Sådan kan du tage samtalen om sygeplejerskernes vilkår

Medierne og sociale medier er fulde af historier om sygeplejersker. Måske bliver du spurgt af familie, venner, kolleger og patienter om, hvad der egentligt er op og ned? Hvorfor er der konflikt, og kan man egentligt sammenligne en sygeplejerskes løn med en skolelærers? 

Vi har samlet otte af de oftest stillede spørgsmål om den aktuelle situation. Brug teksterne som inspiration til at tage samtalen over spisebordet, personalebordet, hækken eller køledisken.

Du kan også vise dem til en som, du mener, skal vide mere om lønkampen. 

Ved at dele teksterne og sprede budskabet om din løn og dine vilkår, kan du være med til at lægge pres på politikerne for en løn, der svarer til din uddannelse, dine opgaver og det ansvar, du løfter hver dag.

Otte bud på svar på spørgsmål om sygeplejerskernes vilkår:

Hvorfor er sygeplejersker utilfredse med deres løn?

Tjenestemandsreformen fra 1969 har lagt grobunden til sygeplejerskernes utilfredshed

Sygeplejersker tjener 15-20 pct. mindre end traditionelt mandsdominerede fag med samme uddannelseslængde. Med Tjenestemandsreformen i 1969 blev de kvindedominerede fag i det offentlige indplaceret lavere i lønhierarkiet end fag med mange mænd som politibetjente og skolelærere.

Dansk Sygeplejeråd mener, at sygeplejerskers løn skal svare til deres uddannelse, opgaver og ansvar. 

Sygeplejerskernes uligeløn er oprindelig skabt politisk. Derfor skal både de offentlige arbejdsgivere og politikerne på Christiansborg nu i arbejdstøjet for at sikre en løn, der gør, at vi i fremtiden fortsat har sygeplejersker til at stå for pleje og behandling i det danske sundhedsvæsen.

Hvorfor er sygeplejerskernes løn alles problem?

Anerkendelse til sygeplejerskerne gavner sundhedsvæsnet

Vi har i Danmark for få sygeplejersker. Det problem kan vi ikke løse, uden at politikerne og arbejdsgiverne (også) gør noget ved lønnen. Urimelig løn er ikke kun sygeplejerskernes problem, det er et samfundsproblem.

For sygeplejerskerne bliver ikke ved med at finde sig i undskyldninger for, hvorfor de ikke får en løn, der svarer til det ansvar og den uddannelse, de har i dag.

Skal vi have et sundhedsvæsen i Danmark, hvor vi også i fremtiden kan få den behandling og pleje, vi har brug for, er det nødvendigt at anerkende sygeplejerskerne. Det gør vi ved at betale en løn, der svarer til ansvar, uddannelse og arbejdsopgaver. Tak og honninghjerter er ikke nok.

Her er det vigtigt at understrege, at det ikke er et ”coronatillæg”, der er brug for. Ganske vist har coronapandemien gjort det mere synligt, hvor vigtige sygeplejersker er for vores sundhedsvæsen, og epidemien har understreget, hvor urimelig lønnen for det vigtige arbejde er.

Men lønnen var også urimelig før corona.

Hvordan får sygeplejersker bedre løn ved et politisk opgør med et forældet kvindesyn og lønhierarki fra 1969?

Politikerne har skabt problemet med sygeplejerskernes løn. Nu skal de tage ansvar for det

I 1969 vedtog folketingspolitikerne Tjenestemandsreformen som indplacerede de offentlige stillinger i et lønhierarki. I tråd med datidens kvindesyn blev de kvindedominerede fag som f.eks. sygeplejerske placeret lavt i hierarkiet.

En sygeplejerskeløn skulle ikke regnes som en rigtig indtægt til at kunne forsørge en familie med – den indtægt kom fra manden. Man havde besluttet den lave indplacering første gang i 1919. Og da man fik chancen for at ændre den i 1969, gjorde man det ikke.

Politikerne valgte at holde fast i tanken om, at sygeplejerskeløn var lommepengeløn.

