Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Skiftedag: "Vi skal være med på de nyeste bølger"

"Al den viden, der er derude allerede nu, skal vi jo have ind i praksis. Så jeg holder øje med, hvad der sker på området, og kvalificerer forskningen rent metodemæssigt."

Sygeplejersken 2021 nr. 10, s. 66

Af:

Laura Elisabeth Lind, journalist

sy10-2021_skiftedag_mette-kildevaels-simonsen
Mette Kildevæld Simonsen, 54 år.

Nyt job: December 2020, Bispebjerg Hospital, Neurologisk Afdeling, hvor hun forsker og holder øje med de nyeste tendenser inden for neurologien. Ved siden af sit nye job er hun stadig leder af arbejdet med Den Danske Sygeplejerskekohorte. 
Kom fra: Fire år som underviser på Diakonisse-
stiftelsens sygeplejeskole. Før det bl.a. forskningskonsulent i Dansk Sygeplejeråd og forskningsleder på Finsencentret, Rigshospitalet og ph.d. i folkesundhed og epidemiologi.

”De fleste vil nok ikke kæde et Apple smartwatch sammen med forskning. Men uret har en afgørende betydning i fremtidig forskning.

Vi har her på Neurologisk Afdeling lige søgt penge til et forskningsprojekt med Parkinsonpatienter, hvor man kan monitorere deres rystelser via et program, som Apple har udviklet til uret. Vi vil undersøge, om uret kan forbedre deres symptombyrde.

Det sker ved, at vi via uret kan få deres data ind på hospitalet, og så kan vi melde tilbage til dem, om de skal tage mere eller mindre af deres medicin.

Som det er i dag, skal de skrive ned hver dag og fortælle om det her på afdelingen, når de er til kontrol hver sjette måned.

Men på den her nye måde vil deres behandling blive noget bedre end i dag. Den kan måske også bruges til andre patienter – hjertepatienter f.eks. – hvor uret kan bruges til at undersøge, om hjertet pumper godt nok.

Da jeg var underviser, havde jeg ikke tid til at forske ved siden af mit arbejde. Så derfor søgte jeg stillingen.

Jeg var glad for mit job som underviser, men jeg følte, at der var en del af mig – forskningen – hvor jeg ikke blev udfordret. Jeg kunne derfor ikke se, at der var en karrierevej for mig.

Men det er der her – endda en, der er velbeskrevet.

Ud over at producere forskning underviser jeg som ekstern lektor på universitetet, sørger for at andre kommer i gang med ph.d.-projekter og bruger en del tid på, at der bliver implementeret forskningsresultater på afdelingen.

Al den viden, der er derude allerede nu, skal vi jo have ind i praksis. Så jeg holder øje med, hvad der sker på området, og kvalificerer forskningen rent metodemæssigt.

For vi skal være med på de nyeste bølger. Hvis ikke vi er med nu, skal vi bare læse om det fra andre afdelinger. Det går ikke.

Jeg er også med til at kompetenceudvikle sygeplejerskerne. Og jeg skal afholde undervisning for ledelsen her på afdelingen, så de træffer beslutninger på et evidensbaseret grundlag.

Vi har tre sengeafdelinger og fem ambulatorier, og den største forskel på før og nu er, at mit nye job er mere praksisorienteret.

For forskningen påvirker direkte patienternes oplevelse af at være indlagt eller til kontrol i ambulatoriet.

I forhold til mange andre sygeplejestillinger har jeg ikke den direkte kontakt med patienten, men jeg har indflydelse og kontakt på et strategisk plan.

Jeg savnede faktisk at have indflydelse og være et skridt tættere patienterne. Det var også en stor grund til, at jeg søgte stillingen.

Nu har jeg kontakten til klinisk praksis igen, ligesom jeg har været vant til det meste af mit arbejdsliv.

Det er skønt at være fuldtidsforsker.” 

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videre-uddannelse eller karriere-muligheder.

Læs mere på dsr.dk/job-og-karriere