Efter 11 år som formand ønskede Grete Christensen (tv.) at stoppe. Ny formand for SSN er formanden for Norsk Sykepleierforbund, Lill Sverresdatter Larsen.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Sygeplejersken 2022 ; (11): 12. Øvrige artikler >
Formanden for Norsk Sykepleierforbund Lill Sverresdatter Larsen er ny formand for organisationen SSN, Sygeplejerskernes Sammenslutning i Norden. Hun afløser dermed formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, som efter 11 år på posten ikke ønskede genvalg.
Formandsskiftet fandt sted på Hotel Koldingfjord i forbindelse med fejringen af organisationens 100-års jubilæum – en fejring, der skete med to års forsinkelse pga. coronaepidemien.
SSN blev dannet i 1920 med det formål at arbejde sammen om tre hovedkrav: 3 års uddannelse, 8 timers arbejdsdag og bedre løn. Siden da er der sket meget med samfundene og sygeplejen, selvom nogle krav fortsat er de samme.
Læs mere om SSN på dsr.dk > skriv SSN i søgefeltet.