Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Jeg bruger mit hoved på en helt anden måde

Coronavirussen har vendt op og ned på hverdagen for mange konsultationssygeplejersker, deriblandt Helene Bjerregaard, som arbejder i et lægehus i København. Hun har både følt sig truet på sit erhverv og haft dage med rødglødende telefoner.

Sygeplejersken 2020 nr. 5, s. 14

Af:

Christina Sommer, journalist

spl52020_akt_hele-bjerregaard

”Den ene dag frygtede jeg at miste mit job. Den anden gik jeg vindblæst hjem fra arbejde efter en megatravl dag.”

Det fortæller konsultationssygeplejerske Helene Bjerregaard, der i sine tre år som ansat i en privat praksis i Valby i København aldrig har følt sig så fagligt udfordret som nu, hvor corona-virussen for alvor har slået kløerne i det danske samfund.

”Da det hele brød ud, måtte vi næsten ikke se nogen patienter. Og så skulle vi pludselig til at se de fleste af vores patienter med kronisk sygdom, de gravide og børn, vi skulle vaccinere, igen.”

Selvom Helene Bjerregaard pt. har travlt, har Covid-19-epidemien betydet mindre arbejde i klinikken, der normalt bemandes af tre læger, to lægevikarer, to uddannelseslæger og tre konsultationssygeplejersker.

Man ser helst ikke patienter med KOL eller astma. Og nogle helbredsundersøgelser, livsstilssamtaler og behandling af fodvorter er udskudt. Det samme er de faste lægekonsultationer i forbindelse med receptfornyelse på vanedannende medicin for f.eks. smerter eller søvnproblemer:

”Nu fornyr vi recepterne over telefonen, hvilket egentlig er imod vores retningslinje og faglighed.”

Underligt at føle sig til overs

Den reducerede aktivitet i landets lægehuse har flere steder ført til, at ansatte er blevet bedt om at afspadsere eller tage ferie eller ulønnet orlov, hvilket også var oppe at vende i Valby. Men hurtigt besluttede en læge og en sygeplejerske frivilligt at tage ulønnet orlov hele april.

”Det var lidt en lettelse. Jeg ved godt, at det er en butik, jeg arbejder i, men jeg havde aldrig troet, at jeg i min karriere ville føle mig truet på mit erhverv. Det var også underligt at føle sig lidt til overs i en tid, hvor det brænder på mange andre steder i sundhedsvæsenet.”

Interviewet med Helene Bjerregaard finder sted fredag før påske, dagen efter Sundhedsstyrelsen endnu en gang udgav en ny retningslinje. Retningslinjen lagde op til, at flere danskere skulle testes for Covid-19, hvilket betød opkald fra mange patienter:

”Det eneste, der er sikkert lige nu, er, at så snart der kommer en ny retningslinje, er telefonerne rødglødende,” fortæller hun.

Aldrig 100 pct. sikker

Selvom Helene Bjerregaard ikke ser Covid-19-patienter, fylder sygdommen meget, og hun skal konstant sætte sig ind i ny viden og nye retningslinjer.

”Jeg bruger mit hoved på en helt anden måde, end jeg plejer. Alle kan blive ramt af Covid-19 og på forskellige måder. Jeg er bange for, at jeg kommer til at overse noget, når jeg taler med patienterne i telefonen. Jeg dokumenterer altid mit arbejde, men er blevet mere opmærksom og dokumenterer helt ned til mindste detalje.”

Også privat fylder virussen, da flere familiemedlemmer er i risiko.

”Jeg gør alt for ikke at tage smitte med hjem. Patienterne kommer kun ind i klinikken, hvis de er symptomfri og har en aftale. Men jeg kan jo ikke være 100 pct. sikker og kommer også tæt på nogle af patienterne.”

Helene Bjerregaard er derfor glad for, at klinikken endelig har modtaget værnemidler fra regionen i form af kirurgiske masker, forklæder og handsker.