Botilbud får sygeplejefagligt boost

"Der er sket fremskridt, kraftige fremskridt. Før var det vanskeligt at få fremskridt til at ske, men efter Botilbudsteamet er kommet, er der mere styr på mig. Der sker stadig svipsere, f.eks. var der sket en fejl i min medicinering.”

Citatet stammer fra en beboer på et socialpsykiatrisk botilbud i Københavns Kommune og kan læses i den slutrapport, Sundhedsstyrelsen har udgivet om satspuljeprojektet ’Udgående Botilbudsteam på Psykiatrisk Center Amager’. 

Formålet med Botilbudsteamet var at skabe mere stabile forløb for borgere med psykiske lidelser på botilbud og forebygge voldsepisoder samt at støtte medarbejderne på botilbuddene.

Det har været så stor en succes, at projektet nu er blevet gjort permanent og skal gælde i hele Region Hovedstaden.

To af sygeplejerskerne bag succesen er Mette Skovbo Pedersen og Maria Rasmussen, der sammen med fire andre sygeplejersker, tre læger, en lægesekretær og en recovery-medarbejder udgør det såkaldte Botilbudsteam, der er tilgængeligt for 250 borgere samt personalet på otte af Københavns Kommunes socialpsykiatriske botilbud.

Ligesom de også følger borgerne, når de er indlagt på psykiatrisk afdeling.

En målbar succes

Det kan også aflæses i Region Hovedstadens statistikker.

Siden Botilbudsteamet blev etableret i 2017, er både antallet af indlæggelser, tvangsindlæggelser, genindlæggelser og sengedage for borgere tilknyttet botilbudsteamet faldet (Læs boksen Botilbudteamets resultater). 

F.eks. er antallet af indlæggelser faldet med 16 pct, genindlæggelser er faldet med 14 pct., mens borgernes samlede antal sengedage i psykiatrien er faldet med 55 pct.

”Vores formål er ikke at forhindre indlæggelser,” siger Maria Rasmussen.

”Men vi kan bistå med, at det i langt højere grad kun er dem, hvor ambulant behandling på botilbuddet ikke er tilstrækkelig, som bliver indlagt,” siger Maria Rasmussen. 

For meget og for lidt medicin

Siden 2017 har Botilbudsteamet bl.a. sørget for, at der er blevet oprettet behandlingsplaner på alle borgerne, og at deres medicin er blevet gennemgået og justeret.

”I starten opdagede vi, at mange beboere havde behov for medicinjustering, samt at nogle slet ikke fik den ordinerede medicin pga. forskellige medicinprocedurer. For at vi overhovedet kunne få kontakt til beboerne og arbejde med det relationelle, skulle vi sørge for, at de fik den behandling, de skulle have,” siger Maria Rasmussen. 

Mens nogle fik for lidt medicin, fik andre for meget.

”Vi har fået dæmmet op for polyfarmaci, hvor vi har set borgere, der har gået rundt i en zombie-lignende tåge i 20 år, er kommet op til overfladen igen, efter der er blevet ryddet op i medicinen,” siger Mette Skovbo Pedersen.

”Vi føler, at vi er på vej i den rigtige retning med at få justeret den medicinske behandling, særligt med fokus på borgernes egne ønsker for deres medicin, så de så vidt som muligt får den bedst mulige behandling. Vores læger er også fortsat i gang med at kigge på polyfarmaci,” siger hun og fortæller, hvordan samarbejde og faglig sparring med personalet på botilbuddene i dag er en af deres kerneopgaver.

”Personalet på botilbuddene er oftere socialpædagogisk funderet frem for sundhedsfagligt, qua deres uddannelsesbaggrund. Det gør at der ofte er en anden forståelsesramme for medicinsvigt samt symptomer og diagnoser.”

”Gennem faglig sparring lærer vi i fællesskab, hvad den bedste pleje og behandling til beboeren er, ligesom vi oparbejder en fælles forståelsesramme, når det kommer til diagnoser og medicin.” 

Caption 

Mette Skovbo Pedersen (t.v.) og Maria Rasmussen

Attribution 

Foto: Bax Lindhardt

Utryghed førte til indlæggelser

Mette Skovbo Pedersen og Maria Rasmussen fortæller, hvordan der før Botilbudsteamets start sås mange akutte indlæggelser. Ofte fordi hjælp og sparring fra psykiatrien var sparsom.

Derfor har det kunne hænde, at borgere er blevet indlagt på et skrøbeligt grundlag i mangel på bedre. Derudover har der været mange voldsomme episoder på socialpsykiatriske botilbud gennem tiden som selvfølgelig har skabt en utryghed hos personalet.

