse og den hjælp hendes kristne tro gav hende, efterfulgt af bio-gerontologen Suresh Rattan som fabulerer over sin egen død, giver et indblik i bogens spændvidde.

Ole Hartling binder en sløjfe på alle bogens kloge og varme udsagn. ”Døden har lært mig, at kærligheden ikke dør… den står ikke mindre ren, efter at den anden er væk.”
Hans råd til os som mennesker og sygeplejersker lyder: ”Man kan aldrig sætte sig i nogens sted, men man kan gå ved siden af og hjælpe.” Det kan denne bog være med til.

Michala Eich, sygeplejerske

Hjælp forældre ud af helvede

Mor forfra

Trine Hestbæk & Bodil Tvede (red.)
Mor forfra
Fortællinger om at blive mor til et barn med handicap
Frydenlund 2019, 184 sider – 249 kr. (vejl.)

 ”Helvede er andre mennesker” skriver en mor med citat af Sartre i en af de 17 fortællinger, som denne bog rummer.

Fortællingerne kredser om være mor til et barn med handicap. De andre mennesker, som udgør helvede, er den endeløse række af professionelle, som forældre til børn med handicap skal forholde sig til og agere projektleder for.

Dette tema er gennemgående og beskrives i forskellige varianter bogen igennem. ”Flyt til Norge” anbefaler en mor som sit bedste råd til andre forældre til handicappede børn. ”De har stadig et system, som respekterer menneskerettigheder for børn med handicap.”

Bogen er tiltænkt forældre. Den har fokus på moderrollen og de forandringsprocesser, der sættes i gang, når man bliver mor til et barn, som viser sig at være anderledes end forventet. Deraf titlen: ”Mor forfra”.

Det er hudløst ærlige fortællinger. Selvom sproget er lige ud ad landevejen, måtte jeg læse små bidder ad gangen for at holde klumpen i halsen i ave. Forældre til handicappede børn vil kunne spejle sig i fortællingerne, og de professionelle, som er i berøring med familierne, kan have glæde af at få indblik i den virkelighed, som er forældrenes og dermed måske medvirke til at gøre livet mindre helvedes hedt for de berørte familier.

Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske

 

Kvindelige læger - et unødvendigt onde

Nielsine Nielsen

Dorthe Chakravarty & Sarah von Essen
Nielsine Nielsen. Danmarks første
kvindelige læge og akademiker
FADL’s Forlag 2019
279 sider - 329,95 kr.

 I 1850 kom Nielsine Nielsen til verden i en skipperfamilie i Svendborg.

På den tid var der ingen anden fremtid for piger end ægteskab, men Nielsine ville noget andet, hun ville være læge.

I familien mødte hun ingen opbakning, så hun tog til København og opsøgte hospitalsborgmester Fenger, der satte hende i gang med at læse hos Ludvig Trier for at kunne gå op til studentereksamen.

Trier blev hendes tro støtte på hendes lange vej mod målet, og i hans omgangskreds fandt Nielsine et progressivt miljø, hvor man betragtede kvinder som intellektuelle kapaciteter på lige fod med mændene.

Det er værd at lægge mærke til, at det var Fenger, der fik Nielsine i gang med karrieren, for det var også ham, der i 1876 tog initiativ til at uddanne sygeplejersker på Kommunehospitalet.

Her skulle de ikke bare højne sygeplejen, men også disciplinen og tonen i det rå hospitalsmiljø. Nielsine Nielsen arbejdede sammen med de første sygeplejepionerer, og hun skrev senere om den opbakning, hun mødte hos dem.

Det var dog langt fra alle, der var så progressive. Nielsines groveste modstander var professor Saxtorph, der sidestillede kvindelige læger med prostituerede, dog med den forskel, at han betragtede prostitution som et nødvendigt samfundsonde i modsætning til kvindelige læger, der i hans øjne var et helt unødvendigt onde.

Efter embedseksamen specialiserede hun sig i gynækologi. Hun tog på studierejse i udlandet, og da hun kom hjem, oprettede hun en klinik i København. Samtidigt engagerede hun sig i det kvindepolitiske arbejde, og hun nåede lige at opleve, at kvinderne fik valgret i 1915. Hun døde i 1916.

Det er en yderst læseværdig bog, ikke mindst for sygeplejersker. Nielsine Nielsen banede sig vej i den mandsdominerede lægeverden samtidigt med, at de første sygeplejersker kæmpede med at definere deres faglige rolle. Deres positioner var forskellige, men de grundlæggende vilkår og ikke mindst det kvindesyn, de mødte, var det samme.

Gunilla Svensmark, specialkonsulent i sygeplejehistorie, Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Kort nyt om bøger v/Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør Sygeplejersken og Fag&Forskning

Lise Andersen
Ravnen flyver lavt
Forlaget Lauritz 2019, 460 sider – 299,95 kr. (vejl.)

Forfatteren er tidligere sundhedsplejerske og har boet og arbejdet i mange lande, bl.a. i Grønland, hvor denne roman foregår. En pige på 16 år, Nuka, bliver gravid med den voksne mand Arsuk og får drengen Minik. Hun går ud af skolen og bor hjemme hos sin mor med barnet, og romanen afdækker en barndom og et familieliv, der har været alt andet end harmonisk. Læseren følger Nuka, Arsuk og Minik indtil Nuka er 19 år. Deres indbyrdes forhold er ikke særlig stabilt, og parret, der på et tidspunkt bor sammen, flytter fra hinanden igen. Hverdagslivet skildres med druk, fester, kærlighed og harmoni tilsat rejefiskeri. Mod slutningen af den lange roman bliver Nuka igen motiveret for at gå i skole, og måske er fremtiden trods alt lovende.

Marion Thorning
Lær at løse konflikter – i familien
Frydenlund 2019, 222 sider – 249 kr.

Tidligere sundhedsplejerske, nu selvstændig konsulent og Master i konfliktmægling, Marion Thorning, har begået en bog om konflikthåndtering i familien. Bogen gør rede for, hvad nære relationer betyder, og hvordan konflikter kan løses, f.eks. ved at erkende, at man ikke kan ændre sin irriterende og provokerende søster, men man kan ændre sin tilgang til hende, dvs. handle klogt og velovervejet. Muligvis bliver et forhold til et familiemedlem aldrig nært eller rigtig kærligt, men hvis man kan arbejde på at omgås fredeligt til store begivenheder som fødselsdage og bryllupper, er meget nået.
Bogen har mange eksempler på konflikter og håndteringen af dem.
Forfatteren har tidligere skrevet bogen ”Lær at løse konflikter – på arbejdet”. 

Jan Rybka
En Glemsom Troldmand
Huusmann 2019, 99 sider – 229,95 kr.

Der er skrevet bøger om børn og demens tidligere, og nu er en ny kommet til. Hensigten med bogen er at vise, hvordan en hjælpsom tilgang til en person, som i tiltagende grad glemmer ting og sager, kan virke befordrende. Bogen er dermed en brik i bestræbelsen på at skabe et demensvenligt samfund.
Børn opdager, når bedsteforældre og andre gamle ændrer adfærd, og børn er mere umiddelbare i deres måde at håndtere glemslen på. Bogen er en novelle for de 7-12-årige, og den handler bl.a. om Sebastian og troldmanden Knaak. Troldmanden bliver tiltagende usikker og glemsom, men Sebastian hjælper og styrker modet hos Knaak, når han bliver trist over sin egen tilstand.
At bogen indirekte skal fremme et demensvenligt samfund, står ikke nogen steder. Jeg synes, oplysningen mangler.