Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sidste hilsener fra nær og fjern

Kondolencer og mindeord er strømmet ind i dagene efter Kirsten Stallknechts død

Sygeplejersken 2021 nr. 7, s. 15

Af:

Henrik Boesen, journalist

sy6-2021_ks_oploeft1

Hilsener fra sygeplejeverdenen

Makedonien
"Med stor sorg modtog vi nyheden om Kirsten Stallknecht. DSR støttede sygeplejerskeorganisationer fra mange lande til at blive ligestillede medlemmer af det internationale sygeplejerskesamfund."
Velka Lukic, formand, Macedonian Nurses and Midwives Association.

Island
"Hendes livslange præstationer gennem sit arbejde har været uvurderlige for sygeplejerskerne i vores lande såvel som i Europa."
Guðbjörg Pálsdóttir, formand, The Icelandic Nurses’ Association.

Sydafrika
"Kirsten var en visionær global sygeplejeleder. De sydafrikanske sygeplejersker har bestemt haft gavn af hendes visdom."
Thembeka Gwagwa, generalsekretær, den sydafrikanske sygeplejerskeorganisation DENOSA.

Grækenland
"Hun bar præg af sit initiativ, sin kapacitet og kampgejst i forhold til sygeplejeledelse såvel som for udvikling af sygepleje lokalt og internationalt."
Dr Eleni Kyritsi-Koukoulari, formand, og Dr Konstantinos Petsios, generalsekretær, The Hellenic National Nurses Association.

ICN
”I løbet af sin periode som formand for ICN fra 1997-2001 valgte Kirsten nøgleordet ”menneskelighed”, som blev afspejlet i ICN’s arbejde for at fordømme dødelige injektioner og tortur, og hvor der blev advokeret for, at sundhedsprofessioner skulle gå sammen for at få regeringer til at stoppe sådanne praksisser.”
Annette Kennedy, formand, den internationale sygeplejerskeorganisation ICN.

ICN 
”Hun var stærkt optaget af at understøtte sygeplejerskeorganisationerne i Central- og Østeuropa i deres bestræbelser på at udvikle de nødvendige uddannelsesmæssige og faglige standarder i forbindelse med, at de respektive lande søgte optagelse i EU.”
Christine Hancock, tidligere præsident for ICN, afløste Kisten Staallnecht på posten i 2001, i The Guardian.

EFN
"Vores oprigtige medfølelse går til Kirstens familie, venner og kolleger i DSR. Tak for alt, du har gjort for at stifte EFN."
Paul De Raeve, generalsekretær, de europæiske sygeplejerskeorganisationer, EFN.

Danske medier

”Kirsten Stallknechts frustration var tydelig, da Danmarks Radio i 1969 spurgte hende, hvad hun mente om den dengang nyvedtagne tjenestemandsreform.
”Ret latterligt,” kaldte hun det også, og i det hele taget var Kirsten Stallknecht som formand kendt for at tale rent ud af posen.”
Sundhedsmonitor, 7. maj 2021.

"Kirsten Stallknecht omstrukturerede organisationen og ville styrke sygeplejerådets placering i det fagretlige system. I 1971 – efter tre år på posten – opnåede DSR en aftale, der gav retten til at gå i konflikt."
Politiken.dk, 4. maj. 2021.

"Kirsten Stallknecht stod i knap tre årtier forrest i kampen for bedre løn og arbejdsforhold for de danske sygeplejersker."
Altinget.dk, 4. maj 2021.

"Kirsten Stallknecht stod ikke blot i front for sygeplejerskerne. Hun gik selv rundt på hospitalsgangene."
Ekstra Bladet.dk, 4. maj 2021.

"Hun blev ifølge DSR kendt som en problemknuser."
Jyllands-Posten.dk, 4. maj 2021.

"Mor Danmark" og en "En strid madamme" var et par af de navne, der blev brugt om forkvinden, som var kontant og direkte i sin kamp for sine kollegers rettigheder.”
Bt.dk, 4. maj 2021.

"Hendes kamp sluttede ikke ved Danmarks grænser. Hun engagerede sig i rettigheder for sygeplejersker verden over."
Berlingske.dk, 4. maj 2021.

"Kirsten Stallknecht slog gennem næsten 30 år et slag for bedre løn og arbejdsforhold for landets sygeplejersker, som hun var formand for."
Nyheder.tv2.dk, 4. maj 2021.

Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Kolding

”Dansk Sygeplejehistorisk museum havde ikke været det, det er, hvis ikke Kirsten Stallknecht som formand for Dansk Sygeplejeråd på et tidligt tidspunkt havde haft ideer, visioner og drømme, som hun også formåede at omsætte til handlinger, så museet kunne åbnes i året for DSR’s 100-års jubilæum. Tak for det.”
Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd.

Læs alle mindeord i fuld længde på dsr.dk/mindesite
Læs også reportage fra bisættelsen af Kirsten Stallknecht