Allerede dengang for 52 år siden mødte reformen modstand, og politikerne sagde da også, at den løbende skulle revideres. Men det er den aldrig blevet, og reformen styrer derfor stadig sygeplejerskernes løn i dag.

Tjenestemandsreformen har stadig betydning i dag, fordi et flertal af politikerne på Christiansborg ikke har gjort op med et lønhierarki, som ellers blev vedtaget på netop Christiansborg.

Flere politikere har på det seneste fået øjnene op for deres ansvar og er klar til et opgør. Dansk Sygeplejeråd fortsætter presset for, at der kan blive dannet et flertal i Folketinget.

Hvorfor varsler Dansk Sygeplejeråd konflikt?

Dansk Sygeplejeråd har varslet konflikt for at opnå et bedre resultat for OK21 end det, som medlemmerne stemte nej til

Målet er ikke i sig selv en konflikt. Vi går efter at finde et resultat ved nye forhandlinger i Forligsinstitutionen. 

Sygeplejersker, der stemte nej, fortæller, at de bl.a. gjorde det for at sige nej til lønefterslæbet fra 1969, nej til økonomisk straf for at have arbejdet ekstra under pandemien, og nej til at blive flyttet rundt som ludobrikker uden ordentlig kompensation. Årtier med forringede arbejdsvilkår og lønforskel til de mandsdominerede fag fik mange til at sige stop. 

Kravene til arbejdsgiverne er:

  • en større lønmæssig anerkendelse til sygeplejerskerne
  • en fælles appel fra overenskomstparterne til Christiansborg om en modernisering af lønhierarkiet.

Men kommer konflikten alligevel i form af en strejke og/eller lockout, fordi det ikke er muligt at opnå de nødvendige resultater, vil vi naturligvis stille med et nødberedskab, som sikrer de livsnødvendige og uopsættelige funktioner i sundhedsvæsnet.

Hvad sker der, hvis der bliver strejke?

Sygeplejersker vil strejke i hele landet

DSR har afsendt strejkevarsel, der omfatter ca. hvert 10. medlem af sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd. 

Det gælder sygeplejersker ansat på det regionale og kommunale område. Det kan f.eks. være sygeplejersker ansat i hjemmesygepleje eller på et hospital.

Sygeplejersker vil strejke i hele landet. De steder, hvor behandling og pleje er uopsættelig og livsnødvendig, har DSR og arbejdsgiver på forhånd forhandlet en aftale om, at DSR’s medlemmer alligevel er på arbejde for at tage sig af borgere og patienter – et såkaldt nødberedskab. 

Der er forskellige scenarier, der kan stoppe strejken, hvis den bliver en realitet. Strejke kan føre til nye forhandlinger, der i sidste ende kan føre til, at en ny aftale stemmes igennem af medlemmerne. Alternativt kan regeringen gribe ind med et lovindgreb og fastsætte forholdene for sygeplejerskerne frem til, at der igen forhandles overenskomstaftale i 2024. 

Blander vi pærer med bananer, når vi sammenligner jobs?

Man kan godt sammenligne lønnen i forskellige typer job 

  • Den danske lov om ligeløn indeholder to vigtige bestemmelser: 
  • Der skal være lige løn for samme arbejde. 

Der skal være lige løn for arbejde af samme værdi. 

For arbejdsmarkedet samlet set er der 18,6 pct. i forskel mellem kvinder med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. en sygeplejerske) og mænd med samme uddannelsesniveau (f.eks. en diplomingeniør).

(Kilde: Danmarks Statistik)

For DSR har sygeplejerskernes arbejde mindst samme værdi som f.eks. en skolelærer, en diplomingeniør eller en journalist, der har samme uddannelseslængde. Men lønnen er ikke den samme! For DSR handler ligeløn om retfærdighed og anerkendelse af, at uddannelse skal kunne betale sig. Vi synes, det er uretfærdigt og mangel på anerkendelse af sygeplejerskernes høje kompetenceniveau, når lønnen er lavere i omsorgs- og sundhedsfaglige fag end i undervisnings- og tekniske fag. 