I de situationer har man handlet efter omstændighederne selvom det, set i bakspejlet, ikke altid har været den bedste løsning for patienten.”

”Der har været tilfælde, hvor der er blevet ringet til politiet, når en beboer havde udvist aggression i form af at have kastet med en kop eller smækket med en dør. Så blev beboeren hentet af politiet og afleveret i psykiatrisk skadestue. Men hvad var beboeren så egentlig indlagt for?”

”I dag er der kommet en større fælles forståelse for, hvad det vil sige, at noget er akut og personalet ved, at vi er til rådighed for råd, vejledning og sparring, og at vi skal have besked, når planen for den ordinerede medicin ikke bliver fulgt. Vi tror personalet i mange situationer føler sig bedre rustet, når de ved, at vi kun er et telefonopkald væk.”

Problemet med de akutte indlæggelser blev forstærket af den behandling, patienterne fik på hospitalet.

”I teamets opstart oplevede vi, at vores patienter havde korte indlæggelser med henblik på stabilisering frem for fokus på, hvorfor man så de samme patienter igen og igen. Til tider så vi, at patienterne fik øget deres medicin, uden at man havde kigget på, hvad årsagen var til at de blev indlagt eller havde forsøgt at inddrage personalet fra botilbuddet. Det kunne f.eks. udmønte sig i, at en patient kunne ende med at få to-tre depotpræparater oveni hinanden, hvilket et eller andet sted er uhørt, så det har vi brugt meget tid på at dæmme op for,” siger Maria Rasmussen.

Hun fortæller, at Botilbudsteamet har et stort fokus på samarbejdet med sengeafsnittene og at udbrede kendskabet til den virkelighed, der er på et botilbud.

Sundhedsfaglige mangler

Selv om resultaterne er så gode, at Botilbudsteams-modellen efter endt projektperiode blev gjort permanent og rullet ud i hele Region Hovedstaden, kan sygeplejerskerne ikke hvile på laurbærrene.

”Jeg har lige haft en episode med en beboer på et botilbud, som ikke havde taget sin medicin i 14 dage. Personalet oplevede, at beboeren var så sød og venlig, så de genkendte det ikke som noget stort problem, men nu er beboeren indlagt på den lukkede afdeling og har været det i to uger,” siger Mette Skovbo Pedersen om de konsekvenser en manglende viden om medicinsvigt og psykotiske symptomer kan medføre.

”Beboeren gik fra at have en dagligdag, der fungerede, til at hans symptomer nu var så gennemtrængende, at han ikke længere var et sted, hvor vi kunne tale med ham om, at han hører stemmer. Lige pludselig oplevede han, at naboen var ”en bøsserøv”, der kom og voldtog ham konstant, og så er vi jo derude, hvor det ender med politi og rød tvang.” 

Hvis Botilbudsteamet i stedet havde fået besked om, at han ikke havde taget sin medicin efter to dage, havde de kunne rykke ud og tale med beboeren om, hvorfor det er vigtigt at tage medicinen, og så kunne den indlæggelse ifølge Mette Skovbo Pedersen have været undgået. 

”De episoder sker stadig, selv om Botilbudsteamet eksisterer, for der er også udskiftning i personalegruppen på botilbuddene,” siger hun med henvisning til, at selv om sygeplejerskerne kontinuerligt afholder faglig sparring på botilbuddene med fokus på sundhedsfaglig viden, så bliver den viden ikke altid kanaliseret videre til nyt personale i en travl hverdag.

Caption 

”Personalets beføjelser på et botilbud er ikke det samme som for personalet på en lukket eller åben afdeling,” konstaterer Maria Rasmussen.

Attribution 

Foto: Bax Lindhardt

Påbud og manglende forståelse

Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn med botilbuddene i hele landet viste både i 2017 og 2018, at der er problemer med det sundhedsfaglige niveau og patientsikkerheden på botilbuddene. 

I 2017 fik 27 pct. af 133 besøgte botilbud et påbud på baggrund af ”større” eller ”kritiske” problemer af betydning for patientsikkerheden. I 2018 var det 19 pct.

Det var især medicinhåndtering og den sundhedsfaglige dokumentation, der var problemet.

Tilsynet skrev i sin rapport fra 2017, at ”alt i alt peger fundene fra tilsynet på, at der på mange bosteder er en basal mangel på forståelse for medicinering, og der er derfor fortsat grund til at arbejde med tiltag, der kan styrke medarbejdernes kompetencer på området.”

Det bekræftes af en medlemsundersøgelse fra Socialpædagogerne i 2019, som viste, at hver fjerde socialpædagog på bostederne ikke havde fået undervisning i medicinhåndtering og at under halvdelen ”i høj grad” følte sig rustet til de sundhedsfaglige opgaver, som de udfører i dag.

