Fire års uvished

Hjemmesygeplejersken Helle blev i november 2017 sigtet for uagtsomt manddrab pga. en fejldosering. Hun måtte vente i næsten fire år på dommen. Nu kræver SF, at justitsministeren gør mere for at nedbringe ventetiderne.
Helle blev idømt 10 dagbøder à 750 kr. Hun lider i dag af stress og PTSD som følge af den lange proces og den skyld og skam, hun har martret sig selv med.
Foto: Claus Bech

4 år. Så lang tid måtte sygeplejersken Helle vente på at få sin sag endelig bedømt i retsvæsnet. Og det er en helt urimelig lang ventetid, siger hendes advokat Thomas Hess-Petersen. 

I forbindelse med sit arbejde som hjemmesygeplejerske dispenserede den nu 56-årige sygeplejerske i november 2017 ved en fejl for meget af gigtmedicinen Methotrexat til en 89-årig borger, der siden fik organsvigt og afgik ved døden.

Helle blev umiddelbart efter sigtet for uagtsomt manddrab, men der skulle gå næsten tre år, før sagen kom for byretten. Her blev Helle frikendt, men anklagemyndigheden ankede sagen.

Først i august i år faldt dommen i Landsretten, hvor Helle blev kendt skyldig i uagtsomt manddrab. 

Advokat Thomas Hess-Petersen har ført mellem 40-50 sager for sygeplejersker sigtet efter straffe- eller autorisationsloven. Fælles for alle sagerne er urimeligt lange sagsforløb i det juridiske system.

Med store konsekvenser for den anklagede.

”De her sygeplejersker er i forvejen dybt ulykkelige over den fejl, de har begået, og på vegne af den borger eller patient, det er gået ud over. De er utroligt påvirkede af sagen og føler enorm skam, og derfor er det kun endnu mere beklageligt, at de skal gå så længe med sagen hængende over hovedet,” siger han.

Retssikkerheden er truet

Ventetiderne fra tiltale til første retsmøde i straffesager er mere end fordoblet siden 2015. I 2021 var den gennemsnitlige ventetid 260 dage. Den lange sagsbehandlingstid bekymrer formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg.

”Man er alvorligt tæt på, at det går ud over retssikkerheden i mange sager. Både for offer og gerningsmand er det en ganske almindelig menneskeret, at en sag skal behandles indenfor rimelig tid,” siger han til Berlingske.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) erkender via mail, at der er problemer med sagsbehandlingstiderne:

”Det tager jeg meget alvorligt. Med den seneste flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden har vi sat penge af til omkring 310 ekstra årsværk til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden. Og vi har i juni i år givet domstolene en nødvendig tilførsel af midler med knap 75 mio. kr. over to år til bl.a. at nedbringe sagsbunkerne.”

”Nærmest misbrug af tidsfristen”

Nick Hækkerup har ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview med Sygeplejersken, og han har heller ikke ønsket at svare skriftligt på, om det ikke var rimeligt at opprioritere sager om sundhedspersonale, der begår fejl. 

SF’s retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen, mener ikke, regeringen har nok fokus på de lange ventetider. Forelagt hovedtrækkene i Helles sag siger hun:

”Her virker det som om, at tidsfristen nærmest bliver misbrugt til at trække sagen længst mulig tid, og det er ikke acceptabelt. Jeg vil derfor bede ministeren forholde sig til, hvordan vi får tilrettelagt en proces, så det kan gå hurtigere.”

Helle er ikke sygeplejerskens rigtige navn. Hendes identitet er redaktionen bekendt. 

Læs Helles historie i temaet i dette nummer af Sygeplejersken