Leder: Kampen for ligeløn kræver et stærkt fællesskab

"Overenskomsten er et skridt i den rigtige retning. Men realiteten er, at vi ikke kan fjerne uligelønnen ved forhandlingsbordet."
Foto: Bax Lindhardt

I denne uge markerer vi Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts. For sygeplejerskerne har kampen længe handlet om ligeløn. 

De kvindedominerede fag blev indplaceret for lavt i lønhierarkiet i forhold til deres uddannelse ved Tjenestemandsreformen 1969, og de ligger stadig alt for lavt.

Det viser den nyeste forskning fra Institut for Menneskerettigheder og Astrid Elkjær Sørensen, som Dansk Sygeplejeråd har støttet.

Blot ét eksempel på, hvordan vi arbejder på at sætte uligelønnen på dagsordenen.

Ligesom vi tidligere har lavet appeller, kampagner og alliancer.

Kampen om ligeløn foregår på mange fronter – både på den enkelte arbejdsplads, ved overenskomstforhandlingerne og politisk på nationalt niveau. 

I den overenskomst, vi skal tage stilling til nu, er det bl.a. lykkedes – inden for en meget stram økonomisk ramme – at skabe reallønsforbedring.

Desuden løftes lønnen for grupper af sygeplejersker via en organisationspulje samt en lavt- og ligelønspulje i kommunerne og en særskilt pulje til sygeplejersker i regionerne. 

Overenskomsten er et skridt i den rigtige retning.

Men realiteten er, at vi ikke kan fjerne uligelønnen ved forhandlingsbordet.

For så skal de andre faggrupper nemlig betale for det.

Derfor skal politikerne på banen.

De kan ikke blive ved med at ignorere det store ligelønsproblem. Sygeplejerskerne og andre kvindedominerede fag skal løftes op på den rette plads i lønhierarkiet.

Kald det en ligestillingsreform. Eller en trepartsforhandling. Eller en øremærket pulje. Navnet betyder ikke noget for mig.

Det vigtige er, at politikerne på Christiansborg tager ansvar for at opnå ligeløn. 

Efter OK21 fortsætter vi arbejdet med at råbe politikerne op. Kampen om ligeløn kræver et stærkt fællesskab.