Det mærker Maria Rasmussen og Mette Skovbo Pedersen også i deres daglige arbejde.

”Vi havde en situation med en beboer, der både er stor i højden og drøjden. Personalet på botilbuddet havde givet ham monstrøse doser depotmedicin i mange år og kunne ikke forstå, hvorfor det ikke rigtig virkede efter hensigten. Så en dag fik vi snakket om, hvilken type im-kanyle de brugte til at stikke ham med.” 

Det viste sig at være en meget lille im-kanyle, som slet ikke kunne nå ind til musklen.

”Så får vi bestilt de store im-kanyler hjem, og så begynder, der at ske noget. Det er jo ikke nogens skyld. Personalet har jo fulgt de anvisninger, de har fået og gjort alt i den bedste mening, hvordan skulle de kunne vide, at der findes forskellige størrelser im-kanyler afhængigt af, hvor stor du er. Men det viser, hvad der kan ske, når der kommer et par sygeplejerskeøjne på,” siger hun.

Både Maria Rasmussen og Mette Skovbo Pedersen understreger flere gange, at man ikke kan klandre personalet.

”Jeg møder virkelig nogle ildsjæle, som rigtig gerne vil. Men de er jo ikke sundhedsfagligt uddannet, og de har bare ikke fået den hjælp, de har brug for til at kunne det. Nogle steder er der kommet en psykiater hver halvanden måned, og de har ikke haft nogen at sparre med,” siger Mette Skovbo Pedersen.

Caption 

I 2018 åbnede botilbuddet på Robert Jacobsens Vej 17 i helt nye bygninger.

Attribution 

Foto: Bax Lindhardt

Misforståelser på begge sider

Det er heller ikke kun på botilbuddene, at der har været en manglende helhedsforståelse for den socialpsykiatriske borgergruppe.

På hospitalsafdelingerne har der også manglet kendskab til botilbudsborgernes hverdag. Maria Pedersen siger:

”Jeg har selv været en af de sygeplejersker på en afdeling, der sagde, at de patienter, der først og bedst kunne udskrives, når der manglede senge i psykiatrien, var dem fra botilbud, fordi der jo var nogle til at tage sig af dem i den anden ende, når vi udskrev dem. Men mange botilbud har ikke døgndækning, og det vil sige, at så sender man folk hjem til mange timer uden personalestøtte. Det har jeg slet ikke været bevidst om.

”Det har været lidt af en øjenåbner at finde ud af, at vi rent faktisk har udskrevet borgere til aftener, nætter eller weekender uden personalestøtte,” siger Mette Skov Pedersen.

Derfor har det vigtigste arbejde for Botilbudsteamet også været at bygge bro mellem botilbud og behandlingspsykiatri og både skabe en forståelse for, hvad det vil sige at bo på et botilbud og en forståelse for, hvad rammerne er for en hospitalsindlæggelse.

Helt konkret betyder det også, at botilbudssygeplejerskerne altid besøger de botilbudsborgere, der er indlagt og sørger for at være med til netværks- og udskrivelsessamtaler.

”I regionen har der været en misforståelse af, at et botilbud er det samme som en indlæggelse på en åben afdeling rent støttemæssigt. Men et botilbud er et sted, hvor folk bor, de lejer en lejlighed. Der gælder nogle andre juridiske paragraffer, som gør, at man arbejder under nogle helt andre vilkår,” siger Mette Skovbo Pedersen.

”Psykiatriloven gælder jo ikke her,” siger Maria Rasmussen.

”Personalets beføjelser på et botilbud er ikke det samme som for personalet på en lukket eller åben afdeling. Så når personalet i psykiatrien har sagt, hvorfor har botilbuddet ikke sørget for, at han har fået sin medicin, så er svaret, jamen hvis han ikke har villet og ikke har lukket døren op, hvad skal de så gøre? Man må jo ikke tage fysisk fat i nogen, og man må heller ikke gå ind i folks lejligheder, medmindre der er en særlig grund til det.”

Brug os

Derfor har Maria Rasmussen og Mette Skovbo Pedersen også en opfordring til deres kollegaer i både psykiatrien og somatikken:

”Brug os!”

”Brug Botilbudsteamet eller personalet på botilbuddene til at sparre med. Inviter dem ind til netværksmøder og udskrivelsessamtaler. Der kommer sindssygt vigtige pointer på bordet,” siger Mette Skovbo Pedersen og tilføjer:

”Og vent ikke til patienten skal udskrives. Tag mødet to-tre dage før, så botilbuddet kan sørge for, at alt er i orden.”

Maria Rasmussen nikker og siger:

”Vi er her og vil cykle langt for patienterne, hvis bare vi bliver inviteret.”