Belønning til hygiejne-mestrene

To gange om året er der skåltaler, kage og klapsalver på de to afdelinger, der er bedst til håndhygiejne. Hospitalsledelsen møder op, og indsatsen bliver belønnet med en pris.

Det er en af de metoder, Nordsjællands Hospital bruger for at holde medarbejderne til ilden, så de opretholder et højt niveau udi korrekt håndhygiejne.

”Det er jo ikke så meget kagen, men mere anerkendelsen og det signal det sender, at det helt oppe i toppen af organisationen er noget, man har fokus på og mener er vigtigt,” siger Helene Bjergegaard Gyrup, der er den ene af hospitalets to hygiejnesygeplejersker.

Men fejringen af de to bedste afdelinger er blot toppen af en stor hygiejnelagkage med kroge ud i alle dele af hospitalet. For på alle afdelinger er der udpeget hygiejnenøglepersoner, der løfter en kæmpe opgave med at italesætte de infektionshygiejniske retningslinjer med særligt fokus på håndhygiejnen. Det sker som en del af dagligdagen, men også helt systematisk i konkrete, månedlige observationer af kollegerne, der bliver indberettet til hospitalets kvalitetsafdeling.

Skema viser opmærksomhedspunkter

Kvalitetsafdelingen registrerer resultaterne og plotter dem ind i et excelark med farvekoder. Rød er ikke godt nok. Gul er næsten godt nok. Grøn er målopfyldelse.

Skemaet med alle afdelinger bliver sendt ud til alle afdelingsledere, der kan sammenligne niveauet med de andre afdelinger – og med tidligere resultater.

Kirsten Lund er afdelingssygeplejerske på operationsgangen på Nordsjællands Hospital. Hun forklarer, hvad hun bruger de månedlige opgørelser til:

”Jeg deler resultatet med vores afsnitsledelse og Karin for at se, om der er noget, vi skal være ekstra opmærksom på. Er der personalegrupper, der skal have en ekstra undervisningsseance, eller andet vi skal gøre, for at løfte noget.”

Karin Thirstrup Larsen, der er operationssygeplejerske og afdelingens hygiejnenøgleperson, bruger skemaet til at sammenligne, hvordan det er gået ift. sidste måling. Nogle gange sætter hun resultatet op på fællestavlen.

Andre gange bruger hun det interne nyhedsbrev, der går ud til alle faggrupper, for at informere kollegerne om resultaterne.

”Det kan være, jeg skriver ”Godt gået” eller ”Det her er ikke godt nok”. Jeg prøver så vidt muligt at løfte indsatsen generelt, så det ikke bliver den enkelte medarbejder, der er fokus på. Men man kan godt nå dertil, hvor der er nogle, man lige skal hive til side og sige, at det her skal vi lige have kigget på,” siger Karin Thirstrup Larsen. 

Holder dampen oppe

Hospitalets to hygiejnesygeplejersker ser også på skemaet.

”Vi kigger mest på, hvor vedholdende man er med at få lavet de her observationer. Fordi vi tænker, at selvom man ikke har 100 pct. målopfyldelse hver måned, så har det en stor værdi, at man holder fokus. For vi ved, at de her observationer afstedkommer en dialog undervejs,” fortæller Tina Marloth, den anden hygiejnesygeplejerske.

”Og så ser vi også på målopfyldelsen. Og hvis begge dele ser fint ud over en periode på et halvt år, så bliver man indstillet til at få håndhygiejneprisen med kage fra ledelsen,” smiler hun.
Målet er at holde dampen oppe inden for et område, som normalt ikke bliver tildænget med roser. Og værne om en kultur, hvor det er okay at italesætte og have en dialog om hinandens hygiejneindsats.

Holder VRE-infektioner nede

Hvor stor en betydning, indsatsen har, kan være svært at sige helt nøjagtigt, men ser man f.eks. på VRE, der er en af de hospitalserhvervede infektioner, som hospi-talerne kæmper med, ser det godt ud.

”Vi får en ugentlig opgørelse over VRE-infektioner i regionen. Den kigger jeg på hver eneste uge, og det går rigtig godt. På tredje uge er der ikke nogen udbrud. Og i al den tid VRE har været her, er det relativt få gange, vi har haft det. Det synes jeg faktisk er et udtryk for, at der er styr på hygiejneprocesserne,”
siger Kirsten Lund og fortsætter:

”Har vi endelig et udbrud på Nordsjællands Hospital, så er afdelingerne – med hygiejnesygeplejernes hjælp – ret hurtigt af listen igen. Det synes jeg, er et godt måleredskab.”

Hun beskriver hygiejneindsatsen som et fintmasket net, som de hele tiden prøver at gøre endnu mere fint. Og Tina Marloth uddyber:

”Håndhygiejne er defineret som den vigtigste, enkeltstående faktor. Men vi ved jo alle, at det er komplekst. Så uanset om vi gjorde det 100 pct. hver gang, så er der også andre ting, som medfører, at man får en infektion.”

Læs også:

Nu kommer Sprit-Karin