Mange medier har brugt Danmarks Statistiks tal for gennemsnitsindkomster, når de har gengivet, hvad en sygeplejerske tjener. Tallene er rigtige, men forudsætningerne skal med: I løntallene fra Danmarks Statistik er al løn medregnet (man kan sige, at de kigger på arbejdsgiverens udgift) – også alle særydelserne.

Det er ikke fair, når man bruger tallene som sammenligning mellem faggrupper. En skolelærer arbejder jo f.eks. fortrinsvis i dagtiden. En EU-dom fra år 2000 slog faktisk fast, at særydelser IKKE skal medregnes, hvis man vil sammenligne i en ligelønssag.

Hvad tjener en reginalt ansat sygeplejerske?

Hvad tjener en regionalt ansat sygeplejerske?

Fuldtidsansat

  • Grundløn for nyuddannet sygeplejerske: 25.114 kr.
  • Løn efter otte års ansættelse: 29.023 kr.
  • Løn efter 10 års ansættelse: 30.414 kr.
  • Dette er den aftalte løn uden tillæg, pension osv.

Sygeplejerskerne er først garanteret en lønstigning efter otte år.

Tillæg for en nyuddannet med grundløn på 25.114 kr.

  • Aften: 42 kr.
  • Nat: 50 kr.
  • Weekend: 66 kr.
  • Søgnehelligdage: 79 kr.  
  • Herudover er der særlig feriegodtgørelse, som består af knap to pct. af årsindkomsten samt eventuelle tillæg forhandlet hjem af den enkelte sygeplejerske. Få sygeplejersker lykkes med at forhandle sig til et sådant tillæg.
  • Pension: 13,55 pct.
  • F.eks. vil en nyuddannet sygeplejerske, som arbejder 32 timer om ugen på et medicinsk sengeafsnit på et hospital med vagter hver anden weekend inklusive fire aftenvagter og fire nattevagter, på en måned tjene 28.925 kr. inklusive pension.
  • Over halvdelen af alle sygeplejersker på tværs af kommuner og regioner arbejder deltid – de fleste 32-36 timer/ugen.
  • Sygeplejerskers lønstigninger efter otte år og igen efter ti år er deres eneste garanterede lønstigninger ifølge overenskomsten. 

Kilde: Dansk Sygeplejeråd
 

Hvad tjener en kommunalt ansat folkeskolelærer?

Hvad tjener en kommunalt ansat folkeskolelærer?

Fuldtidsansat

  • Grundløn for nyuddannet folkeskolelærer: 28.811 kr.
  • Løn efter fire års ansættelse: 30.805 kr.
  • Løn efter otte års ansættelse: 33.242 kr.
  • Løn efter 10 års ansættelse: 34.433 kr.

Tillæg pr. time før skat for en nyuddannet med grundløn på 28.811 kr.

  • For aften-, nat- og weekendarbejde ydes et tillæg på 25 pct. af nettotimelønnen.
  • Arbejde i weekender og på søgnehelligdage honoreres med yderligere 50 pct. + afspadsering. 
  • Herudover er der særlig feriegodtgørelse, som består af 2,15 pct. af årsindkomsten.
  • Pension: 17,33 pct.

Kilde: Lønvejledningen på Danmarks Lærerforenings hjemmeside og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Du kan også deltage i lønkampen
  • Skriv under på #Lønløftet og vær med til at opfordre andre til at gøre det samme.
  • Del, kommentér og lav opslag om sygeplejerskers løn og lønforskelle/uligeløn på sociale medier.
  • Deltag i events over hele landet. Se www.dsr.dk/events. Kontakt din kreds, hvis du selv vil stå for en aktivitet.
  • Brug disse oplysninger til at starte samtalen om, hvorfor der i fremtiden ikke skal være forskel på lønnen i mande- og kvindedominerede fag. 
  • Bak op. Fortæl dem, der kæmper kampen, at de gør det godt. 
  • Deltag i debatten i medierne og henvend dig til dine lokale kommunal- og regionrådspolitikere.

 

Emneord: 
Løn