Dengang: Juleklip for store og små

De små patienter, som i 1939 måtte tilbringe julen på øre-næse-hals-afdeling F1 på Rigshospitalet, skulle selvfølgelig ikke snydes for at lave julepynt
Juleklip på Rigshospitalet, 1939
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Traditionen for at lave julepynt gælder også sygehusene.

De små patienter, der i 1939 måtte tilbringe julen på øre-næse-hals-afdeling F1 på Rigshospitalet, skulle selvfølgelig ikke snydes for denne hygge-stund, som dengang foregik sammen med voksne patienter.

Heller ingen jul uden julesmåkager, og som det fremgår af referatet af et personalemøde på Rigshospitalet i 1930’erne, går en af diskussionerne på, om personalet har tid til at bage småkager til jul.

Afdelingssygeplejerske Kirchheimer mener, at sygeplejerskerne i forvejen er hårdt belastet, og foreslår at småkagerne købes færdigbagte.