Anmeldelser

Bill Bryson
Kroppen: En guide til indehavere
Gyldendal 2019, 512 sider – 349,95 kr. (vejl.)

Bogen er fyldt med viden om alt det, der angår menneskets krop. En viden, der vel at mærke er velunderbygget, med legioner af kildenoter og litteraturhenvisninger, og tro mig, det er ikke henvisninger til Wikipedia, men seriøse forskningskilder - nåh nej, I skal ikke tro mig. I skal konstatere det ved selvsyn, når I læser denne kloge, velskrevne og vittige bog om det, der danner livsbetingelserne for det hylster, vi kalder vores legeme.

Vi kommer på en eventyrlig rejse begyndende med celleopbygningen til konstruktionen af det samlede menneske:

”… vi påbegyndte vores rejse gennem tiden som encellede dråber, der flød rundt i et lunt og lavvandet hav. Alt siden dengang har været en lang række interessante tilfældigheder, men også en herlig række af tilfældigheder, og det er den rejse, der fører os frem til en forståelse af vores beskyttelsesmekanismer - såvel ydre som indre, vores hjernefunktion, vores fordøjelsesproces, kredsløb og lungefunktion, vores forplantningssystem, sygdom og død.”

”Næsten alle pattedyr har omkring 800 millioner hjerteslag i sig… Mennesket er undtagelsen. Vi passerer 800 millioner hjerteslag i 25-årsalderen og fortsætter bare omtrent 50 år og 1,6 milliarder hjerteslag til.”

Vi kommer på en rejse fra de første forsøg på at forklare menneskets opbygning frem til i dag. Vi ser, hvilke uhyrligheder mennesker har skullet gennemgå for at tilfredsstille den nysgerrige forsker, og vi bliver sat ind i, hvordan gamle myter stadig har et stærkt tag i os:

”Takket være Linus Pauling er der den dag i dag mange mennesker, som tror, at det hjælper mod forkølelse at tage en masse C-vitamin. Det gør det ikke.”

Bogen bliver ikke mindre interessant af, at den er spækket med anekdoter om gamle og nyere forskere og med referencer til samtaler med respekterede forskere inden for specialområder af menneskekroppens funktioner. Vi ser, hvordan ophavsmænd til store revolutionerende opdagelser inden for feltet blev latterliggjort af kolleger i deres samtid, men også i nyere tid. Forskere er ikke altid så fordomsfri, som de gerne vil give indtryk af.

Og ja, det er absolut opsigtsvækkende at få konstateret, hvor lidt vi faktisk ved om de forskellige funktioner i vores krop, og i hvor høj grad det stadigvæk er gisninger, der styrer vores sundhedstiltag, fordi der ikke har været forskning på området.

Bogen er ikke hurtigt læst. Det skyldes ikke, at teksten er tør eller svært tilgængelig. Det skyldes, at bogen er så spækket med information, og det kræver pauser til eftertænksomhed.

Anbefalingen er: Læs bogen og bliv klog på din krop! Læs den og opdag, hvor lidt vi egentlig ved! Læs den, og hvis du ikke finder den spændende, relevant og oplysende, så er det ikke forfatterens skyld.

Jens Bydam, Sygeplejerske, cand.phil.

Runar Bakken
Alle vil leve længere – men ingen vil blive gamle
Samfundslitteratur 2020, 230 sider – 209,95 kr. (vejl.)

Paradokset, som ligger i titlen, er en af de mange modsætninger, som gennemgås i denne bog om aldringens kompleksitet. Den illustreres af cases, nyeste forskning indenfor aldring og med referencer til Simone de Beauvoir, Foucault og Bourdieu.

En lærerig pointe er, at ingen får erfaring med at blive gammel, før man bliver gammel nok og afhængig af hjælp og støtte. Derfor er det primære budskab i bogen, at ældre menneskers erfaringer og oplevelser skal danne grundlag for sundhedsprofessionelles omsorgsarbejde i praksis.

Det politiske fokus på aktivitet i kombination med gode sundhedsvaner, som anses for at være den gyldne vej til succesfuld aldring, kritiseres, da denne standard for den sunde aldring har en væsentlig social slagside.

Gennemgående i bogen er opgøret mod forståelsen af, at alderdommen skal og kan forebygges. Aldringen er en naturlig proces i livet, og mange skal, om vi kan lide det eller ej, dø af alderdom, hvilket har konsekvenser for kroppen og helbredet.

En anbefalelsesværdig bog med mange kloge betragtninger om alderdommen, og om hvordan vi skal værne om den ældres integritet, dvs. også vaner og rutiner, der – som endnu et paradoks – nedbrydes, når vi kommer på plejehjem eller bliver afhængige og skilles fra den livsverden, vi selvstændigt har levet.

Helle Schnor, sygeplejerske, ph.d., Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup