Anmeldelser

Hanne Kaae Kristensen og Hanne Peoples (red.)
Evidensbaseret praksis – Forskning, brugerperspektiv, praksisviden
Munksgaard 2021, 280 sider – 365 kr.

Lærebogen henvender sig til undervisere og studerende på de sociale og sundhedsfaglige uddannelser. Hensigten er at give en indføring i evidens.

Bogen indeholder ni kapitler, der dækker evidensbegrebet, brugerperspektivet, klinisk ræsonnering, litteratursøgning, kvantitativ og kvalitativ forskning samt implementering i uddannelse og praksis.

Ni forfattere har bidraget med stof til ét eller flere af kapitlerne, og otte af dem har gennemført en forskeruddannelse. Det er således et solidt hold, der står bag bogen. 

Målgruppen er bred, og derfor valgte jeg at læse bogen som sygeplejerske, der har beskæftiget mig med evidensbegrebet i mere end 25 år. Hvor meget nyt ville bogen indeholde, hvordan klarer forfatterne udfordringen med at formidle emner, man kan finde gratis på internettet? 

Gennemgående er præsentationen af stoffet klar og velbeskrevet, men der er en række steder, hvor jeg tænkte: Hvorfor har forfatteren valgt denne vinkel eller at fokusere på dette begreb? Jeg mangler en overgang til at binde stoffet sammen.

Det er måske den pris, der betales, fordi indholdet henvender sig til mange professioner. Jeg nævner to eksempler: Jeg mangler en kort beskrivelse af, hvordan klinisk beslutningstagning og klinisk ræsonnering er forskellige eller sammenfaldende.

Ved at google ”klinisk ræsonnering” er det tydeligt, at begrebet er meget brugt inden for fysioterapi, men der er kun én reference til sygepleje – faktisk mig selv i 2019. 10 linjer som indledning til kapitlet ville gøre underværker og have gjort det klart for mig og sikkert andre sygeplejersker, hvorfor det nu er klinisk ræsonnering, der omtales.

I kapitlet om evidens er der flere referencer til JBI (tidligere Joanne Briggs Institut). Det kan jeg kun bifalde, da jeg selv har været leder af det danske center.

Men igen, jeg mangler baggrunden for valget af stof. Der er desværre flere eksempler i hvert kapitel. Det generer mig, fordi jeg spekulerer på, hvad jeg ikke har fanget i argumentationen, men det øger også risikoen for, at noget af stoffet fremstår overfladisk.

Bogen er baseret på forskning, hvert kapitel er baseret på mange relevante nationale og internationale kilder.

Forfatterne gør det, de er uddannet til, resumerer og formidler forskningsresultater eller beskriver forskningsmetoder stringent. Centrale forskningsresultater fremstilles som cases, der har et ensartet layout, men flere steder tænkte jeg: ”Og hvad betyder resultatet for praksis, eller hvordan er det relevant i denne sammenhæng?”

Bogens styrke er, at evidens fra kvalitativ forskning løftes frem som centralt. Kapitlet om brugerperspektivet giver en god indføring i forskellige dele af området, og de to kapitler, der omhandler litteratursøgning og formulering af kliniske spørgsmål, er gode.

Svagheden er den manglende omsætning af forskning til praksis og betydning af evidensstyrke, som er grundlaget for, hvordan kvantitativ forskning rangeres, og de manglende begrundelser for valg og fravalg af stof og begreber.

Preben Ulrich Pedersen, professor, ph.d., Center for kliniske Retningslinjer,  Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Tina Risager (red.)
Borgernær sygepleje – Grundbog om sygepleje i det nære sundhedsvæsen
FADL’s Forlag 2021, 472 sider – 399,95 kr. 

Polyfarmaci, demens, sygdomme hos ældre, palliation, integritet, autonomi, sårbarhed, kvalitetsarbejde, mental sundhed hos sygeplejersker, sundhedspædagogik, sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering og velfærdsteknologi er blot et udpluk af de emner, som denne grundbog i borgernær sygepleje belyser.

Bogen tager os elegant igennem 20 kapitler med et bredt perspektiv på facetter og nuancer ved den borgernære sygepleje. 

Bogen forholder sig til det særegne ved den borgernære sygepleje. Bl.a. ved at fremhæve hvordan en personcentreret fremfor en opgaveorienteret tilgang er speciel vigtig i den borgernære sygepleje.

Læseren introduceres til redskaber og metoder til arbejdet med kompleksitet (medicinske, sociale og organisatoriske) og til, hvordan klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab kan styrke den borgernære sygeplejerskes faglige argumentation. 

Bogen forholder sig til rollen som borgernær sygeplejerske og det ansvar, der følger med denne rolle i et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

F.eks. ved at fokusere på betydningen af et velfungerende tværsektorielt samarbejde mellem almen praksis, hospital og kommune og på, at der udnævnes en formel tovholder for borgerens forløb. 

I bogen findes fine og relevante praksiseksempler og cases, der sammen med studiespørgsmål er et godt udgangspunkt for læserens videre refleksion over bogens emner. 

Med perspektiver på sygeplejerskers arbejdsmiljø og hvordan udbrændthed og personligt drive kan være to sider af samme sag, styrker bogen et pragmatisk syn på, hvordan sygeplejersken kan navigere i og håndtere svære dilemmaer i den daglige borgernære sygeplejepraksis f.eks. i form af redskaber til skadesreduktion i et sundhedsfremmende og forebyggende personcentreret perspektiv.  

Læseren får en grundig indføring og nuancering af den borgernære sygepleje. 

Vibeke Høgh, sygeplejerske og ph.d., sundhedsfaglig udviklingskonsulent, Ældre og Sundhed, Ældre og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune